Frej: Vi behøver ikke at være enige om økologi

DEBAT: Vi har været glade for debatten om økologi, fordi det er gennem kvalificeret debat, at vi i sidste ende kan nå kompromisser. Derfor har vi blandt andet peget på, hvor skoen trykker i forhold til økologi, selvom vi er tilhængere af økologi, skriver Frej.

Af Marie-Louise Boisen Lendal og Iben Krog Rasmussen
Direktører og stiftere af Frej Tænketank

Vi hader konflikter. Vi tager hellere opvasken en gang for meget og tager hellere ind at se den nye "Joker"-film end en romantisk komedie. Men desværre kan livet ikke leves sådan. Hvis alting var hyggesokker, flødeskumskager og konsensus, ville udviklingen gå i stå – både på hjemmefronten og i vores samfund. Kompromisser er målet.

Da vi etablerede Tænketanken Frej var vores mål, at vi skulle "nuancere debatten om fødevarer". Vi var ærgerlige over, at debatten om fødevarer var så sort og hvid. I den offentlige debat for tre år siden var du enten for landbrug eller imod det. For økologi eller for konventionelt. Griseproducent eller hardcore veganer.

Vi har over de sidste tre år oplevet, at både organisationer og borgere har forladt skyttegravene med fælles mål om mere og bedre natur, mere klimavenlig produktion, bedre dyrevelfærd og sidst, men ikke mindst mad, der gør både mennesker og kloden sundere. Vi er i fællesskab nået langt.

Demokratiets sværd
Målet med samtalen er ikke konsensus. Målet er ikke, at vi skal være enige om alting. Målet med den offentlige debat er, at vi skal kvalificere hinanden til at indgå de bedst mulige kompromisser. Det opnår vi kun, hvis vi lytter til andre med forskellige holdninger og anden viden end vores egen. Hvis ikke vi mødes med forskellighederne, bliver vi holdt i samme plovfure, som vi er født i.

For at blive klogere og skabe udvikling har vi brug for en kvalificeret, oplyst og ikke-konsensuspræget debat, hvor vi bliver repræsenteret for både borgeres og organisationers forskelligartede holdninger og viden. Det er i den konstruktive, konfliktfyldte offentlige debat, at demokratiets sværd ligger. Det er, hvis vi tør at engagere os i hinandens holdninger, at vi kan skabe kvalificerede kompromisser og fremdrift.

Derfor er vi også enormt glade for den debat, som den sidste måned har kørt på Altingets side om regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal frem mod 2030.

Vi har i Frej været ude at sige, at vi ikke mener, at endnu mere offentlig støtte til økologiomlægning er den mest omkostningseffektive måde at skabe mere biodiversitet i naturen og en mere klimaeffektiv fødevareproduktion. Det har vi selvfølgelig begrundet med henvisning til forskning og FN-rapporter og har hermed også ment, at det var relevant at turde påpege nogle af økologiens udfordringer i forhold til klima og biodiversitet.

Vi blev også glade for at læse Per Kølster og Paul Holmbecks svar til os, hvor de konstruktivt svarede på vores kritik, men også kvitterede for indlægget og støttede vores løsningsforslag om udtagning af lavbundsjorde og at spise mindre kød. Alligevel ser det ud til, at vores indlæg er blevet misforstået i visse kredse.

Ikke imod økologi
Tænketanken Frej har ikke ét sted skrevet, at vi er imod økologi. Vi er ikke imod økologi, bare fordi at vi påpeger, at det ikke i sig selv giver bedre klima og biodiversitet at fordoble det økologiske areal i Danmark. Vi ved, at økologi har mange styrker og mange positive afledte effekter, og allermest anerkendelsesværdigt er økologiens utrættelige drift til at udvikle sig og blive endnu mere bæredygtig.

Frej ønsker ligesom så mange andre organisationer, at Danmark fortsat skal være et foregangsland inden for økologi. Men selv økologien har områder, der kan optimeres på. Ønsker regeringen at prioritere klima- og biodiversitetsudfordringen, så er øget offentlig støtte til økologi ikke svaret – ligesom øget støtte til den konventionelle heller ikke er det.

Må økologien så ikke udvides? I høj grad! Vi tror så meget på økologien, at vi er overbeviste om, at det kan ske gennem markedsvilkår og ikke øget offentlig omlægningsstøtte, og hvis politikerne vil omlægge til mere økologi, så skal klima i sig selv bare ikke være argumentet.

Derfor vil vi også mene, at vores indlæg om økologi har sin berettigelse uden at skulle anses som en hetz mod hele den økologiske bevægelse og den beundringsværdige, danske økologiske styrkeposition, som er skabt af ildsjæle, politikere, landmænd, kokke og købmænd de sidste 25 år.

Vi vil gerne samarbejde om mere og bedre økologisk fødevareproduktion, men vi vil også kunne tale højt om, hvor skoen trykker, på samme måde, som vi utallige gange har påpeget de udfordringer, det konventionelle landbrug har.

Vores budskab er alene, at uagtet goderne ved økologisk landbrug, så vil en øget omlægning til økologi ikke i sig selv skabe en mere klimavenlig fødevareproduktion, hvilket er et af de få mål, regeringen endnu har fremlagt af større forslag på fødevareområdet.

Som vi tidligere har skrevet, og som Per Kølster og Paul Holmbeck også selv pointerer, så står både det konventionelle og det økologiske landbrug over for at skulle løse biodiversitets- og klimakrisen. Hermed siger vi heller ikke, at den nuværende konventionelle fødevareproduktion er løsningen. Bestemt ikke! Den konventionelle produktion har også masser af fejl og mangler, men nu var det regeringens mål for den økologiske fødevareproduktion, som Altingets redaktør bad os om at debattere.

Holdningsudveksling, ikke manifest
Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening, skriver i sit seneste indlæg i Altinget, at Frej har overset økologernes nytænkning. I tre år har vi dog turneret land og rige rundt og har holdt oplæg for landmænd om netop økologernes nytænkning, og vi har stået, hvor kragerne for længst er vendt og sagt, at resten af fødevareerhvervet burde lære af, hvordan økologiske landmænd tænker og agerer.

Det er derfor helt misforstået, at Frej skulle have et såkaldt "manifest" imod økologi, fordi vi har skrevet tre debatindlæg, hvor vi diskuterer med hinanden i avisspalterne – en debat, som, igen, Altingets redaktør har inviteret os til. Vi vil ikke kalde tre indlæg til Altinget for et manifest, men snarere en holdningsudveksling. Men vi er måske også konfliktsky.

Vi vil gerne kvittere for, at Økologisk Landsforening konstant sætter nye mål for sig selv, var først med klimahandlingsplaner, har fået danskerne til at påskønne fødevarer, arbejder for mere bæredygtighed på EU-plan, har fået klima og bæredygtighed på tallerkenen i offentlige køkkener, har fokus på at mætte mennesker og ikke dyr, dyrker forholdsvis mange grøntsager og meget mere.

I Frej ser vi ingen skyttegrave, intet sort og hvidt, ingen manifester imod enkelte produktionsformer. Vi ser en grønnere fremtid, som vi skal skabe i fællesskab, men det kræver, at vi tør tale højt om udfordringer, uden at det opfattes som hetz. Det er netop i forskelligheden og uenigheden, at vi kan gøre hinanden klogere og opnå fremdrift.

Vi håber, at denne debat i økologiens ånd vil være med til at lade os blive endnu klogere på hinanden og på, hvordan vi forenet i forskellighed imødekommer en mere bæredygtig fremtid. Hvis alting var hyggesokker, flødeskumskager og konsensus, ville udviklingen gå i stå.

Forrige artikel Proteinpartnerskab: Brug forsknings­reserven til at afhælpe sojaproblematik Proteinpartnerskab: Brug forsknings­reserven til at afhælpe sojaproblematik Næste artikel Knud Jeppesen: Det er grotesk at spilde flere penge på økologi Knud Jeppesen: Det er grotesk at spilde flere penge på økologi
  • Anmeld

    john jørgensen · pensionist

    Kig til udlandet...

    Det er ikke tilskuddene til dansk landbrug der er et problem. Både økologer og konventionelle har brug for støtte og rådgivning for at komme videre. Henimod produkter med fokus på ernæring, natur/biodiversitet og klima. Forsøg, og dyrkning hos rigtige levende landmænd, viser at der kan trækkes masser af CO2 ned i jorden, både af økologer og konventionelle. Der ses op til 30 ton CO2/ha, som lagres i jorden. De danske ambitioner ligger på 1 til 10% af dette. Er det ambitioner nok for et af verdens mest udviklede lande? Hvordan fik vi bygget de der vindmøller, da vi startede på dem?

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Skulle det mod forventning vise sig, at de syntetiske pesticider ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, dyrtidsportioner og ekspansive finanspolitikker med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge, så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, mennesket og livet på denne klode så intens, at den professionelle økolog vil kunne hente inspiration herfra langt ind i det næste århundrede, forudsat - selvfølgelig - at mennesket ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.