Replik til Frej: Jeres negative manifest om økologi er stærkt fordrejet

Af Paul Holmbeck
Politisk Direktør, Økologisk Landsforening

Tænketanken Frej er ude med riven i forhold til økologi med tre indlæg i Altingets debatpanel om regeringens økologimål.

Mens alle andre organisationer tilbyder samarbejde og bidrager med konstruktive løsninger og kritik, ønsker Frej regeringens økologimål droppet og midler til økologi brugt på andre tiltag.

Som organisation har Frej en meget sympatisk og meningsfuld mission og et hold af unge frivillige, som jeg efterhånden har mødt en del af og har haft stor fornøjelse af at samarbejde med.

Det er svært at forene indlæggene fra Frejs direktør med den ånd eller Frejs mål om at fremme nuanceret debat og samarbejde, samt at udbrede konkret viden. Indlæggene indeholder en række påstande om økologi i forhold til klima og biodiversitet, som afviger betragteligt fra, hvad både dansk forskning og FN siger om sagen.  

Frej misser hovedpointen
Som økologer har vi aldrig påstået, at vi har overvundet alle bæredygtighedsudfordringer. Vi går intensivt, men også ydmygt, til vores arbejde med bæredygtighed.

Frej har forfattet et langt negativt manifest om økologi af en slags, som vi i økologi aldrig har lavet over for konventionelle kollegaer.

Paul Holmbeck
Politisk Direktør, Økologisk Landsforening

Vi er stolte over, hvad økologi kan for drikkevand, mad og natur fri for pesticider, og for dyrevelfærd, mindre medicin og antibiotikaresistens i landbruget med videre, men vi udtaler dagligt, at vi ikke er i mål med blandt andet klimaet.

Frejs direktør påstår til gengæld, at ”økologien har ingen eller måske endda en negativ effekt på klimaet og biodiversitet”.

Alt landbrug har negative effekter på klimaet og biodiversiteten i dag, og i sin iver efter sammenligninger med konventionelt landbrug misser Frej hovedpointen: At både konventionelle og økologiske landbrug skal sænke klima- og naturaftrykket betragteligt.

Stærkt fordrejet svada
Frejs svada om økologi i forhold til biodiversitet er stærkt fordrejet. Økologer fjerner pesticider og bruger ikke de høje gødningsmængder, som er to af de absolut største belastninger fra landbruget på naturen. Det er derfor, at forskning finder 30 procent flere vilde planter og dyr på de økologiske landbrug.

Økologi er fortsat landbrug og absolut ikke en erstatning for den vilde natur, som vi har behov for meget mere af, men sænkningen af pesticidtrykket betyder også noget for den vilde natur. Spørg bare bierne.

Tilføj dertil, at danske økologer nu frivilligt stiller krav om mere natur på deres landbrug, og at Økologisk Landsforening er forfatter til Bruttoarealmodellen, som Danmark nu arbejder på i EU. Den skal gøre det muligt, at landmænd ikke trækkes i EU-støtte, når de giver mere plads til naturen i agerlandet. Økologer er en drivkraft for et landbrug i pagt med naturen – både politisk og i praksis.  Så meget for ”ingen effekt på naturen”.

Det er rigtigt, at den vilde natur mangler plads. Men påstanden om at det er økologi, som har taget den plads, vil Frej skulle dokumentere. I udviklingslande giver de økologiske metoder en mere frugtbar jord og to til tre gange så meget mad fra marken i forhold til før. Det letter presset for at inddrage mere natur til landbrug.

Manglende plads til natur herhjemme skyldes i høj grad, at 80 procent af landbrugsarealet i Danmark går til produktion af foder til dyr. Dertil et areal i Sydamerika større end Sjælland. Frej betegner den multifunktionelle, økologiske produktion, som tilbyder et væld af samfundsgoder, som ”ineffektiv”. Men den største ineffektivitet i landbruget er, at vi bruger så meget jord og så meget potentiel menneskemad til husdyrfoder.

Direkte usand påstand
Selv om økologisk landbrug også har udfordringer i forhold til klimaet, så peger forskning på, at økologer praktiserer flere af de vigtige løsninger: større græsarealer, flere efterafgrøder og en husdyrproduktion med færre husdyr per hektar.

I den seneste rapport fra FN’s klimapanel, “Climate Change and Land” anerkendes økologisk landbrugs evne til at trække mere CO2 ud af luften og binde det i jorden. Til gavn for klimaet og en frugtbar jord, som holder bedre på vand, og som samtidig modstår alvorlige effekter af klimaforandringerne, herunder tørke og erosion.

Frejs påstand om at økologisk omlægningsstøtte gives ”uden modkrav, der gavner biodiversiteten eller klimaet”, er således direkte usand.