Frej til økologibevægelsen: I har ikke patent på den bæredygtige udvikling

DEBAT: Økologisk Landsforening fremstiller økologien som det mest bæredygtige valg, selvom eksperterne er uenige heri. Den sort-hvide diskussion om økologi og konventionelt landbrug er ”so much last year”, skriver Marie-Louise Boisen Lendal og Frederik Forsberg.

Af Marie-Louise Boisen Lendal og Frederik Forsberg
Hhv. direktør og videnskabelig rådgiver, Tænketanken Frej

Per Kølster og Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening mener, at Frej taler økologien unødigt ned. I Frej favoriserer vi ikke nogen, men læner os op ad eksperternes anbefalinger. Og det er måske der, hvor uenigheden opstår.

Per Kølster og Paul Holmbeck vil gerne fremstille økologien som det mest bæredygtige valg. Det valg, som er det bedste for klima, miljø, biodiversitet og grundvand.

Når vi i Frej ikke kan nikke genkendende til det, så er det, fordi det ikke er det, eksperterne anbefaler i deres rapporter.

Eksperternes anbefalinger
Når man ser på anbefalinger fra Klimarådet, universiteternes rapporter om klimaomstilling og forbedring af vandmiljøet og biodiversitetsforskernes anbefalinger for bevarelsen af Danmarks dyre- og planteliv, så er de fuldstændig blottet for økologi.

Deres anbefalinger handler ikke om diskussionen mellem det økologiske landbrug og det konventionelle landbrug, om at bruge pesticider eller ej, eller om at bruge kunstgødning eller husdyrgødning.

Deres anbefalinger handler derimod om en række andre tiltag, som hverken økologien eller det konventionelle landbrug kan tage patent på. Det er derfor vigtigt at understrege, at det konventionelle landbrug heller ikke er perfekt.

I vores første indlæg 4. september skriver vi, at Klimarådet og Aarhus Universitet med hensyn til klima anbefaler udtagning af lavbundsjorder, bedre håndtering af gylle og investering i miljø og klimateknologi som for eksempel biogas og biokul.

Det er tiltag, som gælder både for de økologiske og de konventionelle landmænd. Ingen af disse tiltag er en del af det økologiske regelsæt, så det fremstår ikke overbevisende, når Per Kølster og Paul Holmbeck hævder, at netop økologerne er frontløbere for klimaet, blandt andet i forhold til udtagning af lavbundsjorder.

Til gengæld er hele landbruget, i form af Landbrug & Fødevarer, gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening om et ambitiøst forslag om at tage 100.000 hektar lavbundsjorder ud af drift.

Pengene mangler til finansieringen af projektet, men lad det være hævet over enhver tvivl, at Danmark ville få langt mere klima, miljø og biodiversitet for pengene, hvis vi prioriterede dét projekt frem for en fordobling af økologiarealet.

Ligeglade med økologi
Med hensyn til biodiversitet, så er det primære problem ifølge biologer og biodiversitetsforskere, at naturen mangler plads. Vi har for få, for små og for spredte naturarealer i Danmark, blandt andet fordi landbruget fylder cirka 60 procent af landet, og de fleste af vores skove, som dækker cirka 14 procent af Danmark, drives med henblik på tømmerdrift frem for biodiversitet.

Om markerne i landbruget bliver drevet økologisk eller konventionelt, det er biodiversitetseksperterne stort set ligeglade med.

Det skyldes, at selvom den biodiversitet, der findes direkte på dyrkningsfladerne måske gavnes en smule af fraværet af pesticider, så er der tale om relativt få arter og arter, som er så almindelige, at bevarelsen af dem på dyrkningsfladerne ikke betyder noget for vores samlede biodiversitet.

De samme arter findes nemlig i hobetal overalt i det danske landskab. Så at økologien er i harmoni med naturen og skulle gøre noget godt for biodiversiteten, det er der ikke fagligt belæg for.

En nøgleregel, som man kan følge i forhold til at kunne skabe bedre forhold for biodiversiteten, er, at vi skal fylde mindst muligt. En økologisk hvedemark har for eksempel et lavere udbytte end en tilsvarende konventionel hvedemark, og dermed kræves der mere plads ved den økologiske produktion. Det er det samme argument, forskerne bruger, når de anbefaler, at vi spiser mere vegetarisk. Det kræver nemlig langt mere areal at producere grise frem for hvede.

Debatten om pesticider
Per Kølster og Paul Holmbeck mener, at Frej ikke tænker helhedsorienteret og ser økologiens goder i forhold til for eksempel grundvandet, fødevarer uden pesticidrester og dyrevelfærd. Vi anerkender i vores indlæg netop økologien for dette og dermed også deres berettigelse. Men vi mener ikke, at disse værdier er vigtigere end biodiversitets- og klimaudfordringen, og en øget offentlig støtte bør derfor gå direkte til løsningen af de konkrete udfordringer, uafhængigt af om der er tale om økologiske eller konventionelle landbrug.

Mange forbrugere køber netop økologi, fordi der ikke anvendes pesticider. Men brugen af pesticider er langtfra så problematisk som manglen på natur og udledningen af klimagasser.

Med hensyn til grundvandet, så kan man på Miljøstyrelsens hjemmeside læse, at moderne brug af pesticider ikke er en trussel mod drikkevandet, da de pesticider, vi bruger i dag, er godkendt efter strenge regler, som sikrer, at de ikke siver ned i grundvandet i koncentrationer, der har nogen effekt på vores sundhed.

På dette område har meget altså ændret sig de sidste 20-30 år. Når det kommer til pesticidrester på fødevarer, så fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside, at grænseværdierne er fastsat så lavt, at man kunne indtage grænseværdien hver dag i et helt liv uden at være i fare. Et postulat, som blev støttet i et vidt omtalt studie tilbage i 2018.

GMO-teknologi og bæredygtig udvikling
I samme boldgade kunne man nævne, at det økologiske regelsæt baserer sig på, at GMO-teknologi ikke må benyttes. Men den holdning er også under pres. Senest kom Det Etiske Råd med en melding om, at vi bør genoverveje holdningen til GMO’er.

Formanden for Etisk Råd gik endda så langt som til at sige, at det ligefrem er etisk problematisk ikke at benytte genteknologier som for eksempel CRISPR, da 20 års forskning i risici viser, at det er mindst lige så sikkert, som de forædlingsteknikker vi benytter den dag i dag – også i økologisk landbrug.

Vi vil godt rose økologibevægelsen for at sætte mål og ambitioner om at blive bedre. Det er der behov for, og vi sætter pris på, at I vil en mere bæredygtig fremtid. Men vi kan ikke give jer patent på den bæredygtige udvikling.

I stedet vil vi opfordre til, at vi følger forskernes og eksperternes anbefalinger og sætter fokus på, hvordan vi rykker hele fødevarebranchen i en mere bæredygtig retning. Den sort-hvide diskussion om økologi og konventionelt landbrug er, for at bruge et moderne udtryk, so much last year!

Forrige artikel Food Nation: Det næste store økologiske ryk kræver samarbejde på tværs Food Nation: Det næste store økologiske ryk kræver samarbejde på tværs Næste artikel Dansk Gartneri: Det røde ø-mærke bør forbeholdes danske varer Dansk Gartneri: Det røde ø-mærke bør forbeholdes danske varer
  • Anmeld

    Søren Andersen

    Bravo- vel talt

    I forhold til økologi bevægelsens glæde ved videnskab og det bæredygtige, er følgende om GMO'ere værd at læse.
    https://www.supportprecisionagriculture.org/

    og historien dækket i medierne: https://www.washingtonpost.com/news/speaking-of-science/wp/2016/06/29/more-than-100-nobel-laureates-take-on-greenpeace-over-gmo-stance/
    og
    https://videnskab.dk/naturvidenskab/107-nobelprismodtagere-angriber-greenpeace
    Dette værktøj afskriver de bæredygtige, helhedsorienterede mennesker der er for økologi (og i egen selvforståelse, pro videnskab) sig.

  • Anmeld

    Knud Jeppesen · Moderne landmand

    Super godt - sådan.

    Hvor er det et godt og jordnært indlæg omkring "øko-krigen" . Per Kølster og Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening er gået alt -alt for langt i deres higen efter, at få del i de offentlige tilskud, frem for at tænke på vores fælles natur og klima. Nu har man brugt enorme summer på vindmøller og økologi de sidste 20 år. Vindmøllerne er blevet en succes og kan klare sig uden tilskud, men økologien har er kun kommet frem med små hop, hver gang det offentlige har "tvungen" mad i folk eller givet mere tilskud.
    Tåbeligt at fortsætte dette cirkus, særligt som Freja fint skriver - i en tid hvor fokus er på klima og dyreliv. Virkeligheden er jo, at der er meget overskudsproduktion af mælk. æg, kød ,korn. Alle disse produkter er fremstillet med ekstra samfunds betalte tilskud og blandes i de konventionelle varer og sælges til disse priser. Der er masser af landmænd der "står i kø" til at lave endnu flere varer, men de blokeres da heldigvis grundet manglende afsætning.
    Hvordan kan politikere og embedsfolk i deres vildeste fantasi foreslå, at nu skal vi bruge endnu flere skattekroner på, at fordoble noget der ikke kan sælges mere af. Brug dog pengene intelligent på flere hænder og mere omsorg for børn og ældre - det er jo det de skriger efter hele tiden. Har aldrig hørt nogen ældre eller folk på sygehusene ønske øko-mad frem for omsorg. Og hvor er der da mange indslag om ældre der mangler omsorg -bad og rengøring. "Men spis jeres øko-mad og kom videre her i livet"

  • Anmeld

    Allan Nielsen

    Økologi kan aldrig vinde

    Økologi er en delmængde af de løsninger konventionelle/moderne landmænd kan bruge.

    En god økologisk løsning kan altså bruges af moderne landmænd hver gang. Men en god moderne løsning, kan økologerne ofte ikke bruge - på grunde af de mange restriktioner og begrænsninger.

    Som samlet løsning vil økologi derfor altid tabe til det moderne landbrug.

    Det er kun via politisk velvilje, skatteyder-betalte sær-tilskud og så en massiv og ofte skæv markedsføring at økologi har kunnet overleve.

  • Anmeld

    Claus Tonni Hansen

    økologisk hykleri

    Hvornår stopper dette hykleri fra økologerne. Det er en del af problemet - ikke løsningen.
    Problemet er, at de har fået uvidende ideologiske politikere til at hoppe på vognen, og det er direkte kontraproduktivt.
    Håber FREJ hermed er med til at vende udviklingen.

  • Anmeld

    john jørgensen · pensionist

    EU krav til landbruget kan give bonus...

    Økologisk Landsforening (Ø.L.) holdt for ca et år siden et offenligt møde i Aarhus. En herlig blanding af forbrugere, producenter og ledere fra Ø.L. Emnet var bl.a udviklingen af det røde Ø. Der var stor fokus på bl.a. klima, dyrevelfærd og gødning. Man var enige om at det røde Ø-mærke er en god start, men ikke at økologien kan hvile på laurbærene. Som artiklen her også siger, så har både økologer og konventionelle nogle udfordringer. I mit hoved har samfundet nogen ligeså store udfordringer; EU kræver f.eks at der skæres kraftigt i landbrugets og transportens udledninger af CO2. Forsøg i bl.a. USA viser at landbrugsjorden kan trække mængder af CO2 ned i jorden, (med en række andre fordele, bl.a for økonomi, natur og biodiversiotet). Hvorfor ser man ikke et forslag om at forske og på anden måde støtte landbruget til at blive en stærk medspiller? Især det pløjefri landbrug ser ud til at have stort potentiale. Kan efter omlægning dyrkes af økologer og konventionelle. Lad os nu komme videre...

  • Anmeld

    Gunner Buck · agronom

    Økologer bruger også pesticider

    Mange forbrugere køber netop økologi, fordi der ikke anvendes pesticider, skriver Marie-Louise Boisen Lendal og Frederik Forsberg i deres flotte indlæg.

    Det udsagn er korrekt. Men det er ikke korrekt, at økologer ikke sprøjter.

    Danske økologer må bruge op til 50 forskellige midler til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr på deres afgrøder. Nogle er harmløse, andre er ganske giftige.

    Italienske økologer må bruge 576 forskellige sprøjtemidler, heraf 160 med indhold af kobber, der er et giftigt metal.

    Trods det, kontrollerer Fødevarestyrelsen kun økologiske fødevarer på det danske marked for rester af et eneste af de midler, der er godkendt til økologi, nemlig spinosad.

    Når kontrollen af økologiske fødevarer - især frugt og grønt - er så beskeden her i landet, er det jo også nemmere at sige, at der ikke er rester i det økologiske, selv om det ikke passer.

    En rapport, som det europæiske fødevareagentur, EFSA, offentliggjorde her i sommer, viser dog, at der i 2017 blev fundet rester af pesticider i 965 prøver af økologiske fødevarer - svarende til 12,2 pct. af samtlige prøver af økologisk i EU-landene samt Norge og Island. I 2016 blev der fundet rester af pesticider i 16,9 pct. af prøverne af økologiske fødevarer.

    Læs hele afsnittet om organic i rapporten:
    The 2017 European Union report on pesticide residues in food
    http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5743

    Rapporten viser også, at der er flere overtrædelser af grænseværdien i økologiske fødevarer i hele EU end i de konventionelle fødevarer fra Danmark, Sverige og syv andre lande.

    Hvor længe kan Økologisk Landsforening få lov til at fortsætte deres kampagner, der helt vildt overdriver omfang af og risici ved rester af pesticider i dansk mad og dansk grundvand / drikkevand… og samtidig benægte at økologer sprøjter?

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi og pesticider

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Esben Møller Madsen · Skovrider

    Faktuel fejl om skovdrift


    Desværre har der indsneget sig en faktuel omkring biodiversitet i artiklen. Det danske biodiversitetsproblem knytter sig til det åbne landskab og overgangszonen mellem det åbne land og skov. Derimod findes der ingen dokumentation for, at biodiversiteten er truet i skove med skovdrift. Tværtimod. Det forholder sig nemlig som så, at bæredygtig skovdrift dels skaber variationen dels sikrer kontinuiteten. Det medfører et stort antal levesteder / habitater, hvilket er forudsætningen for bevarelsen af biodiversiteten.
    Skovdrift er samtidig det mest kraftfulde værktøj vi har til rådighed, for at gøre noget ved CO2-problemet. For med øget skovdrift og øget træanvendelse kan man både reducere atmosfærens CO2-indhold og samtidig lagre kulstoffet fra CO2. Ikke bare i den levende skov, men i særdeleshed i den meget lange række af anvendelser, hvor træ kan erstatte de energitunge tunge produkter (cement, stål, tegl mv), som i dag kræver store mængder fossil energi i deres fremstilling og forarbejdning.

    Det ville styrke artikelforfatternes troværdighed, hvis de satte sig bedre ind i sammenhængen mellem skovdrift og biodiversitet.

  • Anmeld

    Poul Evald Hansen · Biolog

    Tænk dialektisk og ikke dikotomt

    Det er Lomborg om igen, når man trækker delelementer ud af den økologiske tankegang, "påviser" hvor betydningsløse de er i sig selv og så deducerer til helheden.
    De to tiltag: at skaffe mere plads til naturen og mindske dyrkningens pres på naturen er begge vægtige, og ikke mindst i et lille tætbefolket og overopdyrket land som Danmark.
    Et afgørende 3. element i sikring af biodiversiteten og de øvrige naturværdier er, at der kommer langt mere natur i dyrkningslandet, så naturens generelle tilstand kan hæves. Naturen skal ikke reduceres til hegnede reservater, og et mere naturrigt dyrkningsland er i sidste instans en betingelse for, at naturens kronjuveler også kan få det bedre.

  • Anmeld

    Frederik Forsberg · Videnskabelig rådgiver

    Ingen faktuelle fejl om skovdrift

    Hej Esben.

    Din påstand om at ”bæredygtig skovdrift” i Danmark er med til at skabe den nødvendige variation og kontinuitet som sikrer biodiversiteten, er desværre ikke korrekt og taget ud af den blå luft.

    Derfor er biodiversiteten i de Danske skove (hvad der er tilbage af dem) også i frit fald. Det er blevet forklaret af flere omgange af Danmarks førende biodiversitetseksperter. Se links i bunden.
    Derfor blev bevaringsstatus for samtlige skovtyper også vurderet som i stærkt ugunstig tilstand tilbage i 2014, som var sidste indrapportering til EU, hvor man faktisk vidergav specifik information om status (det glippede åbenbart i indrapporteringen i 2019). Se evt sidste link.

    Det er meget vigtigt, at vi her skelner imellem eksperter i dyrkning af skov og eksperter i bevarelse af biodiversitet. Altså taler vi om biologer med speciale i økosystemforvaltning og biodiversitet (ligesom mig selv) og ikke om folk med en forstlig baggrund. Selvom sidstnævnte naturligvis også kan have en stor viden på området, så er det så at sige ikke kernekompetencer i disse uddannelser og der er ovenikøbet en stærk økonomisk faktor der presser i retning af udnyttelse af skovene.

    Links
    https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forskere-her-er-fakta-om-biodiversitet-i-skovene
    https://macroecology.ku.dk/other-publications/biodiversity-danish-forests/CMEC-skovrapport-2016-v2.pdf
    https://naturstyrelsen.dk/media/nst/8399384/31marts2014_landerapport.pdf


    Mvh
    Frederik Forsberg

  • Anmeld

    Esben Møller Madsen · Skovrider

    Desværre er det forkert

    Du gentager desværre synspunkter som er blevet igen og igen omkring skovene og skovdrift. Men blot fordi man gentager fejlagtigheder bliver de ikke sande. Der mangler de facto dokumentation for det du påstår. Dine henvisninger er jeg fortrolig med og de dokumenterer ikke det de påstår. Det er mere ideologiske skrifter end videnskabelige artikler. Sorry.

  • Anmeld

    Claus Hansen

    Biodiversitet er en numerisk disciplinc

    Det er umuligt at få hold på denne debat om skove, når der ikke kommenteres med konkrete mål/tal for diversiteten: sml mellem typer af skove, forskellig drift, før og nu mm

  • Anmeld

    Poul Evald Hansen · biolog

    Ikke som sådan en nummerisk disciplin

    Nej, biodiversitet er ikke som sådan en numerisk disciplin. Den er defineret som variation i arter, levesteder og genetik. Og først når det er forstået, kan man begynde at tale om at måle, hvilket i sidste ende er ret svært. Men man kan se på tilbagegang og fremgang for de 3 elemente.r

  • Anmeld

    Esben Møller Madsen · Skovrider

    Både baseline og metode mangler

    De rapporter der foreligger om udviklingen i biodiversiteten i skovene mangler såvel et veldefineret udgangspunkt, som man kan sammenligne med og der ikke en veldefineret metode at opgøre situationen ud fra.

    Det indebærer, at der er vide rammer for tolkninger, hvilket indebærer at der er rig lejlighed til at ideologiske vurderinger lægges til grund for konklusionerne.

    der findes imidlertid en meget grundig tysk undersøgelse af biodiversitetens udvikling i bøgeskov, hvor man sammenligner forskellige driftsformer: 1/ klassisk skovdrif, 2/ naturnær skovdrift og 3/ urørt skov.

    Resultatet af undersøgelsen viser, at biodiversiteten i et skovområde er størst i klassisk drevne skove og mindst i urørt skov.

  • Anmeld

    Frederik Forsberg · Videnskabelig rådgiver

    Baseline og metode mangler... For naturnær skovdrift!

    Som der står i Rapporten fra KU så mangler der data der dokumenterer at naturnær skovdrift skulle have en positiv udvikling på biodiversiteten. Der står bla. følgende:

    "Afslutningsvis skal det nævnes, at alle statsejede skovarealer siden 2005 har været drevet efter såkaldte naturnære principper, blandt andet for at forbedre forholdene for biodiversiteten (Naturstyrelsen 2005). Skovene drives dog stadig med træproduktion som hovedmål, og effekten
    af tiltagene i forhold til bevarelsen af biodiversitet er usikre og udokumenterede."

    I rapporten gives der talrige argumenter med rod i solid biologisk viden som tydeligt forklarer hvorfor driftet skov ikke kan bevare vores truede biodiversitet. Driftet skov mangler nemlig helt afgørende dynamikker og ressourcer som arterne er tilpasset igennem de sidste hundreder tusinder og sågar millioner af år. Det giver jo også ganske god mening da skovdrift jo selvfølgeligt er et meget nyt fænomen set i et evolutionært tidsperspektiv.

    Derfor skal man også bruge solide argumenter og data hvis man vil postulere, at naturnær skovdrift (eller anden drift) har en positiv effekt på biodiversiteten. Det er skovbruget der kommer med postulaterne som de vil indføre eller bibeholde produktionen i skovene på baggrund af. Derfor er det også disse postulater som bør understøttes med data og argumenter.

    Disse argumenter og data udebliver og derfor kan det synes hyklerisk at Hr. Esben Møller Madsen påråber sig denne mangel fra biologernes side. Specielt når rapporten fra KU fx indeholder en 8 siders litteraturliste. Det er kort sagt en velunderbygget rapport med stærke argumenter.

    En tilsvarende faglig baggrund mangler som nævnt derimod fra skovdyrkerne.

    Mvh
    Frederik

  • Anmeld

    Claus Hansen

    Biodiversitet er en numerisk disciplinc

    Hele denne debat kommer ikke videre fordi der ikke fremføres numeriske argumenter. QED

  • Anmeld

    Frederik Forsberg · Videnskabelig rådgiver

    Videre med debatten

    Hej Claus.
    Du kan jo forholde dig til de konkrete argumenter der fremføres i KUs rapport og så kan du evt. selv finde modargumenter og/eller data der understøtter dit synspunkt. Det virker for mig som et godt grundlag for en givtig diskussion.

    Hvis ovenstående udebliver så har du dog naturligvis ret i at det er en meget ensidig diskussion.

    Mvh
    Frederik

  • Anmeld

    Claus Hansen

    Biodiversitet er en numerisk disciplinc

    Fejlfortolk mig ikke
    Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at biodiversiteten i forstligt drevet skov er mindre end i en skov, der få lov at udvikle sig uden indgreb.
    Jeg siger bare, at det bliver uproduktivt (undskyld udtrykket) når man ikke gør en sådan debat kvantitativ.

  • Anmeld

    Allan Holm Nielsen

    Uskyldig til det modsatte er bevist

    Hej Frederik
    I både strafferet og videnskab er man uskyldig indtil det modsatte er bevist.
    Og det er hele problemet med RoundUp-hetzen f.eks. For man kan ikke dokumentere at det er skadeligt, selv om det er brugt i 50 år.

    Men det er ikke problemet mht økologi. Der er masser af dokumentation for at økologi er værre for f.eks. kvælstofudledningen, effektiviteten (og dermed arealanvendelsen/natur-pladsen) og dermed for klimaet.

    Men det ignorerer man tilsyneladende.

  • Anmeld

    Frederik Forsberg · Videnskabelig rådgiver

    Videre med debatten

    Hej Claus. Det beklager jeg meget, du har ret i, at jeg nok har misforstået din vinkel på debatten lidt.

    Jeg er grundlæggende meget enig. Jeg mener dog godt at man kan diskutere biodiversitet uden nødvendigvis at diskutere specifikke tal. Fx kan man diskutere specifikke argumenter og logiske slutninger. Det vigtigste er i min optik at man er specifik og ikke nødvendigvis kvantitativ. Selvom sidstnævnte naturligvis er det mest interessante sådan helt objektivt set.

    Derfor kan jeg også kun opfordre Hr. Esben M. Madsen and andre til at forholde sig til den litteratur og de argumenter der bringes frem i KU rapporten.

    Mvh
    Frederik

  • Anmeld

    Frederik Forsberg · Videnskabelig rådgiver

    Uskyldig til det modsatte er bevist

    Hej Allan.
    For en gangs skyld så tror jeg faktisk at vi er enige. Ihvertfald i nogle ting.

    Jeg vil give dig ret i at økologien har nogle grundlæggende udfordringer, hvilket vi også har belyst i artiklen.

    Det forhindrer dog ikke, at de økologiske landbrug ligesom resten af landbruget kan arbejde for, at blive mere bæredygtige fremadrettet. Det vil vi naturligvis også gerne opfordre til i Frej, og i den forbindelse er det også vigtigt, at anderkende nogle af de positive ting som økologien trodsalt har bidraget med, også selvom de positive ting måske ikke specifikt er en del af det økologiske regelsæt. Her peger vi i et debat indlæg fra d. 18 september (se link) på en højere pris som kan modvirke madspild og overforbrug samt i nogle tilfælde bedre dyrevelfærd.

    Herudover ville det også være nærliggende at pege på, at de restriktioner som økologisk dyrkning har været underlagt kan have bidraget til udvikling af ny teknologi, som fx udvikling af flere forskelige pesticider (fra naturligt forekommende kilder) og udviklling af mekanisk lugning. Disse effekter er dog en afledt effekt af de restriktioner som økologisk dyrkning arbejder under og tilsvarende eksempler kan også findes for konventionel dyrkning.

    Som vi skriver i artiklen må vi også rose den økologien for den store fokus på bæredygtighed og for at være ambitiøse på den front. Derfor vil vi naturligvis også opfordre til, at de økologiske landbrug tager kritikken til sig og arbejder målrettet med de udfordringer som de har. første skridt er dog at erkende, at der er noget at arbejde med - i dette tilfælde nogle ret grundlæggende regler.

    Link til debatindlæg fra d. 18 sep: https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/frej-til-regeringen-invester-i-klimaet-ikke-i-mere-oekologi

    Mvh
    Frederik

  • Anmeld

    Allan Holm Nielsen

    Moderne landbrug i kæmpe udvikling

    Hej Frederik.
    Det moderne landbrug udvikler sig konstant og har gjort det i 100 år eller mere. Det har flyttet udbytterne en faktor 3 eller mere, og gjort at ingen i den vestlige verden længere skal sulte.

    Men du kan kun få øje på økologernes fremskridt - som faktisk er svære at få øje på, når man ser deres udbytte-"fremgang"...: http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=140

    Det moderne landbrug tog mekanisk ukrudtsbekæmpelse ud fordi det var ineffektivt og skadede jord og klima. At økologerne har taget det ind igen er altså ingen fremgang. Tværtimod.

    Mvh. Allan

  • Anmeld

    Allan Holm Nielsen

    Økologi ikke bæredygtigt

    Hej Frederik

    PS: Økologi er netop ikke bæredygtigt. Det kan ikke skaffe næringsstoffer nok. Det udnytter dem det har utrolig ineffektivt. Og det kan ikke klare sig uden ekstremt store tilskud til markedsføring og omlægning. Og værst af alt: det upiner jorden og ødelægger den med al den mekaniske behandling.

    Mvh Allan

  • Anmeld

    Frederik Forsberg · Videnskabelig rådgiver

    RE: Økologi ikke bæredygtigt

    Hej igen Allan.

    Jeg mener ikke du fremstiller mit indlæg på en retvisende måde.

    Jeg nævner specifikt, at tilsvarende teknologiske landvindinger kan findes for konventionelt landbrug og at det i sig selv ikke er et godt argument for økologisk dyrkning. Det betyder dog ikke, at man ikke bør anerkende de fremskridt ligesom vi også anerkender fremskridt i det konventionelle landbrug.

    Angående mekanisk lugning, så er det jo umuligt at spå om hvad fremtiden bringer, men vi kan forvente stor teknologisk fremgang hvad angår både den software der skal genkende ukrudt og hvad angår driften af maskinerne der i højere og højere grad kan flyttes over på vedvarende energi som fx solceller på taget af maskinerne. Det er klart at maskinerne i højere grad også ville kunne forventes at blive mere og mere autonome/selvstyrende og det kan også skubbe meget til anvendelsen af dem.

    Denne udvikling har økologi formentligt skubbet til, og det mener jeg at man bør anerkende.

    Vi påpeger i artiklen netop udfordringer ved økologisk landbrug, så jeg mener ikke at det er nødvendigt at gengive disse udfordringer endnu engang.

    Mvh
    Frederik

  • Anmeld

    Allan Holm Nielsen

    Tilbagegang er ikke fremgang

    Hej Frederik

    Hvis du læste mit link til min opgørelse, ville du se, at der netop IKKE var fremgang i den økologiske dyrkning. Du taler altså om noget fiktivt - som så tit når man taler om økologi. Det hænger simpelthen ikke sammen.

    Dbh
    Allan

  • Anmeld

    Esben Møller Madsen · Skovrider

    Kvantificering findes

    Jeg er helt ening m h t kvantificering. Derfor bør man læse en artikel fra J Appl ecl 2018 (267-78) af Schall et al, som netop kvantificerer det tidligere fremførte på bagrund af det indtil dato eneste europæiske studie af driftsformen betydning biodiversiteten. Konklusion: Klassisk skovdrift har større biodiversitet endurørt skov og naturnær drevet skov.

    Med alt respekt så må man om de kilder Frederik henviser til kort sige, at de ikke lever op til en acceptabel videnskabelig standard, så de kan bruges som grundlag for beslutninger.

  • Anmeld

    Claus

    Kvantificerin

    Jeg kan kun se abstract. Men her synes at være tale om, at der snakkes om forskellige ting. Regional diversitet er ikke det samme som “within stand” diversitet, som er det jeg tænker på.

  • Anmeld

    Esben Møller Madsen · Skovrider

    gamma diversitet

    Ja, der er tale om gamma- diversitet.

  • Anmeld

    Claus Hansen

    gamma diversitet

    og er det det, som alle taler om?

  • Anmeld

    Paul Holmbeck · Politisk Direktør

    Økokritik i selvsving

    Debatten mellem forskellige fløj af økokritikker her bygger på nogle præmisser som ikke har hold i virkelighed. F.eks. at økologer påstår at de har løst alle bæredygtighedsudfordringer. Eller at økologer ikke er selvkritisk og har behov for en tænketank til at opfordre dem til at tænke i bæredygtighed. I skal lære os bedre at kende. Vi er slet ikke i mål med bæredygtighed. Hvem er det? Vi laver ikke andet end at arbejde på at forbedre os. Og det gør mange andre også. Debatten her i kommentar sporet bidrager ikke særlig meget til dette arbejde.

    Med en varm hilsen til de mange frivillige i Frej, som vi har haft stor fornøjelse af at samarbejde med, kan vi orientere om, at det lange negative manifest om økologi, skrevet af Frejs direktør, nu har fået et svar: https://www.altinget.dk/.../replik-til-frej-jeres....

    Vi skriver i Altinget, at økologien bestemt ikke er i mål med klimaet, men at økologer er en vigtig drivkraft for en offensiv klimapolitik og praksis, som rykker på klimaet. Det gør vi inden for landbruget, i virksomheder og i vores arbejde med at omstille offentlige køkkener til mere klimavenlige måltider med mindre kød, mere grønt og langt mindre spild.

    Økologisk Landsforening undrer sig over, at Frejs direktør vil fjerne den økologipolitik, som understøtter netop udviklingen af økologi videre i forhold til klimaet, og den politik for klimaomlægning i offentlige køkkener, som vores forening er gået i front med, og som FN har givet en bæredygtighedspris. Hvis man vil spare et sted for at finansiere nye klimatiltag, hvorfor så ikke fokusere på fx støtte til fossil energi eller passiv landbrugsstøtte uden grønne modkrav?

    Videnskaben peger på, at økologer har fat i flere af de vigtige løsninger ift. klimaet, og at økologers fravalg af pesticider har betydning for såvel biodiversiteten som vandmiljøet: https://okologi.dk/oekologi-og-klima. Frejs indlæg misforstår, hvad økologi er (det er en bred bæredygtighedsdagsorden og 'change agent' - og ikke kun Ø-mærket), og indlægget er meget unuanceret i sit forsøg på at bevise, at økologi ikke løser alle problemer — noget som ingen har påstået. Indlægget er samtidig et meget konservativt forsvar for ”business as usual” med pesticider, GMO og mere intensiv landbrug i en tid, hvor der er behov for en markant og transformerende udvikling i både det konventionelle og økologiske landbrug. Det kræver nytænkning, som Frejs indlæg desværre ikke indholder.

    Vi deler Frejs ønske om at undgå en ukonstruktiv skyttegravskrig mellem økologiske og konventionelle producenter, men de hopper selv ned i skyttegraven med et unuanceret indlæg og påstået patent på videnskaben. I Økologisk Landsforening har vi et hav af gode samarbejder og fælles indsatser med konventionelle kollegaer og organisationer, også på klimaområdet – og det vil vi blive ved med. Så kom op af skyttegraven igen og bidrag til en positiv klimadagsorden og politik.

  • Anmeld

    Erik Bresler

    Konventionel kontra økologi

    For 50 år siden var udmeldingen fra konventionelt landbrug at den stigende interesse for økologi var en døgnflue og forbrugerne snart igen glemme det, og i øvrigt var det dyrere og i følge samme kilde var forbrugerne fuldstændigt ligeglade med hvad de puttede i munden bare det var det billigste.

    Nu kan vi konstatere at konventionelt landbrug er lige så god til at læse tidsånden som Chamberlain var til at forstå nazisterne.

    EU bruger omkring 400 mia årligt på at drive landbrug og der omsættes for over 100 mia. hjælpestoffer til landbruget.
    Hvis bare en brøkdel af de svimlende beløb anvendes til bedring af det faldende salg af konventionel bulkproduktion, så kan det være kilden til den vedvarende massive og særdeles ilde funderede krig mod en gruppe særdeles vidende, risikovillige og meget succesfulde erhvervsdrivende der knokler for at give forbrugerne hvad de ønskede dengang og som flertallet nu helst vil købe.

    Ønsket er simpelt: Færre og helst slet ingen giftrester i maden, mindre miljøbelastning og anstændig behandling af dyrene.
    Er der konventionelle avlere der har spyttet så længe og meget i den økologiske kål at de ikke kan få sig selv til at lægge om, så gør det ikke noget fordi forbrugerne bliver stadig mere villige til at betale for importerede økologiske fødevare.
    P.T. passerer økologiske vare for over to mia årligt dansk grænse, men det foregår vel at mærke med tocifret stigningstakt som burde give stof til eftertanke i kredse der ikke skammer sig for at udnævne sig selv til at være de klogeste.

  • Anmeld

    Allan Holm Nielsen

    Den Christiansborgske virkelighed

    Fra 2011 og frem har økologi haft medvind. For fra da af har man givet 3-ciffrede million-tilskud til omlægning til en branche der i øvrigt er næsten klemt ihjel af over-regulering.

    Forestil dig, at en interesseorganisation gik til politikerne og bad om tilskud på 1 milliard kroner årligt til at lægge landbrugsproduktionen om til en metode der:
    * Medførte større udledning af klimagasser.
    * Medførte større udledning af kvælstof.
    * Gav 30-50% lavere udbytter på markerne og deraf følgende mindre plads til naturen.
    * Ville medføre 30-50% højere priser for forbrugerne.
    * Ville medføre større fødevarespild og kortere holdbarhed på mange af produkterne.
    * Ville gøre at størstedelen af kyllingerne bar på med sygdomsfremkaldende bakterier.
    * Ville gøre at dyrene levede kortere, havde flere bidskader og flere parasitter.
    * Medførte produkterne indeholdt mere dioxin og pcb.
    * Underminerede dansk landbrugs troværdighed med påstande om gift i vand og fødevarer.
    * Ikke kunne dokumenteres at medføre øget sundhed for forbrugerne.

    Hvad tror du så politikerne ville sige?

    Det er naturligvis et snyde-spørgsmål - for de har allerede sagt JA. Men på den betingelse, at metoden bliver mindre effektiv og giver større produktionsomkostninger end hos konkurrenterne i udlandet.

    Velkommen til Økologisk landbrug.

  • Anmeld

    Claus Hansen

    Gamma diversitet

    Esben
    Jeg gør opmærksom på, at du bringer en anden variabel ind i debatten , som dermed afspores dvs man snakker forbi hinanden. Du må være stringent. Hvis du mener, at gamma diversitet er det rigtige at tale om, så start en debat om dette og forklar, hvorfor man tale om dette i stedet for. Og når du får dette input, så synes jeg, at du skylder at svare uden at jeg skal rykke herfor

  • Anmeld

    Esben Møller Madsen · Skovrider

    Om gamma-diversitet

    Når man taler om skovens biodiversitet er det i mine øjne givet, at man taler om skoven som helhed - dvs. gammadiversitet. Det giver næppe menig at i den sammenhæng bruge de andre former for biodiversitet.

  • Anmeld

    Claus Hansen

    gamma diversitet

    Du skifter til et andet begreb midt i det hele Og gamma er ikke "om skoven" men om landskabet dvs noget andet se iWiki

  • Anmeld

    Erik Bresler

    @Allan Holm Nielsen

    For at bruge en neutral betegnelse så er det påfaldende hvor mange konventionelle avlere der højrøstet og på et særdeles spinkelt grundlag kritisere og nedgør økologisk fødevare produktion.
    Økologiske fødevare er konventionelt landbrugs mest succesfulde konkurrent med tocifrede stigningstakter hvilket betyder at stadig flere forbrugere vender sig fra konventionelle og køber økologiske fødevare.
    Det er langt fra sikkert at ilde funderede argumenter bedre konventionelle avleres stadigt ringere position på fødevaremarkedet! Tværtimod.

  • Anmeld

    Allan Holm Nielsen

    Kendsgerning at økologi har et problem

    Visse dele af det øko-elskerne har svært ved at anerkende det faktum at økologi er skidt for mange ting - bl.a. klimaet og kvælstofudledningen.

    Det er ikke de moderne landmænds påstand. Det er der mange andre der har slået fast for længe siden. F.eks. tænketanken CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening.

    Så....

    https://fodevarewatch.dk/Landbrug_Fiskeri/article8613147.ece

    http://old.dn.dk/Default.aspx?ID=43726

  • Anmeld

    Erik Bresler

    @Allan Holm Nielsen

    Kendsgerning at dansk konventionelt landbrug har et stort problem!
    Det er en hundredårig dundrende succes der ser ud til at tabe farten. Den langvarige opgang i branchen er stoppet fordi den vestlige verdens befolkning tøver ved køledisken med rørende billigt kød.
    Hvad er egentlig fordelen ved at vi spiser så meget industrielt fremstillet kød som vi har gjort indtil kurven knækkede?
    I følge statens fremmeste ernæringsekspert så skal vi spise kød for at få protein nok men det får vi allerede hvis vi spiser sundt og ikke fastfood.
    og så siger han, tilmed i radioen, at vi skal spise kød for at få B12 vitamin.
    Han ved da godt hvorfor der er B12 i kødet, det er fordi landmanden mister penge hvis dyrene lider under B12 vitamin mangel derfor giver han fornuftigt nok B12 vitamin tilskud.
    Mange landlevende pattedyr til og med homo sapiens har indtil for få årtier siden hentet sit B12 vitamin behov ved vitterligt at gå på jorden! Det er der ingen af os der gør mere, menneskene har sko på og industri-dyr ser ikke dagslys og langt mindre jord. Derfor mangler begge en B12 vitaminpille. Ergo forklaringen med B12 holder ikke men til gengæld holder den ernæringseksperten ude af det skarpe søgelys der opstår når de mest velaflagte og mest radikaliserede og krænkelsesparate avlere slutter sig sammen.

  • Anmeld

    Allan Holm Nielsen

    Politisk success

    Hej Erik. Det moderne landbrugs problem er skabt politisk og af interesse-organisationer. Havde det ikke været for den massive kampagne for økologi der gives masser af ekstra tilskud til - den megen negative presse - den utopisk lave grænseværdi uden relation til sundhedsfare for pesticider - omlægningstilskuddene mv - så havde økologi ikke en chance.

    At mennesker spiser kød er ikke det moderne landbrugs opfindelse. Det har vi gjort i årtusinder. Landbruget opfylder blot en efterspørgsel. Og i øvrigt er økologi endnu mere afhængigt af dyrehold, i og med det er eneste sted de reelt får gødning.

    Så...

  • Anmeld

    Claus Hansen

    Irrelvant og propagandistisk argumentation

    Der er ikke nogen faglige kommentarer fra Erik Bresler - kun udenomssnak. Han forsøger at tale konventionelt landbrug ned ved sniksnak og propaganda. Og så mener han dermed, at han har ret i økologiens "velsignelser". Det faktuelle er imidlertid, at økologien sagligt set er en "dead end" - men sålænge man kan indbilde feel-good segmentet, at det er den sande vej - sålænge vil man jo kunne regne med subsidierne og politisk ideologisk støtte. Nu vil der komme en ny svada fra Erik - hvor han formentlig gentager sig eller finder på ny irrellevante pointer. Det ændrer dog ikke ved, at han ikke har gendrevet een eneste af ankerne mod økologien.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.