Frej til økologibevægelsen: I har ikke patent på den bæredygtige udvikling

DEBAT: Økologisk Landsforening fremstiller økologien som det mest bæredygtige valg, selvom eksperterne er uenige heri. Den sort-hvide diskussion om økologi og konventionelt landbrug er ”so much last year”, skriver Marie-Louise Boisen Lendal og Frederik Forsberg.

Af Marie-Louise Boisen Lendal og Frederik Forsberg
Hhv. direktør og videnskabelig rådgiver, Tænketanken Frej

Per Kølster og Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening mener, at Frej taler økologien unødigt ned. I Frej favoriserer vi ikke nogen, men læner os op ad eksperternes anbefalinger. Og det er måske der, hvor uenigheden opstår.

Per Kølster og Paul Holmbeck vil gerne fremstille økologien som det mest bæredygtige valg. Det valg, som er det bedste for klima, miljø, biodiversitet og grundvand.

Når vi i Frej ikke kan nikke genkendende til det, så er det, fordi det ikke er det, eksperterne anbefaler i deres rapporter.

Eksperternes anbefalinger
Når man ser på anbefalinger fra Klimarådet, universiteternes rapporter om klimaomstilling og forbedring af vandmiljøet og biodiversitetsforskernes anbefalinger for bevarelsen af Danmarks dyre- og planteliv, så er de fuldstændig blottet for økologi.

Deres anbefalinger handler ikke om diskussionen mellem det økologiske landbrug og det konventionelle landbrug, om at bruge pesticider eller ej, eller om at bruge kunstgødning eller husdyrgødning.

Deres anbefalinger handler derimod om en række andre tiltag, som hverken økologien eller det konventionelle landbrug kan tage patent på. Det er derfor vigtigt at understrege, at det konventionelle landbrug heller ikke er perfekt.

I vores første indlæg 4. september skriver vi, at Klimarådet og Aarhus Universitet med hensyn til klima anbefaler udtagning af lavbundsjorder, bedre håndtering af gylle og investering i miljø og klimateknologi som for eksempel biogas og biokul.

Det er tiltag, som gælder både for de økologiske og de konventionelle landmænd. Ingen af disse tiltag er en del af det økologiske regelsæt, så det fremstår ikke overbevisende, når Per Kølster og Paul Holmbeck hævder, at netop økologerne er frontløbere for klimaet, blandt andet i forhold til udtagning af lavbundsjorder.

Til gengæld er hele landbruget, i form af Landbrug & Fødevarer, gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening om et ambitiøst forslag om at tage 100.000 hektar lavbundsjorder ud af drift.

Pengene mangler til finansieringen af projektet, men lad det være hævet over enhver tvivl, at Danmark ville få langt mere klima, miljø og biodiversitet for pengene, hvis vi prioriterede dét projekt frem for en fordobling af økologiarealet.

Ligeglade med økologi
Med hensyn til biodiversitet, så er det primære problem ifølge biologer og biodiversitetsforskere, at naturen mangler plads. Vi har for få, for små og for spredte naturarealer i Danmark, blandt andet fordi landbruget fylder cirka 60 procent af landet, og de fleste af vores skove, som dækker cirka 14 procent af Danmark, drives med henblik på tømmerdrift frem for biodiversitet.

Om markerne i landbruget bliver drevet økologisk eller konventionelt, det er biodiversitetseksperterne stort set ligeglade med.

Det skyldes, at selvom den biodiversitet, der findes direkte på dyrkningsfladerne måske gavnes en smule af fraværet af pesticider, så er der tale om relativt få arter og arter, som er så almindelige, at bevarelsen af dem på dyrkningsfladerne ikke betyder noget for vores samlede biodiversitet.

De samme arter findes nemlig i hobetal overalt i det danske landskab. Så at økologien er i harmoni med naturen og skulle gøre noget godt for biodiversiteten, det er der ikke fagligt belæg for.

En nøgleregel, som man kan følge i forhold til at kunne skabe bedre forhold for biodiversiteten, er, at vi skal fylde mindst muligt. En økologisk hvedemark har for eksempel et lavere udbytte end en tilsvarende konventionel hvedemark, og dermed kræves der mere plads ved den økologiske produktion. Det er det samme argument, forskerne bruger, når de anbefaler, at vi spiser mere vegetarisk. Det kræver nemlig langt mere areal at producere grise frem for hvede.

Debatten om pesticider
Per Kølster og Paul Holmbeck mener, at Frej ikke tænker helhedsorienteret og ser økologiens goder i forhold til for eksempel grundvandet, fødevarer uden pesticidrester og dyrevelfærd. Vi anerkender i vores indlæg netop økologien for dette og dermed også deres berettigelse. Men vi mener ikke, at disse værdier er vigtigere end biodiversitets- og klimaudfordringen, og en øget offentlig støtte bør derfor gå direkte til løsningen af de konkrete udfordringer, uafhængigt af om der er tale om økologiske eller konventionelle landbrug.

Mange forbrugere køber netop økologi, fordi der ikke anvendes pesticider. Men brugen af pesticider er langtfra så problematisk som manglen på natur og udledningen af klimagasser.

Med hensyn til grundvandet, så kan man på Miljøstyrelsens hjemmeside læse, at moderne brug af pesticider ikke er en trussel mod drikkevandet, da de pesticider, vi bruger i dag, er godkendt efter strenge regler, som sikrer, at de ikke siver ned i grundvandet i koncentrationer, der har nogen effekt på vores sundhed.

På dette område har meget altså ændret sig de sidste 20-30 år. Når det kommer til pesticidrester på fødevarer, så fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside, at grænseværdierne er fastsat så lavt, at man kunne indtage grænseværdien hver dag i et helt liv uden at være i fare. Et postulat, som blev støttet i et vidt omtalt studie tilbage i 2018.

GMO-teknologi og bæredygtig udvikling
I samme boldgade kunne man nævne, at det økologiske regelsæt baserer sig på, at GMO-teknologi ikke må benyttes. Men den holdning er også under pres. Senest kom Det Etiske Råd med en melding om, at vi bør genoverveje holdningen til GMO’er.

Formanden for Etisk Råd gik endda så langt som til at sige, at det ligefrem er etisk problematisk ikke at benytte genteknologier som for eksempel CRISPR, da 20 års forskning i risici viser, at det er mindst lige så sikkert, som de forædlingsteknikker vi benytter den dag i dag – også i økologisk landbrug.

Vi vil godt rose økologibevægelsen for at sætte mål og ambitioner om at blive bedre. Det er der behov for, og vi sætter pris på, at I vil en mere bæredygtig fremtid. Men vi kan ikke give jer patent på den bæredygtige udvikling.

I stedet vil vi opfordre til, at vi følger forskernes og eksperternes anbefalinger og sætter fokus på, hvordan vi rykker hele fødevarebranchen i en mere bæredygtig retning. Den sort-hvide diskussion om økologi og konventionelt landbrug er, for at bruge et moderne udtryk, so much last year!

Forrige artikel Food Nation: Det næste store økologiske ryk kræver samarbejde på tværs Food Nation: Det næste store økologiske ryk kræver samarbejde på tværs Næste artikel Dansk Gartneri: Det røde ø-mærke bør forbeholdes danske varer Dansk Gartneri: Det røde ø-mærke bør forbeholdes danske varer