Debat

Frej: Regeringens økologimål fjerner fokus fra bæredygtige løsninger

DEBAT: En fordobling af økologi løser ikke landbrugets udfordringer med bæredygtighed. Regeringen skal derimod turde at satse på de svære løsninger, hvis vi for alvor skal tage kampen op mod klimakrisen, skriver Frederik Forsberg og Johanne Ørnsholt fra Frej.

Et ensidigt fokus på økologi er ikke gavnligt, skriver Frederik Forsberg og Johanne Ørnsholt fra tænketanken Frej.
Et ensidigt fokus på økologi er ikke gavnligt, skriver Frederik Forsberg og Johanne Ørnsholt fra tænketanken Frej.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frederik Forsberg og Johanne Nedergaard Ørnsholt
Hhv. videnskabelig rådgiver og frivilligkoordinator, Frej

Den nye regerings mål om at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030 lyder sympatisk, og intentionen må være at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion og og et ditto -forbrug.

Men er mere økologi overhovedet en relevant målsætning for en regering, der ønsker "markant [at] hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling"?

Eller bør debatten handle om andre forhold, som går ud over en diskussion om økologisk og konventionelt landbrug?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Store krav til landbruget
Nogle af de væsentligste udfordringer for landbruget er, at det skal opfylde klima og miljøkrav.

Regeringen har lagt op til, at erhvervet skal forpligte sig til bindende reduktionsmål, og med målet om, at Danmark i 2030 skal have reduceret sine drivhusgasudledninger med 70 procent i forhold til 1990, bliver kravene til landbruget næppe i småtingsafdelingen.

Regeringens ambitioner om økologi garanterer ikke, at vi vælger de bedste løsninger til de problemer, som er de mest presserende netop nu.

Frederik Forsberg & Johanne Nedergaard Ørnsholt
Hhv. videnskabelig rådgiver og frivilligkoordinator, Frej

Derudover skal landbruget ifølge EU-lovgivning reducere kvælstofudvaskningen til havmiljøet med cirka 30 procent inden 2027 for at få god økologisk tilstand (god miljøtilstand) i vandmiljøet.

Hvad siger eksperterne?
For at løse de udfordringer har universiteterne og Klimarådet peget på udtagning af de såkaldte "lavbundsjorder" som en af de mest omkostningseffektive løsninger.

Denne løsning har opbakning fra både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, der i samarbejde har lavet et udspil om en jordreform.

Men udtagning af lavbundsjorder har ikke noget at gøre med økologi eller konventionelt landbrug. Man finder både konventionelle og økologiske marker i lavbundsarealer. Tag for eksempel de populære Lammefjords-grøntsager, som både dyrkes konventionelt og økologisk.

Ud over udtagning af lavbundsjorder peger universiteterne på investeringer i forskellige typer af miljø- og klimateknologi som for eksempel en bedre håndtering af gødning ved hjælp af biogas og biokul.

Vores eksperter anbefaler altså tiltag og teknikker, som ikke er forbeholdt økologisk eller konventionelt landbrug, hvorfor et ensidigt fokus på økologi ikke i sig selv er gavnligt.

Økologi er ikke målet i sig selv
En målsætning om mere økologi har også en iboende udfordring, da økologi i dag er afhængig af husdyrgødning og dermed produktion af animalske fødevarer.

Vil vi i mål med de grønne ambitioner, er der ingen tvivl om, at vi må skære kraftigt ned på vores indtag af netop animalske produkter.

For at støtte den forandring og for at sikre en bæredygtig produktion fremover kræver det altså en omlægning af den økologiske produktion.

Regeringens ambitioner om økologi garanterer altså ikke, at vi vælger de bedste løsninger til de problemer, som er de mest presserende netop nu.

Både økologisk og konventionel produktion er udfordret på klima- og miljøfronten, og ingen af dem rummer alle svarene på, hvordan vi når klima- eller miljømålene.

De svære, men effektive løsninger
Det politiske fokus bør derfor snarere være på løsningerne, der på tværs af produktionsformerne løfter hele det danske landbrug og gør det mere bæredygtigt.

Udtag af lavbundsjorder er et teknisk emne at skulle forklare til vælgerne, og et lavere forbrug af animalske fødevarer kan være et upopulært budskab at sælge, hvis det går ud over lasagnen.

Men vil regeringen "gå forrest i kampen mod klimakrisen" og tage fat på de problemer, der skal løses først, skal vi turde prioritere de mest effektive, men tekniske og svære løsninger over den fristende grønne signalværdi, der ligger i at satse på mere økologi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00