Økologisk Landsforening: Økologi skabes i bredt samarbejde

DEBAT: Økologi bygger et godt fundament for bæredygtighed. Men det skal også videreudvikles i et bredt samarbejde om innovation, ikke mindste på klimaområdet, skriver Per Kølster og Paul Holmbeck fra Økologisk Landbrug.

Af Per Kølster og Paul Holmbeck
Henholdsvis formand og politisk direktør, Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening kvitterer for og reflekterer over de mange debatindlæg om, hvordan vi sammen kan nå regeringens målsætninger om fordobling af det økologiske areal, eksport og salg i Danmark.

Vi kan for det første konstatere, at ingen har udfordret vores hovedanbefalinger om, at den prisbelønnede danske økologipolitik med investering i blandt andet innovation, markedsfremme og omstilling af de offentlige køkkener skal genetableres ved førstkommende finanslov.

Samt at to andre afgørende elementer vil sætte turbo på økologisk omlægning og salg: at EU's landbrugspolitik omstilles til støtte til miljø- og klimahandlinger i landbruget, samt at vores succesfulde partnerskaber med kommunerne om målrettet og aktiv brug af økologi i beskyttelse af drikkevandsressourcer og natur udvides til hele landet. Der er også kommet flere gode pointer til.

At der er kommet så mange forskellige bud på, hvilke handlinger der er nødvendige, for at regeringen kan nå en fordobling af det økologiske areal og salg, er dansk økologi classic.

Vi har altid udviklet os og skabt både mere og bedre økologi i samspil med hele samfundet. Det er helt klart en af de centrale forudsætninger for succes med fordoblingsmålsætning.

Hvad kræver det at nå målene?
At nå målene kræver, at detailhandelen, her i debatten repræsenteret ved Coop, fortsat samarbejder tæt med os om afsætning. Ligesom ressourcer til forbrugeroplysning om Ø-mærket skal fastholdes, så værdien i økologi tydeliggøres, og forbrugerne bakker mere og mere op.

Men samtidig, som Thomas Roland fra Coop påpeger, skal økologi udvikle sig hele tiden i forhold til bæredygtighed og tilbyde forbrugerne endnu mere værdi.

Det kræver investering i innovation og forskning, ligesom vores arbejde med bæredygtighed på de enkelte landbrug skal forstærkes. Som Dansk Industri og Food Nation slår på: Nye teknologier i økologi er både vigtige for udvikling og har et eksportpotentiale i sig selv.

At nå målene kræver også, at landbrugets hovedorganisation fortsat taler aktivt for mere økologi, som Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer har gjort i sit indlæg. Signaler fra markedet er meget vigtige, men positive signaler fra landbrugets top er også vigtige i forhold til anerkendelse af økologi som en styrkeposition i dansk landbrug og en oplagt udviklingsvej for flere landmænd.

International interesse for dansk knowhow
Vi oplever ligesom Lise Walbom fra Food Nation i den grad international interesse for dansk knowhow om økologi. FN-pris for innovativ politik og invitationer fra parlamenter og internationale summits verden over er med til at øge interesse for Danmark som verdensførende økologiland, hvad angår både politik og vores arbejde med udvikling af det økologiske marked. Al den interesse bruger vi i Økologisk Landsforening til at åbne døre for vores virksomheder, med solide eksportaftaler til følge.

Som Frank Rosager, direktør i Biogasbranchen, og Bruno Sander fra Landbrug & Fødevarer påpeger, hæmmes udbredelse af økologi på Sjælland af, at der ikke er så mange husdyr til at levere gødningen, samt at vi ikke har skabt cirkulær økologi, hvor næringsstoffer kørt væk fra landbrug i form af mad køres tilbage, ved at madaffald og andre dele af affaldsstrømmen kommer tilbage til markerne igen.

Her er biogasanlæg, som kan recirkulere madaffald, haveaffald og andre affaldsstoffer, så det kan bruges som gødning i økologisk landbrug, en vigtig del af løsningen, så endnu flere landmænd kan lægge om til økologi. Biogas er også godt for klimaet og en erstatning for husdyr, der ellers kan have en negativ klimapåvirkning. Ønsker vi flere biogasanlæg, skal der afsættes ressourcer til investering, gerne allerede nu som tillæg til Energiaftalen.

En fordobling kræver, som Jørgen Dejgård Jensen, professor på Københavns Universitet, skriver, en fortsat stærk produktudvikling og -differentiering, ligesom økologiske producenter har muligheder i forhold til lokale varer, noget som økologer i forvejen går i front for, og som skaber mere nærhed til forbrugerne.

Heldigvis skaber vi allerede den differentiering i det økologiske marked, hvor vi har både ultrahøje kvalitetsøkovarer og samtidig en bred vifte af økologiske basisvarer, fordi, som Netto siger: ”Alle skal have råd til økologi.” Alle kæder er godt i gang med at sikre begge dele.

Frej taler økologi unødigt ned
Frederik Forsberg og Johanne Ørnsholt fra Frej bryder sig ikke om økologimål, men illustrerer en af de større forståelsesudfordringer i dag i forhold til økologi og bæredygtighed. ”Økologi ikke er et mål i sig selv,” skrives der.  

Heldigvis har ingen påstået det. Men økologimål er heller ikke bare ”fristende grøn signalværdi”. Her taler Frej både økologi og regeringen unødigt ned. Der er målsætninger for økologi, netop fordi økologi bidrager til en hel række samfundsmål fra rent drikkevand, biodiversitet og mad uden pesticidrester til høj dyrevelfærd.

Det er manglende forståelse af denne helhedstænkning, som gør, at Frej kan se økologimål som noget, der forplumrer bæredygtighedsdebatten. Økologi er ikke færdigudviklet, men repræsenterer netop et systemskifte, som bæredygtighed kræver. Økologi er fra begyndelsen bygget op som en række integrerede bæredygtighedsmål ligesom FN’s 17 verdensmål, og det er derfor, økologer leverer ind på så mange af de mål. Vi kan kun være enige i at: ”En fordobling af økologi løser ikke landbrugets udfordringer med bæredygtighed.” Men hvad gør det?

Frejs to forslag er velkendte – udtagning af lavbundsarealer og mindre spisning af kød. Det er to indsatser, som vi støtter varmt og faktisk går i front for, men de løser heller ikke landbrugets udfordringer alene. Det er korrekt, at økologi heller ikke er i mål med klimaet, men økologer laver klimaløsninger som en del af helhedsløsninger, hvor naturen, rent drikkevand og andre bæredygtighedsmål er centrale.

Økologi som fundament
En kommende politik kan bygge på de leverancer og bruge økologi som fundament for bæredygtig fødevareproduktion. Der er ingen andre produktionsformer, der skaber så stærkt et udgangspunkt.

Og som Thomas Roland så smukt skriver, er økologi ”en masse nysgerrige og idérige mennesker – fra landmænd og forskere til købmænd og forbrugere – der netop er optaget af at løse fødevareproduktionens problemer med andre tilgange end dem, som har skabt bæredygtighedsudfordringerne.

Ministeren bør sikre sig, at hele værdikæden taler sammen om, hvordan vi kan fastholde og udvikle økologien som det bedste bud på fremtidens bæredygtige landbrug. Intet mindre."

Forrige artikel 3F: Danske arbejdere fanget i Brexit skal hjælpes i nyt job før andre europæere 3F: Danske arbejdere fanget i Brexit skal hjælpes i nyt job før andre europæere Næste artikel Food Nation: Det næste store økologiske ryk kræver samarbejde på tværs Food Nation: Det næste store økologiske ryk kræver samarbejde på tværs
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Propaganda gør det visselig ikke

    Mere økologi vil være en dårlig nyhed for klimaet, fordi den bygger på at fornægte de seneste 70 års fremskridt mod afbalanceret og optimeret fødevareproduktion.
    Derfor fører økologisk mad til 50-70% større CO2-emission, hvis man regner det korrekt ud.
    Denne kendsgerning kan ikke fortrænges med propaganda fra Økologisk Landsforening eller den snakkende (handlende) klasse.

  • Anmeld

    Gunner Buck · agronom

    Økologi sælges på frygt

    Økologisk Landsforening fortæller ofte – bl.a. med kampagnen Ren Madglæde, at vi danske forbrugere har enorme risici for at få rester af ”sprøjtegifte” i vores mad og drikkevand på grund af konventionelle / videnbaserede danske frugtavleres, gartneres og landmænds brug af pesticider.
    Men et pænt forbrug på to liter dansk drikkevand om dagen gennem hele livet vil måske kunne give en mængde ”rester af sprøjtegift”, der svarer til kræftfremkaldende nikotin og tjærestoffer, der er i et hiv på en cigaret…. en gang på 80 år.
    Og eksperterne i Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har år efter år fastslået, at vi danskere ikke skal have sundhedsmæssige bekymringer for de rester af pesticider, der kan forekomme i fødevarer på det danske marked.
    Derfor er det vild overdrivelse, når Økologisk Landsforening og andre ”sælger” deres budskaber om økologi på frygt for rester af pesticider.
    Sæt fokus på de mest giftige stoffer
    Det vil derfor være langt mere oplagt, om Fødevarestyrelsen og Geus – i stedet for ensidigt at gå efter rester af pesticider – kommer i gang med at undersøge fødevarer versus drikkevand for rester af andre kemikalier og »naturlige« giftstoffer – bl.a. nogle af dem, som økologerne må bruge, samt tungmetaller, medicinrester etc.
    Dermed kan man få sat fokus på de stoffer, der er mest giftige frem for ensidigt at undersøge for rester af pesticider i mad og vand, som danskere – ifølge eksperter på området – ikke skal have sundhedsmæssige bekymringer for.
    Læs mere herom i artiklen:
    ”Sæt fokus på giftig mad og vand fremfor de ensidige kampagner mod rester af pesticider”, som kan hentes her:
    https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/laeserbreve/saet-fokus-paa-de-mest-giftige-stoffer-i-mad-og-vand-fremfor-de-ensidige-kampagn.aspx?utm_campaign=Strip%20till%20og%20no%20till%20s%C3%A5maskiner%20vist%20p%C3%A5%20Aagaard%20Gods%20%7C%20Danmarkspremiere%20p%C3%A5%20finsk%20s%C3%A5maskine%20med%20ny%20type%20sk%C3%A6r&utm_medium=email&utm_source=Newsletter

    Læs også artiklen:

    ”Debat: Uskyldsrene Kølster”, som kan hentes her:

    https://www.maskinbladet.dk/politik-erhverv/artikel/64731-debat-uskyldsrene-kolster?utm_source=phpMailer&utm_medium=email&utm_campaign=newsletter-20190911-1101





  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, økologi - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Skulle det mod forventning vise sig at de syntetiske pesticider ikke har kunnet bidrage til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og bæredygtig produktion med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter, så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til mennesket, naturen og livet på denne klode så intens, at den professionelle økolog vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede, forudsat - selvfølgelig - at mennesket ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

    Per Kølster, Paul Holmbeck og Økologisk Landsforening fortjener stor anerkendelse for at have rejst tvivl om, hvorvidt de syntetiske pesticider vil kunne bidrage til en mindre naturødelæggende økologisk produktion af sundere økologiske fødevarer, således som vi ellers havde håbet på og forventet ville være tilfældet. Når Per Kølster, Paul Holmbeck og Økologisk Landsforening vender sig mod brugen af syntetiske pesticider er det jo ikke fordi, de er modstandere af økologi, ligeglade med naturen, ligeglade med forbrugerne og ligeglade med vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt. Nej, når Per Kølster, Paul Holmbeck og Økologisk Landsforening vender sig mod brugen af syntetiske pesticider skyldes det en ærlig, oprigtig og slet ikke ubegrundet frygt for, at der vil vise sig at være uventede negative konsekvenser forbundet med brugen af syntetiske pesticider. Per Kølster, Paul Holmbeck og Økologisk Landsforening mener at syntetiske pesticider ikke bare er unødvendige, men direkte udgør en hindring for en sundere og mindre naturødelæggende økologisk produktion. Per Kølster, Paul Holmbeck og Økologisk Landsforening mener således at kunne bidrage med viden om økologisk produktion, samt tænke tanker om økologi vi andre ikke har tænkt allerede for 50 år siden.

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.