Coop: Vi kan proppe os med Ø-mærket frugt og grønt – lige lidt hjælper det

DEBAT: Det er næsten umuligt at få danskerne til at købe dobbelt så meget økologi. Det er derimod eksporten, vi skal satse på, hvis regeringens mål om en fordobling af økologi inden 2030 skal nås, skriver Thomas Roland, CSR-chef i Coop.

Af Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Regeringen har i sit forståelsespapir sat sig som mål, at økologien i Danmark skal fordobles inden 2030. 

Dobbelt så stor indenlandsk afsætning. Dobbelt så stort areal. Og også en fordoblet eksport.

Det mål kan vi som det største danske afsætningsled for økologiske varer godt bakke op om. Set fra Coops stol har vi bestemt ikke set toppen af den økologiske afsætning endnu. Men der lurer udfordringer i horisonten, som regeringen skal have med i regnestykket, før målet kan indfries.

Eksport er vejen til mere økologi
Andelen af det økologiske areal, som anvendes på afgrøder, der ender direkte på de danske middagsborde, er faktisk ret lille. Produktionen af frugt, grønt og brødkorn fylder ikke mange procent af de økologiske marker. 

Fuldstændig som i det konventionelle landbrug er det tværtimod den animalske produktion, som tager plads. Til produktion af foder, grovfoder og i den økologiske sektor til græsning.

Der har vi den første udfordring til regeringen: Vi kan proppe os med Ø-mærket frugt og grønt, og sågar også med brød og havregryn − lige lidt vil det hjælpe. Det giver ikke mange ekstra hektar økologi. 

Nøglen ligger i at øge den animalske produktion. Men det er umuligt her i landet at sælge dobbelt så meget økologisk mælk. Lidt drillende kan man sige, at det i storbyer vil betyde, at vi skal over 100 procent økologisk afsætning i et marked, hvor salget af komælk falder. 

Det er heller ikke let at fordoble salget af kød. Prisforskellen opleves stor, og de mest økologisk orienterede forbrugere har allerede skåret ned på deres kødindtag.

Så selvom jeg tror, vi kan øge den indenlandske afsætning betydeligt – også kødsalget – så har vi først og fremmest brug for meget mere end en fordobling af eksporten, hvis det økologiske areal for alvor skal vokse. Og er regeringen klar til at hjælpe her, hvor det måske ikke engang er de danske vælgere, der ser varerne på hylderne?

Hvad er økologi?
Jeg savner også svar på, hvorfor økologien skal fordobles. Hvad vil man opnå med den målsætning? Flere dyr i det fri? Færre pesticider i naturen? Højere værdi af produktionen? Lavere kulstoftab fra dyrkningsjorden? Større mangfoldighed i afgrødevalget? Mindre, men bedre kød? Bedre beskyttelse af vandmiljøet? 

Alt sammen forhold, hvor økologien kan levere samfundsværdi. Men allerede inden spørgsmålet er besvaret, står en ny elefant i rummet: klimakrisen og landbrugets muligheder for at bidrage med løsninger.

Her vil jeg minde Mogens Jensen (S) om, hvad økologi egentlig betyder, inden hans kontor befolkes med lobbyister, der insisterer på at drive både prisen og klimaaftrykket per produceret enhed ned ved at forstærke den intensivering og strukturudvikling, som har kendetegnet landbruget i mere end en menneskealder.

Økologi må aldrig reduceres til ”lavest muligt klimaaftryk per produceret enhed”. Økologi er helhedstænkning. Økologi forsøger at lære af og efterligne naturens mekanismer.

Der er ikke noget enten-eller i økologien. Der er ingen planter uden dyr. Der er ingen klimaløsning uden også at adressere biodiversitetskrisen. Der er ingen producenter uden dialog med forbrugerne. Og der er først og fremmest ingen simple løsninger på de komplekse problemer.

De økologiske ildsjæle
Stikker fødevareministeren fingeren dybt i den økologiske muld, så vil han til gengæld møde en masse nysgerrige og idérige mennesker – fra landmænd og forskere til købmænd og forbrugere – der netop er optaget af at løse fødevareproduktionens problemer med andre tilgange end dem, som har skabt bæredygtighedsudfordringerne.

Deres ambition er i min optik nok til at forsvare regeringens mål. Men en fordobling bliver ikke indfriet uden politisk vilje og evne til at understøtte målsætningen. 

Ministeren bør sikre sig, at hele værdikæden taler sammen om, hvordan vi kan fastholde og udvikle økologien som det bedste bud på fremtidens bæredygtige landbrug. Intet mindre.

Forrige artikel Økologisk Landsforening: Sådan fordobler vi økologi i Danmark Økologisk Landsforening: Sådan fordobler vi økologi i Danmark Næste artikel Skånsomt Kystfiskeri: Bomtrawlsfiskeri skal forbydes Skånsomt Kystfiskeri: Bomtrawlsfiskeri skal forbydes
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Be' om kvalitet

    "Jeg savner også svar på, hvorfor økologien skal fordobles", skriver Thomas Roland.
    På det punkt er han ikke alene. Vi er mange, der undres.
    Økologi er ikke bæredygtig, fordi produktionsformen ikke er justeret med de seneste årtiers viden. Derfor er den økologiske mad en større belastning for miljø og klima. Og med sit langt større arealkrav fortrænger den naturarealer. Økologien kører simpelt hen ikke så langt på literen som moderne fødevareproduktion.

    De fleste erkender problemet i deres stille sind. Men visse aktører, der lukrerer på den økologiske fortælling og den tilhørende politiske støtte i kroner og lovgivning, kaster sig ufortrødent ud i demagogiske øvelser for at fastholde forestillingen om "økologi".

    Vi savner supermarkeder med klare målsætninger om "kvalitet" i stedet for "økologi".