Food Nation: Bag økologien gemmer sig et vigtigt eksportpotentiale

Af Lise Walbom
Direktør for Food Nation
Når regeringen vil fordoble økologien frem mod 2030 i areal, i eksport såvel som i afsætning på hjemmemarkedet, så er kendskabet til Danmarks særlige kompetencer inden for økologi en vigtig drivkraft for at få det til at lykkes.
Og potentialet er der.
Det ser vi i det daglige arbejde hos Food Nation, som er Fødevaredanmarks ’udstillingsvindue’ mod verden.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
En vigtig del af vores arbejde er at formidle de mange gode cases, der viser bredden, kvaliteten og styrkerne i den danske fødevareproduktion. Centralt i disse cases er ideerne og innovationen bag produkterne. Men faktisk også det politiske landskab og marked, de er opstået i.
Fornøjelsen er stor, når vi i Food Nation kan fortælle om og fremvise en lind strøm af produkter og løsninger, hvor hoveder, hænder, maskiner og produkter – alene inden for økologien – hver for sig og tilsammen vidner om en innovationskraft, der er til at tage at føle og smage på – og eksportere, vil jeg tilføje.
Økologien er et voksende fokusområde, når vi taler med internationale besøgende. Og vi kan se, at vi har meget at byde på.
Lisa Walbom
Direktør, Food Nation
Verden kigger på Danmark
Pointen er netop eksportpotentialet. Verden kigger på Danmark.
I Food Nation har vi siden åbningen af vores Visitor Center sidste år haft mange besøgende og delegationer fra både vores nære og allerfjerneste markeder.
Og de kommer ikke kun med høflig nysgerrighed og ønsket om at indkøbe varer til hylderne på deres marked. De kommer også for at få viden, inspiration og ikke mindst hjælp til at videreudvikle fødevareproduktionen på deres respektive hjemmemarked.
Vi oplever interessen på tværs af de danske styrkepositioner, og økologien er et voksende fokusområde, når vi taler med internationale besøgende. Og vi kan se, at vi har meget at byde på.
For danske økologiske kvalitetsprodukter er i høj kurs, og vi ser en tilsvarende interesse for metoderne og teknologien, der styrker den danske økologiske førerposition.
Det samme gælder interessen for den danske samarbejdsmodel for udviklingen af økologien gennem mere end 30 år.
Vidensdeling åbner markeder
Et godt eksempel er historien om Det Økologiske Spisemærke, der har været med til at bringe økologien ind i de danske professionelle køkkener og i dén proces skabt fokus på menusammensætninger, der er både sunde, klimavenlige og blandt andet har bidraget til reduceret madspild.
Arbejdet med Det Økologiske Spisemærke peger således direkte ind i FN’s Verdensmål, og dét er noget, der får vores internationale besøgende til at spidse ører.
Hvis Det Økologiske Spisemærke kan inspirere andre lande til tilsvarende ordninger i deres foodservicesektorer, udvider vi eksportpotentialet for danske, økologiske fødevarevirksomheder.
Økologi er mere end fødevarer
Danmarks økologisucces hænger nøje sammen med vores evne til at skalere og løfte kvalitet og volumen uden at kompromittere forsigtighedsprincip og værdimål for miljø, klima og dyrevelfærd.
Også her har vi attraktive kort på hånden.
Innovative teknologiske nyskabelser til at løfte produktionsmetoderne er også noget, vi promoverer - men sandelig også eksporterer.
Et stærkt eksempel er den danskproducerede Robovator, som med kamerastyret, mekanisk lugning i økologiske grøntsagsmarker for længst har gjort en forskel for økologiske landmænd i Danmark, men også i Storbritannien og USA.
Med andre ord kan en stigende, væsentlig del af vores fremtidige øko-eksportmuligheder findes i viden og teknologi rundt om produkterne; Danske økologiske kvalitetsprodukter er i høj kurs, men det er både teknologien og den know-how, der driver økologien, også. Og det skal vi blive endnu bedre til at eksportere.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april









