Debat

Økologisk Landsforening: CO2-afgiften skal modregnes i landbrugsstøtten

En afgiftsordning, hvor CO2-afgiften modregnes landbrugsstøtten, bør ledsages af et klimaloft. Hvis loftet overskrides, bør støtten reduceres, men er resultaterne under loftet, bør det kunne udløse merbetaling, skriver Sybille Kyed.

Samspillet mellem dyrkningspraksis og kulstoflagring i jorden skal med i afgiftsgrundlaget, og det skal ledsages af flere andre krav, skriver Sybille Kyed.
Samspillet mellem dyrkningspraksis og kulstoflagring i jorden skal med i afgiftsgrundlaget, og det skal ledsages af flere andre krav, skriver Sybille Kyed. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sybille Kyed
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Økologisk Landsforening stiller sig i koret af organisationer, der hepper på udsigten til en klimaafgift i landbruget. Det er en modig udmelding. Om vi fejrer afgiften den dag, den kommer, er også helt afhængigt af, hvordan den udformes.

Landbrugsstøttemidlerne er fælles penge, som bør bruges på fælles goder som et landbrug med et lavt klimaaftryk, der leverer på hensyn til naturen, dyrevelfærd, vandmiljø og drikkevand

Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

Der er tre helt afgørende forhold for, at afgiften kan blive en succes. Afgiftsgrundlaget skal baseres på et regnskab over forbrug i modsætning til en territorialberegning. Samspillet mellem dyrkningspraksis og kulstoflagring i jorden skal med, og den skal ledsages af flere samtidige krav.

I en vidensyntese fra 2021 om livscyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren konkluderer forskere fra Aarhus Universitet, at ensidig optimering på en enkeltstående parameter risikerer at lede til suboptimering.

Det kunne for eksempel være at fremme en meget intensiv husdyrproduktion i jagten på produktivitet med et deraf højt antibiotikaforbrug og forhold, som udfordrer hensynet til dyr som levende og sansende væsner.

Og så finder vi det i Økologisk Landsforening indlysende, at afgiften bør introduceres som en integreret del af den danske landbrugsstøttemodel. Der er ikke behov for parallelle pengestrømme. Det er kun mere bureaukrati.

Landbrugsstøttemidlerne er fælles penge, og dem bør vi bruge på fælles goder som for eksempel et landbrug med et lavt klimaaftryk, der samtidig leverer på hensyn til naturen, dyrevelfærden, vandmiljø og drikkevand.

Så inden der udbetales landbrugsstøtte, bør der laves en opgørelse, hvor afgiften modregnes i landbrugsstøtten. Der kan indføres et klimaloft. Overskrides loftet reduceres støtten, resultater under loftet kan udløse merbetaling.

Temadebat

Skal landbruget pålægges en CO2-skat?
Skal landbruget pålægges en CO2-skat? En CO2-afgift på forskellige sektorer er en afgørende del af regeringen og aftaleparternes målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent. Det fremgår af aftalen om den grønne skattereform, som regeringen har indgået med Venstre, Konservative, Radikale og SF.

En af de mest omdiskuterede afgifter er afgiften på landbrugssektoren. For mens mange grønne organisationer er fortalere for en CO2-afgift, ser aktører i landbruget en potentiel CO2-afgift som noget, der "vil være altødelæggende og føre til en massiv reduktion i landbrugsproduktionen i Danmark", som det lyder Landbrug & Fødevarer.

Til efteråret skal ekspertgruppen vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en CO2-afgift for landbrugssektoren. Ekspertgruppens afrapportering om en CO2-afgift på landbruget har ladet vente på sig, da analysen heraf er blevet skudt til den anden og endelige delrapport. 

I den forbindelse sætter Altinget Fødevarer i en kommende temadebat fokus på landbrugssektoren, når vi spørger en række aktører og eksperter:

Bør der indføres en CO2-afgift på landbruget? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvordan bør en sådan CO2-afgift se ud? Bør en producentafgift på landbrugssektoren kombineres med andre afgifter såsom en forbrugerafgift på fødevarer? Og hvordan kan landbrugets drivhusgasudledninger alternativt reguleres, hvis det ikke skal være med en CO2-afgift?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Afgift baseret på forbrugsbaseret aftryk

Vores første forudsætning, at afgiften skal baseres på et forbrugsbaseret aftryk frem for en territorialopgørelse, er af meget stor betydning.

I en kandidatafhandling fra 2021 har Nana Winther Kjær set på 13 mælkebedrifters klimaregnskab. På disse 13 bedrifter var klimaaftrykket 52 procent højere, når der blev regnet på det forbrugsbaserede aftryk frem for alene på det territoriale aftryk. En tredjedel af udledningen var knyttet til import, hvoraf importeret foder var det vigtigste.

Forskellen på resultatet, alt efter om der regnes på territorialaftryk eller forbrugsbaseret aftryk, vil variere afhængig af opgørelsesmetoder, men uanset dette vil det være en graverende fejl kun at regne på territorialaftryk.

Landbruget kan synes meget klimavenligt, hvis husdyrproduktionen baseres på indkøbt foder. Det giver oplagt ikke nogen mening, hvis målet er at fremme en klimavenlig produktion i balance med det globale ressourcegrundlag.

Det vil heller ikke være i overensstemmelse med Klimalovens guidende principper, der i formålsparagraffen stykke tre punkt fire siger, at det skal sikres, at danske tiltag ikke blot flytter udledningen uden for Danmarks grænser. 

Alle ressourcer bør prissættes. Gratis ressourcer som klima, natur, vandmiljø og urimelige livsbetingelser for dyrene bliver overudnyttet, hvis de ikke bliver en del af regnestykket

Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

Kulstofvenlig dyrkningspraksis skal belønnes

Hvad angår kulstoflagring skal tilgangen være at belønne for en kulstofvenlig dyrkningspraksis og ikke den faktiske effekt på den enkelte mark. Er jorden i underskud, vil en kulstofpositiv praksis potentielt betyde lagring.

Er den i balance, vil praksis betyde, at balancen opretholdes. Målet med en afgift må være at fremme en hensigtsmæssig adfærd i forhold til klima. Der er derfor ikke behov for en kvantificering via måling, hvilket også vanskeliggøres, da der er tale om langsigtede dynamikker.

Økologisk Landsforening har valgt at prioritere en afgift rettet mod primærleddet, da den rummer et stærkt incitament for den enkelte til at lave klimatilpasninger i primærproduktionen.

Men det kan være nødvendigt at kombinere afgiften med afgifter i forbrugsleddet. Afgifter i forbrugsleddet kan kompensere for det klimaloft eller bundfradrag, som det også kan kaldes, som vi anser for nødvendigt at opstille for at stille danske landmænd rimeligt i konkurrencen med kollegaer, der producerer i lande, hvor der endnu ikke er indført en CO2-afgift.

Det er udsigten til voldsomme klimaforandringer, som vi allerede nu begynder at mærke effekterne af, der har skabt en brændende platform, og som har foranlediget et politisk flertal for en grøn skattereform.

Men afgifter er ikke et nyt forslag i økologernes egen verden. Lige så længe, jeg har været en del af økologien, og det har passeret 25 år, er der blevet efterlyst true cost accounting. Vi lever i et samfund baseret på en markedsdrevet økonomi. Det er effektivt i jagten på omkostningseffektive løsninger.

Men det er helt afgørende, at alle ressourcer prissættes. Gratis ressourcer som klima, natur, vandmiljø og urimelige livsbetingelser for dyrene bliver overudnyttet, hvis de ikke bliver en del af regnestykket, eller hvis der ikke er dækkende regler, der beskytter dem.

Med afgifter og altså true cost accounting kan vi sikre en sammenhæng mellem pris og belastning, og derigennem aktivere markedet til at drive den grønne omstilling i fødevareproduktionen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sybille Kyed

Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening
cand.agro. (Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole, 1995)