Overblik: Her er eksperternes tre modeller for en CO2-afgift på landbruget
Efter flere forsinkelser har regeringens nedsatte ekspertgruppe fremlagt sine bud på tre modeller for en CO2-afgift på landbruget. Altinget giver dig et overblik over modellerne.
Katharina Lindharth Møbjerg Madsen
ResearcherEkspertgruppen for en grøn skattereform – også kaldet Svarer-udvalget – har onsdag præsenteret sine anbefalinger til tre modeller for en CO2e-afgift på landbruget.
Altinget giver dig et overblik over de tre modeller og deres forskellige afgiftssatser.
Du kan læse hele rapporten her.
Model 1
Ekspertgruppens første model er den, der vil være dyrest for landbruget og have de største struktureffekter for erhvervet. Det er samtidig den billigste model rent samfundsøkonomisk, ligesom den vil give den største CO2e-reduktion i landbruget.
Den første model vil ved implementering have følgende konsekvenser:
- Der vil være en effektiv afgiftssats på 750 kroner per ton CO2e på husdyr og gødning.
- Modellen vil føre til en erhvervsbelastning på 5,9 milliarder kroner for landbruget.
- Den samfundsøkonomiske omkostning vil være på 150 kroner per ton CO2e.
- Modellen vil medføre en reduktion på 3,2 millioner ton CO2e frem til 2030. Dermed lever den både op til klimalovens principper og EU's klimamålsætninger.
- For landbruget vil modellen medføre et estimeret fald i landbrugsproduktionen på 15 procent. Det vil give et beskæftigelsestab på ti procent i landbrugssektoren. Dette svarer til 0,25 procent af Danmarks samlede arbejdsudbud.
- For forbrugerne vil modellen medføre prisstigninger. 500 gram hakket oksekød vil stige med 4,5 kroner, 500 gram hakket grisekød vil stige med 0,6 kroner, og en liter mælk vil stige med 0,6 kroner.
Model 2
Ekspertgruppen anden model er inddelt i to undermodeller. Den ene er baseret på en effektiv afgiftssats, mens den anden tager udgangspunkt i en omlægning af den direkte landbrugsstøtte.
Det var den afgiftsbaserede model, der blev fremhævet af ekspertgruppen på onsdagens pressemøde. I den model anbefales det, at der indføres et bundfradrag på udledningerne fra dyr og gødning, samt at man satser på nye teknologier med en årlig pulje til pyrolyse.
Modellen vil ved implementering konkret have følgende konsekvenser:
- Modellen holder fast i en marginal skattesats på 750 kroner per tons CO2e på dyr og gødning, men grundet indførelsen af bundfradrag på dyr og gødning, vil den effektive skattesats med bundfradrag for landbruget lande på 375 kroner per tons CO2e.
- Der afsættes 225 millioner kroner til en årlig pulje til pyrolyse.
- Indførelsen af denne model vil føre til en erhvervsbelastning på 3,1 milliarder kroner for landbruget.
- Den samfundsøkonomiske omkostning vil være på 250 kroner per ton CO2e.
- Ovenstående tiltag vil medføre en reduktion på 2,8 millioner ton CO2e frem til 2030 og lever dermed op til klimalovens principper.
- For landbruget vil modellen medføre et estimeret fald i landbrugsproduktionen på 8,9 procent. Det vil give et beskæftigelsestab på 6,1 procent i landbrugssektoren.
- For forbrugerne vil modellen medføre prisstigninger. 500 gram hakket oksekød vil stige med 2,3 kroner, 500 gram hakket grisekød vil stige med 0,3 kroner, og en liter mælk vil stige med 0,3 kroner.
Model 3
Ekspertgruppens tredje model er den, der vil være mindst yderliggående for landbruget og medføre den mindste belastning for erhvervet.
Ligesom med model 2 indeholder denne model to undermodeller, hvor den ene ændrer på afgiftssatsen, mens den anden omlægger den direkte landbrugsstøtte.
Konkret vil implementeringen af den tredje model med ændring i afgiftssatsen have følgende konsekvenser:
- En effektiv skattesats med bundfradrag for landbrugene på 125 kroner per tons CO2e.
- Der afsættes penge til en årlig pulje til pyrolyse.
- Modellen vil føre til en erhvervsbelastning på 1,9 milliarder kroner til landbruget og vil koste staten to milliarder kroner.
- Den samfundsøkonomiske omkostning vil være på 475 kroner per ton CO2e.
- Modellen vil medføre en reduktion på 2,6 millioner ton CO2e frem til 2030 og lever dermed op til klimalovens principper.
- For landbruget vil modellen medføre et estimeret fald i landbrugsproduktionen på 5,6 procent. Det vil give et beskæftigelsestab på to procent i landbrugssektoren.
- For forbrugerne vil modellen medføre prisstigninger. 500 gram hakket oksekød vil stige med 1,4 kroner, 500 gram hakket grisekød vil stige med 0,2 kroner, og en liter mælk vil stige med 0,2 kroner.