Debat

Biolog: CO2-afgift på landbruget er langt fra nok

Der er bred politisk opbakning til en CO2-afgift på landbruget. Om afgiften bliver effektiv eller mere symbolsk, er det dog vigtig at gøre klart, at afgiften skal suppleres med flere andre og mindst ligeså afgørende tiltag, hvis landbruget skal reducere sit udslip af drivhusgasser, skriver Søren Mark Jensen. 

Foruden en CO2-afgift bør den kommende regering udvide sit arsenal af virkemidler – for eksempel bør den, som anbefalet af Klimarådet, indføre højere moms på animalske produkter og lavere moms på planteføde, skriver Søren Mark Jensen.
Foruden en CO2-afgift bør den kommende regering udvide sit arsenal af virkemidler – for eksempel bør den, som anbefalet af Klimarådet, indføre højere moms på animalske produkter og lavere moms på planteføde, skriver Søren Mark Jensen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søren Mark Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det står nu klart, at landbruget - efter flere års politisk nølen fra Christiansborgs side - ligesom resten af samfundet snart vil blive underlagt en ”CO2-afgift” (det vil sige en afgift på udledning af drivhusgasser i form af CO2, metan og lattergas).

Der er klart politisk flertal for indførelsen af afgiften, nu hvor selv Venstre og til sidst også de Konservative op til folketingsvalget, om end fodslæbende, fandt anledning til at signalere, at de skam også er tilhængere af indførelsen af afgiften.  

En sådan afgift er da også i årevis blevet anbefalet af stort set alle landets klimaeksperter og økonomer, som et helt oplagt og samfundsøkonomisk fornuftigt instrument til at mindske landbrugserhvervets meget store drivhusgasudslip, der i dag udgør mere end 35% af de samlede nationale drivhusgasudledninger.

Skal vi så bare glæde os over, at afgiften nu omsider er kommet på tegnebrættet og ser ud til at være en vigtig brik i de nuværende forhandlinger om regeringssammensætningen? Det vil dog nok være alt for tidligt.

Udnyt EU-støtte langt bedre

En afgift vil ifølge tænketanken CONCITO ret nemt og hurtigt, rent teknisk, kunne indføres med udgangspunkt i for eksempel de enkelte landbrugsbedrifters antal af malkekøer, produktion af gylle, kvælstoftilførsel til markerne og dyrkning af lavbundsjorde. Men det vil være med fare for, at der indføres en udvandet afgift, som indfases langsomt, og som i alt for høj grad vil tage hensyn til landbrugets kortsigtede økonomiske interesser og ikke til de mere overordnede samfundsinteresser.

Signalerne fra Venstre, De Konservative og fra landbrugets største lobbyvirksomhed, Landbrug og Fødevarer, peger tydeligt i den retning.  

Her ligger vi fortsat på den lade side i Danmark, hvor de landbrugspolitiske aftaler satser på økonomisk støtte til udvikling af usikre og utilstrækkelige tekniske fix 

Søren Mark Jensen, Biolog og geograf

Uanset om der kommer en effektiv eller en mere symbolsk CO2-afgift på landbruget, er det imidlertid vigtig at gøre klart, at afgiften vil skulle suppleres med flere andre og mindst ligeså afgørende tiltag, hvis landbruget skal levere sin del af den nødvendige nationale drivhusgas-reduktion. Vores fødevareproduktion skal også udvikle sig i en mere bæredygtig retning.

Andre landes regeringer, som for eksempel i Holland og Irland, har erkendt dette og investerer målrettet deres skattekroner i at opkøbe og nedlægge store dele af deres konventionelle husdyrproduktion for at mindske problemerne med kvælstofforurening og drivhusgasudledninger.

Disse og andre EU-lande arbejder også på at udnytte den massive årlige EU-støtte langt bedre til deres landbrugssektorer for at fremme den nødvendige grønne omstilling af erhvervet.  

Her ligger vi fortsat på den lade side i Danmark, hvor de landbrugspolitiske aftaler satser på økonomisk støtte til udvikling af usikre og utilstrækkelige tekniske fix. Eksempelvis ændret fodersammensætning, ændringer i husdyrenes genetik, bedre håndtering af gylle med videre, men også generelt på ineffektive frivillige aftaler med landmændene.

Udover at indføre en mere eller mindre vellykket CO2-afgift bør den kommende danske regering udvide sit arsenal af virkemidler – for eksempel bør den, som anbefalet af Klimarådet, indføre højere moms på animalske produkter og lavere moms på planteføde, så det bliver dyrere for forbrugerne at gøre det forkerte og billigere at gøre det rigtige i forhold til klima, sundhed, miljø og dyrevelfærd.  

Behov for national handlingsplan

Hvis den kommende regering lytter til den internationale debat, som den foregår i FN og i Verdens Økonomiske Forum, eller for den sag skyld i EU, om klima og biodiversitet eller bare lytter til de danske eksperter på området, så bør den udvise politisk handlekraft og fremlægge en national handlingsplan for gradvis nedlæggelse af den konventionelle husdyrproduktion og for effektiv omstilling til økologisk plantebaseret fødevareproduktion.  

Vi kunne blive et foregangsland indenfor bæredygtig fødevareproduktion. I dag er vi desværre lige det modsatte  

Søren Mark Jensen, Biolog og geograf

Mens landbruget førhen var et betydningsfuldt erhverv i Danmark, udgøres det i dag af kun 7.500 heltidsbedrifter, og dets arbejdsstyrke, som i høj grad udgøres af lavtlønnede østeuropæere, udgør i alt, inklusiv følgeindustrien slagterier, mejerier, dyretransport med videre, kun 2-3 % af den samlede danske beskæftigelse. Det er færre, end der normalt skifter job i Danmark på årsbasis. Desuden bidrager dansk landbrug efterhånden kun med 1,3 % af den nationale bruttofaktorindkomst.

En mere progressiv anvendelse af EU-støttemidlerne (omkring 6 milliarder kroner årligt) og af de store årlige statslige tilskud (omkring 2 milliarder kroner årligt) sammen med indførelsen CO2-afgiften og en differentieret moms vil effektivt kunne facilitere og understøtte nedlæggelsen af store dele af husdyrproduktionen og samtidig understøtte omlægningen til plantebaseret fødevareproduktion.

Dette vil kunne resultere i flere og bedre jobs samt større eksportindtægter - men det kræver politiske ambitioner og mandsmod fra regeringens side.

Sker det, ville vi kunne udnytte og understøtte den hyppigt omtalte store omstillingsparathed indenfor dansk landbrug, og vi kunne blive et foregangsland indenfor bæredygtig fødevareproduktion. I dag er vi desværre lige det modsatte.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Mark Jensen

Biolog og geograf, selvstændig senior natur- og miljørådgiver, tidligere embedsmand, Miljøministeriet, medlem, Alternativet