Økologisk Landsforening: Døde dyr kan sagtens rime på dyrevelfærd

DEBAT: Naturen er fyldt med farer, og det frie liv indebærer en risiko, men dyr vil hellere have adgang til åben himmel end skærmes for alle farer og trusler, skriver Per Kølster og Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.

Vi har som landmænd et stort ansvar for at behandle dyrene omsorgsfuldt, skriver Økologisk Landsforening. Foto: Colourbox

Per Kølster og Sybille Kyed

Hhv. formand og landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Det er paragraf ét i dyreværnsloven.

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg.
Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:

Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører
Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hvad ligger der i at beskytte dyr bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe?

I systemer, hvor dyrene som i det økologiske landbrug har adgang til marken, udsætter vi høns og pattegrise for en risiko for at blive taget af rovdyr.

Høns med intakte næb og et frit liv risikerer, at artsfæller piller i deres fjerdragt, og en lille gris kan blive klemt ihjel af sin mor, når moren ikke er fastlåst af en farebøjle. Når grisen har sin hale, så kan andre grise af den ene eller anden årsag bide i halen, og koen på græsmarken kan træde forkert eller få såletryk, hvis den træder på en sten. Naturen er fyldt med farer, og det frie liv indebærer en risiko.

Vi har som landmænd et stort ansvar for, som der også står i Dyreværnsloven, at behandle dyrene omsorgsfuldt og beskytte dem bedst muligt, men altså ikke ved at holde dem inde, sætte dem i enerum, kupere dem eller fiksere dem
Per Kølster og Sybille Kyed
Formand og Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Frihed frem for afskærmning
Forespurgt om død kan rime på velfærd, må svaret alligevel være et rungende ja, hvis vi skal svare på vegne af økologien og dyrene i landbruget. Vi skal ikke menneskeliggøre dyr.

Alligevel bør der ikke herske den mindste tvivl om, at dyr, hvis de kunne svare, hellere vil have adgang til åben himmel og omgang med artsfæller samt mulighed for at give udtryk for, at der er noget i forholdene, som de ikke fungerer godt med, end de vil skærmes for alle de farer og trusler, der er knyttet til det frie liv for at øge sandsynligheden for et længere liv.

Det fjerner ikke ansvaret for dyrene. Dyr i landbruget er spærret inde uanset, om de har adgang til en mark, og de holdes på mindre plads og sammen med flere artsfæller, end hvad der er naturligt, og ja vi tager også mælken fra den lille kalv til os selv.

Læs også

Økologisk Landsforening: Dyrene skal ud i det fri

Debat

Uforeneligt med omsorg
Vi har som landmænd et stort ansvar for, som der også står i Dyreværnsloven, at behandle dyrene omsorgsfuldt og beskytte dem bedst muligt, men altså ikke ved at holde dem inde, sætte dem i enerum, kupere dem eller fiksere dem. Det er svært foreneligt med, at de skal huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Skulle vi i økologien ønske os noget i forlængelse af den ændrede dyreværnslov, så er det snarere, at der udvises større forståelse for, at dyr kan være i en fysisk konstitution, så det er fuldt forsvarligt at lade dem gå på naturarealer året rundt uden adgang til tørt strøet lejeareal.

Det er muligt, der er få dage om året, der er mere udfordrende for dyrene, der skal leve på naturarealer. Men hellere mange gode dage på naturarealerne og få mindre gode, end en hel vinter på stald, hvis ellers dyret er i en god konstitution.

Politik har aldrig været vigtigere