Opskriften på et dansk nej til EU-forfatningen

Nogle danske vælgere vil stemme nej til EUs forfatningstraktat, fordi de ikke kan overskue, hvad den går ud på. Men hvis ja-partierne truer med, at det kan betyde dansk udmeldelse, kan nej-sigerne omvendes, viser nye undersøgelser, Altinget.dk har fået gennemført.
Rasmus Nielsen

Jeg synes, det er enormt provokerende med de der langbrugsstøtteordninger, fordi de er vendt mod andre lande - det ødelægger og smadrer landbruget i andre lande. Derfor synes jeg, at det er noget svineri med de rige landes klub.

Nej,siger, kvinde
I fokusgruppe om EUs nye forfatningstraktat
Forfatningstraktatens tilhængere har vundet et par sejre. De franske socialister valgte med pænt flertal at gå ind for EUs nye forfatning, mens et rundspørge herhjemme blandt SFs kredsformand og folketingskandidater tyder på, at urafstemningen blandt de godt 7.000 medlemmer senere på måneden ligeledes ender med en anbefaling.

Hvad skal nej-siden slå på? Det har Altinget.dk fået undersøgt i vores omfattende undersøgelse af, hvordan vælgere og partierne stiller sig til forfatningstraktaten, der ventes til dansk folkeafstemning i 2005.

Analyseinstituttet Epinion gennemførte for godt en måned siden en meningsmåling blandt 522 repræsentativt udvalgte vælgere. 47 pct. af alle vælgere har tænkt sig at stemme ja, mens 23 pct. vil stemme nej - hele 37 pct. er stadig i tvivl om den forfatning, stats- og regeringscheferne har vedtaget for Unionen.

Vi har set nærmere på, hvilke argumenter der navnlig tæller for nej-sigerne. Argumenter, der skal føres frem, hvis de mange tvivlere skal over i modstandernes lejr.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00