Partier inden afgørende forhandlinger: En milliard skal flyttes til grønne tiltag
FLEKS: Regeringens bekymringer for at bruge landbrugsstøtte på grønne ordninger bider ikke på Enhedslisten og Radikale. En hel milliard skal flyttes, lyder kravet, inden partierne mødes til afgørende forhandlinger.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDet vil være tudedumt, hvis man ikke får brugt det hele, når vi står i en situation, hvor klimaet og naturen er så presset.
Lisbet Ogstrup
Landbrugspolitisk seniorrådgiver, DN
Flere af regeringens støttepartier skruer nu op for kravene, inden partierne onsdag mødes til forhandlinger om landbrugsstøtten med fødevareminister Mogens Jensen (S).
Står det til både Enhedslisten og Radikale, skal regeringen udnytte muligheden for flytte direkte landbrugsstøtte til grønne tiltag fuldt ud.
"Vi kan med sindsro foreslå at overføre alle 15 procent til det grønne. Vi er ikke utrygge ved, om man kan komme af med pengene," siger Radikales miljøordfører Zenia Stampe.