Politikerne har svigtet landmændene og fiskerne

Spol igen tiden frem med to år, kig ud i det danske land og se… at ikke ret meget har forandret sig.

Den 29. september landede en iltsvindsrapport, der viste de mest dystre tal for Danmarks fjorde siden 2002. Den landede samtidig med en ekstern ekspertvurdering, der konkluderede, at vi ikke vil kunne nå i mål med vandrammedirektivet i det nuværende tempo.

I stedet for at tilslutte mig koret af grønne, der kun peger på landbruget, vil jeg i særlig grad tillade mig at pege på de ansvarlige politikere.

Anna Bak Jäpelt
Bæredygtighedsansvarlig, Tænketanken Frej

Iltsvindet har vundet indpas og med det venter en bombe af døde organismer - yderligere næringsstoffer til fjordene.

Landbruget har i årevis været udskældt. De ejer over 60 procent af Danmarks areal, udleder over 30 procent af Danmarks samlede drivhusgasser og udleder 70 procent af det kvælstof, der i dag betyder, at vores fjorde oplever iltsvind.

Men i stedet for at tilslutte mig koret af grønne, der kun peger på landbruget, vil jeg i særlig grad tillade mig at pege på de ansvarlige politikere.

De politikere, der efter min mening, ikke bare har svigtet de danske landbrugere gennem falske forhåbninger, men også de danske fiskere, der får fjernet deres levegrundlag.

De politikere, der bliver ved med at tale om, hvor vigtige arbejdspladser er, men som ikke er villige til at vise, hvordan de arbejdspladser reelt kan fremtidssikres.

De politikere, der bliver ved med at tale om, at landbruget skal udvikles, ikke afvikles.

De politikere, der år efter år har afventet og ladet landbruget få alt for frie rammer.

De selvsamme politikere risikerer nemlig at afvikle ikke bare landbruget, men også fiskeriet, hvis de venter for længe. For vi skal nå vores mål, og jo længere de politikere venter med at vise landbruget, hvordan de når i mål, jo mindre er sandsynligheden for, at de kan nå det mål uden at knække nakken.

Miljøindsatsen i 2021 blev baseret på frivillighed, men med en “miljøgaranti”, der betød, at den målrettede regulering kunne øges, hvis ikke indsatsen var effektiv nok.

Rasmus Prehn sagde selv, at ”Når vi præsenterer det på den her måde, betyder det med andre ord, at vi nu siger til landmændene, at vi tror på dem og har tillid til dem – at nu skal de komme i gang og gøre det her ad frivillighedens vej.”

Problemet er imidlertid, at det ikke har virket. Indsatsen har på ingen måde været effektiv nok, og ifølge professor, Stiig Markager, der forsker i biogeokemi på Aarhus Universitet, har landbruget ikke reduceret kvælstofudledningerne betydeligt de seneste 20 år.

Tillid er måske fint i en ideel verden, men det viser sig, at vi ikke lever i en ideel verden.

I stedet har vi brugt to år på at spørge landbrugere, om de frivilligt vil opgive deres areal uden kompensation og samtidig trække dem, der siger “ja tak” igennem en lang og besværlig proces for at få etableret blandt andet minivådområder.

Inden da har vi udskudt den ene handlingsplan efter den anden op gennem 2010’erne. Vi kunne måske godt have brugt tiden bedre.

Tænk sig hvis de tidligere regeringer rent faktisk havde vist vejen for landbruget, så det havde kunne udvikle sig i en mere bæredygtig retning frem for at give dem en sovepude af udskudte kvælstofindsatser.

I det tilfælde havde landbrugerne i dag kunne fokusere ene og alene på at sikre en udvikling af landbruget i en mere klimavenlig retning.

Nu kommer der i stedet presbolde fra alle sider, og mål der skal nås på så kort tid, at mange landbrugere kommer til at kaste håndklædet i ringen.

I Tænketanken Frej har vi et netværk for unge landbrugere, der sammen vil blive klogere på bæredygtighed og fremtidens landbrug.

En af deltagerne sagde til mig over en øl, at han var virkelig glad for at bo i Danmark og ikke i Holland. For ifølge ham indfases den slags indsatser i Danmark løbende og ikke fra dag til dag, som man så det i Holland.

Jo længere regeringen venter, jo mere kommer det til at ligne Holland.

Anna Bak Jäpelt
Bæredygtighedsansvarlig, Tænketanken Frej

Netop den hollandske bondeopstand er en af den siddende regerings største skræmmebilleder. Men desværre havde han ikke ret. Den slags indsatser er ikke blevet indfaset løbende, hvilket betyder, at der nu skal tages drastiske metoder i brug.

I dag står det så slemt til, at der ifølge forskere fra Aarhus Universitet skal udtages 600.000 ha for at nå i mål med vandrammedirektivet i 2027.

Og jo længere regeringen venter, jo mere kommer det til at ligne Holland. Hvis de ikke reelt tager landmændene i hånden i tide, men i stedet venter med at realisere de nødvendige tiltag, så vil jeg vove at påstå, at opstanden bliver lige så stor som I frygter.

Mit spørgsmål er derfor til den nuværende regering: Er det måske på tide at sadle om og tage nogle andre værktøjer i brug end dem, vi allerede kender og ved ikke virker?

Hvis landbruget, ifølge jeres landbrugsaftale fra 2021, “skal udvikles og ikke afvikles”, kræver det, at I trækker i arbejdstøjet hurtigst muligt og finder ud af hvordan. Alt andet er at gøre dem en bjørnetjeneste.