Veganerpartiet om Radikales landbrugsudspil: For meget gulerod, for lidt pisk

Mens vi alle må vente forgæves på regeringens klima-landbrugsudspil, som oprindeligt var lanceret offentliggjort for offentligheden før nytår, har Veganerpartiet i forrige uge og nu også Radikale Venstre offentliggjort egne landbrugsudspil.

Udspillet fra Radikale Venstre bygger på en moderat omlægning af nogle af de eksisterende støttekroner til landbruget. Partiet ønsker således, at der fremover gives flere støttemidler til udvikling af plantebaseret fødevareproduktion. Midlerne skal komme fra blandt andet EU's støttemidler, den nationale innovationsfond og landbrugets promillefonde.

Målet er, at den konventionelle husdyrproduktion skal afvikles frem mod 2030

Søren Mark Jensen
Biolog og natur- og miljøpolitisk rådgiver for Veganerpartiet

Det er bestemt et relevant forslag, nu hvor der er stigende efterspørgsel både i Danmark og på verdensmarkedet efter sunde plantebaserede fødevarer, og når man ser på den aktuelle situation hvor de årlige milliarder, som landbruget understøttes med i dag, nærmest udelukkende går til at fastholde og intensivere den industrielle husdyrproduktion og dyrkning af foderafgrøder.

Den foreslåede og kun svagt ændrede gaveregn til landbruget vil dog næppe kunne sikre den nødvendige omlægning, og udspillet indledes da også med en fremhævning af, at Radikale skam er positive over for både det danske landbrug og ikke mindst over for den danske madkultur med smør og bacon.

Partiet gør sig på den måde stor umage med ikke at lægge sig ud med det, som, det mener, tæller i folkedybet, hvor brødrene Prices madlavning tæller mere end de fagligt funderede kostråd fra Sundhedsstyrelsen.

Læserne af udspillet kan altså være helt rolige; Radikale Venstre vil ikke lave store ændringer, men blot have landbruget mere ind i kampen for så vidt angår den plantebaserede fødevareproduktion.

Ingen klare mål
Der lægges derfor heller ikke op til en mere grundlæggende omstilling hen mod et grønt landbrug med bedre dyrevelfærd, markant forbedret CO2-regnskab, radikalt nedsat forurening med videre.

Radikales udspil bygger desuden på det, som i årtier har været meget særegent for dansk landbrug, nemlig at alle former for regulering skal kompenseres rigeligt og desuden altid bygge på frivillighed fra landmændenes side.

Forslaget rummer derfor heller ingen klare målsætninger om, hvilke resultater der skal nås inden et givent tidspunkt - eksempelvis hvor meget og hurtigt det konventionelle husdyrbrug skal reduceres, hvor meget landbrugets CO2-udslip skal reduceres inden et givent årstal og så videre.

Forslaget kommer heller ikke ind på det, som De Økonomiske Vismænd, Klimarådet og blandt andre tænketanken Concito argumenterer for, nemlig indførelsen af en CO2-afgift, som de vurderer vil være det absolut bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel til at sikre den nødvendige grønne omstilling af dansk landbrug.

Så længe Danmark har verdensrekord i at producere flest kilo husdyrkød per år per indbygger, og så længe hovedparten af EU-støttekronerne og de mange nationale landbrugsfonde fremmer den nuværende landbrugsproduktion, vil lidt Radikale gulerødder ikke kunne ændre situationen.

Pisk og gulerod
Én af dansk landbrugs helt store udfordringer er, at de danske landmænd er højt oppe i alderen. Landmændene er i gennemsnit 57 år gamle, og generationsskiftet er gået i stå. Selv om halvdelen af de aldrende landmænd vil gå på pension inden 2030, sker der næsten ingen overdragelse af virksomhederne til den yngre generation. Bedrifternes gigantiske husdyrfabriksanlæg og rekordhøje gældsætning skræmmer den yngre generation og bremser nytænkning og fornyelse i erhvervet.  

Der skal derfor tænkes større og mere strukturelt, hvis landbruget skal hjælpes ud af sin nuværende krise og komme til at spille en samfundsmæssig positiv rolle.

Udspillet fra Radikale Venstre bygger på en moderat omlægning af nogle af de eksisterende støttekroner til landbruget.

Søren Mark Jensen
Biolog og natur- og miljøpolitisk rådgiver for Veganerpartiet

Veganerpartiets landbrugsudspil bygger derfor både på pisk og gulerod. Målet er, at den konventionelle husdyrproduktion skal afvikles frem mod 2030, og det vil blandt andet kræve etablering af en national jordfund, som kan overtage landbrugsarealer fra de mange landmænd, som går fallit hvert år, og som desuden skal kunne opkøbe landbrugsejendomme og jord på almindelige markedsvilkår.

De jorde, som fonden kommer i besiddelse af, vil skulle udstykkes til mindre landbrug, som fonden desuden skal kunne støtte i deres omlægning til produktion, salg og eksport af plantebaserede fødevarer.

Fonden vil også kunne stå for en såkaldt multifunktionel jordfordeling, hvor noget af jorden kan udlægges til store sammenhængende natur- og skovområder. Det vil der være god plads til, da der vil kunne produceres meget større mængder sund og nærende føde på langt mindre plads end i dag, hvis der satses på plantebaseret mad frem for kød og mejeriprodukter.   

Pengene til fonden skal komme fra en CO2-afgift, fra langt bedre udnyttelse af EU's støttemilliarder og ved hjælp af en mærkbar omdirigering af midler fra den nuværende underskov af nationale landbrugsstøttefonde.