Lektor: Danske proteinafgrøder kan reducere det globale klimaaftryk

Landbrug & Fødevarer har i deres fælles strategiudspil med Tænketanken Frej og Vegetarisk Forening fra november sidste år markeret at der er et stort behov for forskning og udvikling inden for plantebaserede fødevarer.

Oveni det store potentiale for økonomisk vækst og nye arbejdspladser er der også et kæmpepotentiale for at proteinrige afgrøder dyrket i Danmark kan bidrage til en reduktion af det globale klimaaftryk.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Danske landmænd viser stigende interesse for at dyrke planter til mennesker og Torben Hansen, der er formand for danske planteavlere i Landbrug & Fødevarer har ambitioner om at vi her i Danmark skal dyrke op til 200.000 hektar ekstra med proteinrige afgrøder til fremstilling af plantebaserede fødevarer.

Det giver rigtig god mening eftersom markedet for plantebaserede fødevarer er i eksplosiv vækst med et forventet gennemsnitligt årligt investeringsafkast på 11,9 procent frem mod 2027.

Det vil her i Danmark kunne give mellem 9.000 og 27.000 nye arbejdspladser hvis det lykkedes os at opnå en markedsandel på mellem en og tre procent, svarende til mellem 4,5 milliarder og 13,5 milliarder kroner.

Oveni det store potentiale for økonomisk vækst og nye arbejdspladser er der også et kæmpepotentiale for at proteinrige afgrøder dyrket i Danmark kan bidrage til en reduktion af det globale klimaaftryk.

Større klimagevinst end ved fuld realisering af klimaplanens udviklingsspor
Hvis vi dyrker mellem 100.000 og 150.000 hektar med proteinrige afgrøder, der efterfølgende anvendes til fremstilling af skånsomt forarbejdede og velsmagende plantebaserede fødevarer af høj ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet, som både sælges i Danmark og eksporteres til det europæiske og globale marked, så vil det kunne erstatte mellem 325.000 and 515.000 tons kød, fordelt med 40 procent oksekød, 40 procent svinekød og 20 procent kyllingekød.

Hvis Danmark skal være absolut verdensførende inden for plantebaserede fødevarer, så er det ikke nok at allokere EU støttemidler til dyrkning af bælgplanter. Der er behov for massive investeringer i forskning og innovation.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Dette vil ifølge beregninger baseret på emissionsfaktorer fra World Resources Institute kunne reducere det areal der skal bruges til at producere foder med 0,8 til 4,7 millioner hektar samt reducere de globale drivhusgasemissioner med 5,2 til 12,6 Mt CO2-eq, afhængig af størrelsen på det areal der allokeres til proteinrige afgrøder, hvor meget disse afgrøder forarbejdes, og om de færdige plantebaserede fødevarer eksporteres fortrinsvis til Europa eller i lige så høj grad til resten af verden.

Under alle omstændigheder er denne reduktion af det globale klimaaftryk større end den reduktion på 5,0 Mt CO2-eq, som regeringen i deres oplæg til en klimaplan for landbruget forventer det vil være muligt at opnå hvis det fulde reduktionspotentiale under det såkaldte udviklingsspor realiseres, hvilket i øvrigt er behæftet med stor usikkerhed.

Nødvendigt med massive investeringer
Med en tredobbelt gevinst for både vækst, beskæftigelse og klima vil det derfor være oplagt at integrere en ambitiøs strategi for plantebaserede fødevarer i den endelige version af en klimaplan for landbruget.

Hvis Danmark skal være absolut verdensførende inden for plantebaserede fødevarer, hvilket Rasmus Prehn (S) har erklæret som mål, så er det ikke nok at allokere EU støttemidler til dyrkning af bælgplanter. Der er behov for massive investeringer i forskning og innovation af mindst samme størrelsesorden som den der lægges op til inden for den animalske produktion.

En ambitiøs satsning på forskning og innovation samt tilvejebringelse af de nødvendige incitamentsstrukturer for både landmænd, fødevareentreprenører og forbrugere er forudsætningen for, at vi kan udvikle en stærk og sammenhængende plantebaseret værdikæde fra jord til bord, hvor landmanden får en fair pris for sine afgrøder, og hvor alle relevante aktører arbejder sammen om forædling og dyrkning af planter til humant konsum, samt bæredygtig forarbejdning og fremstilling af sunde plantebaserede fødevarer med minimering af spild og maksimal udnyttelse af sidestrømme.