Concito: Dansk fødevareproduktion står på en brændende platform

De næste 10 år kommer vi til at se en kæmpemæssig omvæltning af dansk landbrug, hvad enten vi vil det eller ej. Og de kommende ugers forhandlinger om en klimaplan for landbruget kan blive afgørende for, hvilken retning denne omvæltning tager. 

I runde tal skal landbrugssektoren de næste knap 10 år reducere drivhusgasudledningerne dobbelt så meget, som der er reduceret i de godt 30 år, der er gået siden referenceåret 1990. Svimlende 10 millioner ton CO2e skal reduceres frem mod 2030, hvis landbrugs- og fødevareproduktionen skal nå 70 procents reduktion. Og 15 millioner ton CO2e skal reduceres frem mod 2050 for at nå en nettonul-udledning.

Det er en enorm opgave med store usikkerheder, da der er tale om drivhusgasreduktioner i biologiske systemer, der er svære at forudse, og som yderligere påvirkes af vejrets skiftende luner og fremtidens ændrede klima.

Derfor skal alle værktøjer ned fra hylden nu, og Concito pegede i december sidste år på 20 prioriterede indsatsområder. Dertil skal lægges, at Danmark også har store udfordringer med kvælstofbelastningen samt en arealanvendelse, der på ingen måder tilgodeser den biodiversitet, der hører den urørte natur til. 

Kendte værktøjer med forskellig effekt 
Det store og vigtige værktøj, der ligger længst fremme på hylden, er udtagning af lavbundsjorder. Vi ved allerede meget om, hvad der skal gøres, og der ligger 80.000 hektar og venter med potentiale for at reducere mellem to og tre  millioner ton CO2e frem mod 2030 samt potentielt store ekstragevinster for eksempelvis natur, vandmiljø, biodiversitet, klimatilpasning.

Det er nu, vi skal fremtidssikre dansk landbrug, se frem mod 2050 og bruge 2030 som lakmusprøve.

Jesper Svensgaard og Michael Minter 
Hhv. seniorkonsulent og programleder, Concito

Dertil er der en række oplagte værktøjer på husdyrsiden såsom bedre håndtering af husdyrgødning, foderoptimeringer og alternative proteinkilder. Derudover har vi en række andre værktøjer såsom avl og metoder til at mindske tab af kvælstof, hvor det dog begynder at blive mere svært og usikkert. Og så er der udvikling af teknologier som biochar, der er en af de helt store løsninger til langtidslagring af kulstof i jorden, som vi dog ikke reelt ved nok om endnu i forhold til, hvor let det bliver at implementere i praksis.  

Lagringspotentialerne i jorden er i sig selv usikre under fremtidens ændrede klima, og så er vi ikke engang nået til den pressede natur endnu. Kort sagt skal der fuld gang i anvendelsen af de værktøjer, vi har, og der er ingen tid at spilde. Og så skal vi selvfølgelig fortsat kigge frem mod 2030, men ikke lade os forblænde af netop det årstal, da vi allerede nu skal se frem mod nettonul-scenariet senest i 2050. Og her skal vi kigge mere ind i det plantebaserede som alternativ til det nuværende animalske system. 

Klimaredskaber under udvikling 
Vi kommer fortsat til at have animalsk produktion i Danmark, og vi kommer stadig til at skulle udvikle og eksportere teknologiske løsninger på det område. Men vi er nødt til at give langt bedre vilkår for at udvikle værdikæderne og tilgængeligheden af de plantebaserede alternativer.

Både fordi den produktionsform kan mindske arealpresset herhjemme, hvis den kan udkonkurrere dele af den animalske produktion, men også fordi Danmark derved kan bidrage til løsningen af den globale udfordring, nemlig at vi internationalt skal arbejde med et diætskifte over mod det plantebaserede for at minimere fødevaresystemets pres på naturarealerne.  

Hertil er der sundhedsaspektet i, at både danskere, men også folk globalt, får adgang til og vælger at fylde flere plantebaserede varer på deres tallerkener og minimerer kødforbruget, især i vestlige lande. Dette kan potentielt set have store samfundsøkonomiske fordele. 

Satsningen på at blive førende indenfor produktion og udvikling af de plantebaserede fødevarer kan give gevinster både i Danmark med mindre pres på arealerne, nye vækstmuligheder samt arbejdspladser i en verden, hvor landbruget er konkurrencemæssigt presset. 

Men det kræver, at man stopper med at udhule universiteternes basismidler, støtter op med basismidler til nye tiltag som eksempelvis Green Solution Center ved Københavns Universitet, og laver politiske, strategiske og økonomiske satsninger på området og følger op med klare målsætninger for Danmarks kommende arealstrategi med mere fokus på urørt natur og skovrejsning samt bedre dyrkningssystemer på landbrugsarealerne.

Udnyt momentum nu 
Ifølge fremskrivninger ser vi ind i en øget efterspørgsel på animalske produkter globalt, og derfor kan man argumentere for, at Danmark bør producere på fuld tryk her, da vi er blandt de mindst klimabelastende.

Men dansk fødevareproduktions bidrag til de samlede globale udledninger fra alle sektorer er kun 0,04 procent og derfor af minimal betydning. Det er derfor ikke nødvendigvis her, vi har mest at byde ind med i forhold til reduktion af det globale fødevaresystems klimaaftryk.  

Dansk fødevareproduktions bidrag til de samlede globale udledninger fra alle sektorer er kun 0,04 procent og derfor af minimal betydning.

Jesper Svensgaard og Michael Minter 
Hhv. seniorkonsulent og programleder, Concito

Ved at gribe de spirende tendenser for det plantebaserede og udnytte det momentum, som er set i blandt andet alliancen mellem SEGES og Food & Bio Cluster Denmark, så kan Danmark byde ind på den globale scene som testcenter for den grønne omstilling og byde ind med det, der virkelig batter: Nye fødevaresystemer, der kan fjerne presset på verdens arealforbrug, og nye alternative fødevareprodukter, som folk vil efterspørge.  

Samtidig vil denne udvikling kunne spille positivt ind på både klimahandlingsplanen for 2030, men også for det landbrug vi skal have senest i 2050, hvor balancen mellem det animalske og det plantebaserede må og skal være væsentligt anderledes.

Det vil muliggøre en dansk arealanvendelse, hvor vi gerne har allokeret minimum 20 procent af den eksisterende landbrugsjord til blandt andet skov med optag af CO2, til vådområder og til forbedret biodiversitet. Sidst men ikke mindst får Danmark herved en produktion på det resterende landbrugsareal, der understøtter danske fødevarevirksomheder- og arbejdspladser over en bred kam. 

Dansk fødevareproduktion står netop nu på en brændende platform. Større generationsskifter er undervejs i landbruget, hvor der samtidig er en gældskrise, vi skal finde vejen ud af. Innovative fødevareproducenter både i Danmark og globalt står på spring, forbrugerne efterspørger nye plantebaserede alternativer og EU’s Farm to fork-strategi skubber på den grønne dagsorden. 

Mere end nogensinde før har vi muligheden for at byde ind med en grøn genstart af landbruget, der bidrager til at løse klimaudfordringen og presset på naturen i Danmark, samtidig med at den skaber vækstmuligheder og arbejdspladser på fremtidens fødevaremarked.

Det er nu vi skal fremtidssikre dansk landbrug, se frem mod 2050 og bruge 2030 som lakmusprøve. Derfor er et stærkt ambitionsniveau og fremsyn i forhandlingerne om klimaplanen for landbruget umådeligt vigtigt.