S om klimaplan for landbruget: En bred aftale bliver afgørende

På verdensmarkedet forbinder mange nok Danmark med bacon, flæskesteg og smør.

Dansk landbrug skaber i dag masser af arbejdspladser og spiller en afgørende rolle for dansk eksport. Det skal erhvervet også gøre i fremtiden, men fremover skal folk ude i verden også forbinde vores lille land med grønne fødevarer og løsninger.

På trods af vores beskedne størrelse, skal vi være et foregangsland, når det kommer til for eksempel plantebaseret fødevarer og brugen af nye teknologier og løsninger i landbruget.

Vejen derhen er dog langt fra snorlige. På Slotsholmen har vi brugt de seneste uger på faglige gennemgange med eksperter og interessenter forud for de politiske forhandlinger om en grøn omstilling af landbruget.

Store udfordringer og dilemmaer 
De mange møder om eksempelvis lavbundsjord og forskning og udvikling har været gode, men det er ikke nogen hemmelighed, at vejen til et grønnere landbrug er fyldt med store udfordringer og dilemmaer.

Prognoser viser, at hvis situationen forbliver uændret, vil landbruget stå for mere end en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser i 2030. Det er vi nødt til at tage alvorligt, og vi er efterhånden alle enige om – også landbruget selv - at landbruget skal bidrage til, at vi får realiseret målet om 70 procent C02-reduktion i 2030.

Det er afgørende, at vi finder løsningerne i fællesskab, så dansk landbrug får de bedste betingelser i de kommende år til at sætte Danmark på verdenskortet som en førende grøn landbrugsnation.

Anders Kronborg (S)
Fødevareordfører

Men det skal ske på en måde, hvor vi ikke unødvendigt siger farvel til gode danske job. Ganske almindelige danskere som lastbilchauffører og slagterimedarbejdere er jo direkte afhængige af dansk landbrug, når de skal betale deres regninger.

Det Miljøøkonomiske Råds årlige rapport, der udkom tidligere på måneden, illustrerer også den udfordring, vi står overfor. Rådet har undersøgt, hvordan klimamålsætningerne kan nås på en måde, hvor statens regning bliver så overkommelig som mulig, og undersøgelsen viser for eksempel, at landbruget, som følge af rådets model for en C02-afgift, vil miste op til 15.000 arbejdspladser.

Skal finde balancen
Til det har jeg at sige, at selvfølgelig skal vi være ambitiøse, men vi kan jo ikke bare ignorere, at så mange danske arbejdspladser kan gå tabt. Vi er nødt til at sikre erhvervet tid og passe på, at omstillingen ikke bliver på bekostning af gårdejere og lønmodtagere.

Det er vores opgave som politikere at finde en balanceret vej for hele det danske samfund, som både klimaaktivister, landmænd og slagterimedarbejdere kan se sig selv gå ned ad.

Vi tror på, at vi kan skabe et grønnere landbrug, hvor tusindvis af arbejdspladser bevares, og at vi på den måde også kan vise vejen for mange andre lande, når det kommer til fremtidens landbrug.    

Vigtigt med bred aftale
Derfor er det også vigtigt, at vi ender med en bred aftale, når vi på Christiansborg på et tidspunkt rejser os fra forhandlingsbordet. En aftale hen over midten er særligt afgørende for det danske landbrug, som i forvejen er presset af høj gæld og at gennemsnitsalderen blandt landmændene er relativ høj.

Det bliver jo næppe nemmere at investere i nye maskiner til et grønnere landbrug, når man er i slutningen af sit arbejdsliv og har en milliongæld i banken.

En bred aftale vil bidrage til at sikre landmændene gunstige vilkår fremover, når gårdene i de kommende år skal tilpasse sig nye krav fra forbrugerne og bidrage til at leve op til klimamålsætningerne.

Det er afgørende, at vi finder løsningerne i fællesskab, så dansk landbrug får de bedste betingelser i de kommende år til at sætte Danmark på verdenskortet som en førende grøn landbrugsnation.