Debat

Seges: "Oversigt over Landsforsøgene" er det danske landbrugs hellige bog

DEBAT: Det danske landbrugs store succes kan tilskrives landbrugets evne til at samarbejde og yde gensidig sparring. Et godt eksempel på dette er den vidensdeling, der årligt samles i bogen "Oversigt over Landsforsøgene", skriver Anne Lawaetz Arhnung, Seges.

Det er et lille mirakel, at vi i Danmark har et af verdens mest velfungerende og effektive setup til at hjælpe landmænd med at optimere deres produktion og producere flere fødevarer af høj kvalitet med stadig mindre miljøbelastning, skriver Anne Lawaetz Arhnung. 
Det er et lille mirakel, at vi i Danmark har et af verdens mest velfungerende og effektive setup til at hjælpe landmænd med at optimere deres produktion og producere flere fødevarer af høj kvalitet med stadig mindre miljøbelastning, skriver Anne Lawaetz Arhnung. Foto: /ritzau/Lærke Posselt/
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Anne Lawaetz Arhnung
Viceadministrerende direktør, Seges

Der har helt sikkert været mere end tre vise mænd og kvinder indblandet, da de første tanker til de danske andelsvirksomheder og den unikke landsejede rådgivnings- og innovationsmodel blev født.

Men det er under alle omstændigheder et lille mirakel, at vi i Danmark har et af verdens mest velfungerende og effektive setup til at hjælpe landmænd med at optimere deres produktion og producere flere fødevarer af høj kvalitet med stadig mindre miljøbelastning.

Det danske landbrug drives af landmændene selv
Det har blandt andet ført til en halvering af kvælstofudvaskningen og et lavt forbrug af bekæmpelsesmidler sammenlignet med andre lande, der har lignende afgrøder.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Modsat andre store fødevareeksporterende lande, som vi normalt sammenligner os med, er det i Danmark landmændene selv, der driver og ejer både rådgivnings- og innovationssystemet.

Mange andre steder er rådgivningen koblet sammen med kommercielle virksomheder som for eksempel kemi- og gødningsvirksomheder. Det giver et helt andet udgangspunkt, end når rådgivningen varetages af  eksperter, der kun har landmændenes interesser for øje.

Uagtet at virksomheden er ejet af landmændene, er vores faglighed uangribelig og kan sættes i spil i samarbejde med forskere fra universiteter og andre vidensvirksomheder.  

Anne Lawaetz Arhnung
Viceadministrerende direktør, Seges

Samspillet mellem Seges og landbruget
Seges er landbrugets innovations- og udviklingsvirksomhed, som forsker og udvikler ny viden og nye metoder, som styrker landbruget i Danmark.

Den nye viden tages typisk i brug hos landmanden i samarbejde med den landmandsejede rådgivning eller andre virksomheder i landbruget. Det sker på et meget højt fagligt niveau, og det er en stor tilfredsstillelse at konstatere, at der altid står en stor respekt om det arbejde, Seges udfører.

Uagtet at virksomheden er ejet af landmændene, er vores faglighed uangribelig og kan sættes i spil i samarbejde med forskere fra universiteter og andre vidensvirksomheder.

Et klassisk eksempel på den viden, vi producerer, er de mere end 1000 markforsøg, som vi gennemfører hvert år. Det sker i tæt samarbejde med den landmandsejede rådgivning rundt i hele landet. Alle resultater samles og kommenteres i Oversigt over Landsforsøgene, en bog på 400 sider, som udkommer hvert år inden jul. Og er en gave til både landmænd og miljøet.

Landsforsøgene er landmændenes hellige bog
For selvom det primære fokus med Landsforsøgene er effektivitet, så handler de i høj grad også om at forbedre klima- og miljøvenlighed og kvalitet i de fødevarer, vi producerer.

Det kan være forsøg med elefantgræs, der giver billig, enkel og grøn opvarmning, nye dyrkningsmetode,r der kan reducere risikoen for udvaskning af kvælstof til nærliggende vandløb, og nye sorter, der er mere modstandsdygtige over for ukrudt og plantesygdomme og giver afgrøder af bedre kvalitet og højere høstudbytter.

Oversigt over Landsforsøgene er en unik julegave, der kan bruges hele året, og som straks tages i brug. Vi lægger vægt på en hurtig formidling af nye resultater, så landmændene straks kan få nytte af den nye viden. Ingen andre lande i verden producerer så grundige og uvildige resultater om nye afgrøder, sorter, optimal gødskning og plantebeskyttelse med videre.

.....

Anne Lawaetz Arhnung er uddannet jurist og har siden 1996 været ansat i Landbrug & Fødevarer. Medlem af direktionen i Landbrug & Fødevarer siden 2012 og viceadministrerende direktør siden 2014. I efteråret 2016 blev hun direktør for Landbrug & Fødevarers innovationsvirksomhed Seges, som har sin hovedbase i Skejby. Anne L. Arhnung har derudover poster i diverse fora og tænketanke relateret til landbrugs- og fødevareerhvervet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Lawaetz Arhnung

Fhv. adm. direktør, Landbrug & Fødevarer, bestyrelsesmedlem, CIP Fonden og Danmarks Statistik mfl.
cand.jur. (Københavns Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024