Står det hjemmelavede måltid til at få dødsstødet?

Vores madkultur udspiller sig i en travl hverdag, hvor det hjemmelavede måltid har stadig mere trange kår. Det fremgår klart af vores store årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner, som er udkommet i dag.

Efter en periode under corona med mere tid i køkkenet, er det nu igen knap hver tredje af os, der bruger under 15 minutter på at lave aftensmad. 43 procent planlægger aftensmaden kort før spisetid.

Vi os holder os til de retter, vi har på rygraden. Og vi tager os endnu mindre tid til at inddrage børnene i madlavningen end før corona.

I takt med det voksende tidspres på madlavningen er stadig flere hjemmelavede måltider blevet erstattet af færdigretter, takeaway og restaurantbesøg. Og nu kan vi for første gang også se et væsentligt fald i værdien, danskerne tilskriver det hjemmelavede måltid.

Den udvikling er dårligt nyt for velsmag, sundhed og klimahensyn, som ligger på et lille sted, når vi udliciterer madlavningen til andre.

Samtidig melder sig spørgsmålet om, hvor meget mere vi kan skrue ned for engagementet i køkkenet, før vi helt mister evnen til at træffe selvstændige madvalg og lave vores egen mad.

Udviklingen i vores madkultur hænger tæt sammen med brugen af ’convenience’, som i 2022 indgår i tre ud af fire aftensmåltider.

Det kan være alt fra frysepizzaer, der minimerer vores indsats i køkkenet, til snittede grøntsager, som hjælper os i mål med det hjemmelavede måltid på en travl aften.

Selv når vi oplever at lave et helt hjemmelavet aftensmåltid, har halvdelen af os alligevel brugt et eller flere convenience-produkter.

Judith Kyst
Kommentarskribent og direktør, Madkulturen

Vi lægger mest mærke til den convenience, der først for nyligt er blevet en del af vores madkultur.

Det er for eksempel færdiglavet pizzadej, forkogte rødbeder, salatmix og bearnaise på glas.

Meget andet convenience er så integreret i vores madlavning, at vi slet ikke tænker over det.

Selv når vi oplever at lave et helt hjemmelavet aftensmåltid, har halvdelen af os alligevel brugt et eller flere convenience-produkter som brød, pålæg, flåede tomater, pølser eller andre gamle kendinge i madlavningen.

Alt i alt har den convenience mere betydning for vores madvaner, end de fleste nok gør sig klart.

Men først og fremmest rummer brugen af convenience en vigtig del af svaret på, om vi nu er ved at afvikle det hjemmelavede måltid, eller om vi fremover kan fastholde og udvikle en stærk kultur for hjemmelavet mad.

Kriteriet for en stærk madkultur er ikke, at alle skal lave mad fra bunden hver dag. For mange ville det opleves som en sur pligt – og slet ikke være realistisk i en almindelig hverdag.

I stedet bør vi som samfund arbejde for en målsætning om, at så mange af os som muligt har færdigheder og rutine i at lave god mad.

Det skal med andre ord stadig være naturligt for os at tage ansvar for at tilberede et ordentligt måltid til os selv og andre, når tiden og omstændighederne er til det.

Det sker kun, hvis vi stadig har madlavning inde på livet i hverdagen, selv når tiden er presset. Og her kan nogle typer af convenience faktisk være en del af løsningen.

Hver ottende af os laver på en typisk aften mad udelukkende ved at varme en færdigret. Hvis det var hverdag for de fleste, kunne vi lige så godt spare køkkenerne væk og overlade madkulturen til professionelle.

Men langt mere udbredt er faktisk de måltider, hvor vi kombinerer flere typer af convenience eller bruger dem i sammenhæng med hele råvarer.

Vi har brug for løsninger, som gør sund og klimavenlig madlavning tilgængelig for alle, uanset økonomisk formåen og niveauet af færdigheder i et køkken.

Judith Kyst
Kommentarskribent og direktør, Madkulturen

Her er klargjorte løsninger med til at lette madlavningen, uden at erstatte vores egen indsats i køkkenet.

I sådan et scenarie kan nogle typer af convenience-produkter åbne for nye retter og måder at omstille vores madvaner på.

Eksempler på det er flåede tomater, der har gjort det muligt at inkorporere mange italienske retter i vores madkultur eller udblødte kikærter og snittede rodfrugter, der kan gøre det nemmere at skære ned på kødet.

I begge tilfælde har vi som forbrugere stadig en fornemmelse af råvaren og en mulighed for at skifte den ud, hvis prisen eller kvaliteten gør, at vi får brug for at vælge noget andet næste gang.

Netop evnen til at omstille vores madvaner er sat på prøve i en tid med klimakrise og stigende fødevarepriser.

Har vi kollektivt mistet evnen til at lave mad, går det særligt ud over adgangen til god mad hos dem, der i forvejen er presset på økonomi, tid eller sociale ressourcer. Og det svækker vores modstandskraft som samfund.

I det perspektiv er en stærk kultur for madlavning ikke noget, vi bare kan overlade til en mindre gruppe af hobbykokke med tid og ressourcer til at slå sig løs i køkkenet.

Vi har brug for løsninger, som gør sund og klimavenlig madlavning tilgængelig for alle, uanset økonomisk formåen og niveauet af færdigheder i et køkken.

Det stiller krav til både detailhandel og fødevareproducenter om at tilbyde både hele råvarer og convenience-løsninger, der kan supplere hinanden og bidrage til at udvikle vores madlavning frem for at afvikle den.

Jo mere man som producent overtager tilberedningen, jo større ansvar har man for at sikre, at maden er sund, klimavenlig og velsmagende.

Det gælder i allerhøjeste grad for færdigretterne, hvor vi som forbrugere har meget begrænsede muligheder for at bruge den dømmekraft, vi har udviklet gennem vores egen madlavning.

Når det lykkes, kan man med convenience faktisk være med til at understøtte en stærk madkultur, hvor flere får adgang til hjemmelavet mad og nye retter.

Judith Kyst
Kommentarskribent og direktør, Madkulturen

Den manglende gennemsigtighed viser sig for eksempel ved, at halvdelen af os finder det umuligt at afgøre, om vores færdigret er klimavenlig eller ej.

Det bliver ikke mindst et problem for fødevareproducenterne.

For hvis vi har svært ved at vurdere kvaliteten af et produkt, er vi mindre tilbøjelige til at betale for en højere kvalitet.

Den mest oplagte løsning er at fokusere mindre på færdiglavede løsninger og mere på klargjorte ingredienser, som kan skelnes, genkendes og vurderes på linje med hele råvarer.

Det kan for eksempel være klargjorte grøntsager, som allerede i dag indgår i næsten hvert fjerde aftensmåltid. Vil man hjælpe forbrugeren lidt mere på vej, kan det ske ved at snitte og blande almindelige råvarer.

For eksempel i form af en plante- eller frikadellefars med specificerede råvarer, vi kender og selv kunne finde på at bruge i køkkenet.

For den kreative producent gælder det om at finde en balance, hvor man skaber værdi for forbrugeren ved at lette arbejdet i køkkenet uden at fjerne os alt for meget fra den gode, oprindelige råvare.

Når det lykkes, kan man med convenience faktisk være med til at understøtte en stærk madkultur, hvor flere får adgang til hjemmelavet mad og nye retter – også i en tidspresset hverdag.