Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Magnus Heunicke

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger miljøministeren, Magnus Heunicke, om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, som fjerner dispensationsmuligheden i lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 88, Spørgsmål 22
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende be­

mærkninger, som fjerner dispensationsmuligheden i lovforslaget, jf. § 16 c stk. 2, hvor det fremgår, at miljøministeren kan ”fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan undtage husdyrbrug fra samlet godkendelse eller tilladelse efter stk. 1.”?

Målet med ændringsforslaget er, ministeren ikke kan give dispensationer, der bl.a. kan medføre yderligere ammoniakemission og lugtemission.

Svar fra tirsdag den 16. januar 2024
Et ændringsforslag med det ønskede indhold er vedlagt.

Det kan ikke udelukkes, at der som følge af ændringen af § 16 c, stk. 1, i helt særlige tilfælde kan være behov for at undtage husdyrbrug fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse.

Dispensationsadgangen, som fastsættes i medfør af § 16 c, stk. 2, vil have et snævert anvendelsesområde, som udelukkende omfatter grænsetilfælde, som efter de konkrete omstændigheder vil ramme husdyrbrug atypisk hårdt i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til fremtidig udvidelse. Det kunne også være i tilfælde af mindre udvidelser, som indeholder •

www.mim.dk Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug).

Af (Søren Egge Rasmussen):

Til § 1 x) 16 c, stk. 2, udgår [Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om dispensation fra samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug udgår]

Bemærkninger Til nr. x Med ændringsforslaget foreslås, at bestemmelsen i lovforslagets § 16 c, stk. 2, som bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan undtage husdyrbrug fra samlet godkendelse eller tilladelse efter stk. 1, udgår. Ændringsforslaget indebærer, at ministeren ikke kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse efter den foreslåede § 16 c, stk. 1. Formålet med ændringsforslaget er at afskære muligheden for at dispensere fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse og dermed sikre omgivelserne mod yderligere ammoniakemission og lugtemission.

Magnus Heunicke / Mikkel Dam Schwartz
0:000:00