Helene Liliendahl Brydensholt
 svarer 
Jacob Jensen

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, om, hvordan ministeren forholder sig til, at det er Kopenhagen Fur, der gennem deres lovbestemte majoritet i Pelsdyrafgiftsfondens bestyrelse, der har bestemt, at offentlige midler i fonden skal gå til et forskningsprojekt, der tager udgangspunkt i deres egen anbefalede sultpraksis

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 94, Spørgsmål 3
Hvordan forholder ministeren sig til, at det er Kopenhagen Fur, der gennem deres lovbe­

stemte majoritet i Pelsdyrafgiftsfondens bestyrelse, der har bestemt, at offentlige midler i fonden skal gå til et forskningsprojekt, der tager udgangspunkt i deres egen anbefalede sultpraksis?

Svar fra fredag den 9. februar 2024
Bekendtgørelse nr. 1553 af 11. december 2015 om beskyttelse af pelsdyr indeholder regler om fodring af pelsdyr, herunder mink. Heraf fremgår det bl.a., at rutinemæssig eller systematisk brug af restriktiv fodertildeling ikke er tilladt. Det er dog tilladt at tildele mink mindre energirigt foder i vinterperioden (1. dec.

– 1. april) under forudsætning af, at foderet giver dyrene mæthedsfølelse.

Det er også tilladt at reducere fodermængden i en kortere periode på op til otte dage før parringen efterfulgt af fodring efter ædelyst. Fodertildelingen må dog højst reduceres med 20 procent af den normale foderration.

Formålet med reglerne er, at dyrene får opfyldt deres grundlæggende behov for foder samt at undgå uønsket adfærd i form af stereotypi og pelsgnav, som opstår, når minkene er for sultne.

Det er Fødevarestyrelsens opgave at føre tilsyn med, at minkavlerne efterlever reglerne om dyrevelfærd. Dyrevelfærdskontrollen udføres normalt i løbet af efteråret, hvor der er flest mink op til •

www.fvm.dk For så vidt angår den omtalte metode med 40 pct. reduktion af kropsvægten inden parring kan jeg henvise til den foreløbige besvarelse af spørgsmål nr. 289 (Alm. del) fra Miljø- og Fødevareudvalget, hvoraf det fremgår, at den endelige besvarelse af udvalgsspørgsmålet afventer en udtalelse fra Aarhus Universitet vedrørende projektet om huldtilpasning hos minktæver omtalt i Kopenhagen Furs årsberetning 2019. Det forventes, at udvalgsspørgsmålet kan besvares i løbet af april.

Jacob Jensen / Signe Skibstrup Blach
0:000:00