Pia Kjærsgaard
 svarer 
Jacob Jensen

Pia Kjærsgaard (DF) spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, om, hvilke lande der har forbudt fladsnudede hunde eller hunde med unaturligt små kranier

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 47, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvilke lande der har forbudt fladsnudede hunde eller hunde med unaturligt små kranier?

Svar fra onsdag den 17. april 2024
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:

”I Nederlandene er der forbud mod at avle på hunde med ekstreme brachycephale træk. Hundene vurderes ud fra seks kriterier med henblik på kun at avle på individer, der vurderes at være sunde og dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige at avle på.

Luxembourg og Østrig har ligeledes regler om ikke at avle på ekstreme træk og symptomer, der ofte associeres med fladsnudede hunde, eksempelvis åndenød, hudinflammation og inflammation af øjne.

I Norge anses renracet avl med hunde af racen cavalier king charles spaniel for at være i strid med den norske dyrevelfærdslov, og avl på denne race er derfor ikke lovlig. Derudover skal opdræt af engelsk bulldog følge et specifikt avlsprogram. Avl, uden for de rammer som Norsk Bulldog Klubb har sat i avlsprogrammet, vil være ulovligt.

Der er udelukkende tale om avlsforbud og ikke forbud mod import eller hold i nogen af de ovenfor anførte lande.” Herudover kan der henvises til afsnittet om avl i artiklen 1 .

Jacob Jensen / Paolo Drostby •

www.fvm.dk
0:000:00