Pia Kjærsgaard
 svarer 
Jacob Jensen

Pia Kjærsgaard (DF) spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, om bistand til ændringsforslag som sikrer, at forslagets intention opnås, uden at forslaget strider mod EU’s regler

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 47, Spørgsmål 2
– Ministeren udtalte under 1. behandlingen af forslaget, at ”når vi ikke kan støtte det specifikke beslutningsforslag, handler det ene og alene om den her udfordring med, at det kan være i strid med EU's regler, men det ændrer ikke på min holdning og dermed regeringens holdning til, at vi skal det her til livs.” Det er forbuddet mod import af kæle­

dyr, som vurderes at være i strid med EU’s regler om varernes frie bevægelighed. Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag med bemærkninger, 1. som sikrer, at forslagets intention opnås, uden at forslaget strider mod EU’s regler? Det kan f.eks. ske ved, at listen i hundeloven, som opregner, hvilke hunderacer det er forbudt at besidde og avle i Danmark, udvides bl.a. med racerne Mobs, Engelsk Bulldog, Cavalier King Charles Spaniel og lignende racer, som via avl er blevet fladsnudede eller har fået unaturligt små kranier med manglende plads til hjernen, og som fagkundskaben vurderer har stor risiko for at lide af søvnapnø, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og lign., og som dermed lider under manglende dyrevelfærd, 2. som forlænger regeringens frist for at fremsætte lovforslag fra udgangen af indeværen­

de folketingsår til udgangen af 2024, og 3. som indeholder overgangsordninger, der sikrer, at hunde, som er født, og som befinder sig i Danmark, inden lovens ikrafttræden, ikke er omfattet af forbuddet mod besiddelse.

Svar fra onsdag den 17. april 2024
Et forslag, som det anmodede, kan give anledning til EU-retlige overvejelser, herunder i forhold til EUtraktatens bestemmelser om varernes fri bevægelighed.

For at imødegå eventuelle EU-retlige spørgsmål vedlægges et udkast til ændringsforslag, der lægger op til en mindre indgribende måde at forfølge formålet med beslutningsforslaget om at sikre avl af sunde individer af hunde. Vedlagte ændringsforslag omfatter således kun et forbud mod avl af de i spørgsmålet angivne hunderacer samt eventuelle andre bestemte hunderacer, der på lignende vis er fladsnudede eller •

www.fvm.dk Jeg kan imidlertid ikke støtte vedlagte udkast til ændringsforslag. Det skyldes, at det med dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om Dyrene” af 9. februar 2024 og initiativet mod ekstrem avl af kæledyr er besluttet, at der skal identificeres og fastsættes kriterier og parametre for avlsmål for kæledyr, herunder hunde, med henblik på at undgå uhensigtsmæssig avl. Dette arbejde er et vigtigt første skridt imod en sundere hundeavl.

Jacob Jensen / Paolo Drostby
0:000:00