svarer 
Eva Kjer Hansen

Miljø- og Fødevareudvalget spørger ministeren for fiskeri og ligestilling, Eva Kjer Hansen, om kommentar til henvendelse af 11/4-19 fra Mogens Schou

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 220, Spørgsmål 4
Vil ministeren kommentere til henvendelse af 11/4-19 fra Mogens Schou, jf. L 220 - bilag 7?

Svar fra torsdag den 25. april 2019
Mogens Schou har i sit brev af 11. april 2019 redegjort for en række af de mange fordele, der vil være ved indføre krav om fuldt dokumenteret fiskeri med anvendelse af blandt andet kameramonitering.

Jeg deler overordnet set de fremførte synspunkter i henvendelsen. Jeg deler også Mogens Schous opfordring til at vedtage den foreslåede hjemmel til at kunne indføre krav om anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter i fiskeriet.

Mogens Schou foreslår under punkt 2 at prioritere fuld fangstafregning i efterårets forhandlinger om kvoterne for 2020 ved eksempelvis at stille krav om fuldt dokumenteret fiskeri og indføre et ”discardfradrag” i relevante fiskerier.

Under punkt 3 foreslår han at anvende ”sidste-træk” til fangstkorrektion af kvoteafskrivningerne. Jeg finder disse forslag interessante, og forslagene vil kunne være et godt udgangspunkt for det videre arbejde om indførelsen af fuldt dokumenteret fiskeri med anvendelse af elektronisk monitering.

Fuldt dokumenteret fiskeri skal samtidig gøre det muligt at forenkle tekniske regler og kontrolforanstaltninger for fiskerne, fordi fiskerne i 2 stedet måles på deres resultater. Det fremhæver jeg løbende over for Europa-Kommissionen.
0:000:00