Jacob Jensen
 svarer 
Lea Wermelin

Jacob Jensen (V) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om en lodsejer, der indgår i et projekt i regi af klimaskovfonden, vil kunne forhandle sin kompensation individuelt

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 94, Spørgsmål 9
Vil ministeren redegøre for, om en lodsejer, der indgår i et projekt i regi af klimaskovfonden, vil kunne forhandle sin kompensation individuelt, eller om der er et standard tilbud med fast kompensationssats til deltagende lodsejere?

Svar fra mandag den 30. november 2020
Det lægges til grund, at der med kompensation tænkes på den engangskompensation, der i lovforslaget vurderes, at fonden skal kunne udbetale for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord.

Ansøgere og ansøgningerne til Den Danske Klimaskovfond skal efter forslaget og de almindelige forvaltningsretlige regler behandles ensartet af fonden – også i forhold til kompensation. Det fremgår af lovforslaget, at kompensation for tabt indtægt for lodsejerne vil skulle følge de tilskudsniveauer, der kendes fra tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter.

Hvordan Klimaskovfonden nærmere i sin praksis vil tilrettelægge sagsgangene og om man vil tilbyde engangskompensation til lodsejere er op til bestyrelsen at beslutte. Det vil formentlig være relevant for fonden at opstille nogle typestandarder. Evt. fravigelser herfra skal være sagligt og særskilt begrundet.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00