Per Larsen
 svarer 
Magnus Heunicke

Per Larsen (K) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, om de nærmere forhold vedrørende den minkfarm, som blev gensmittet med corona, efter der havde været konstateret antistoffer hos minkene

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 77, Spørgsmål 185
Vil ministeren redegøre for de nærmere forhold vedrørende den minkfarm, som blev gensmittet med corona, efter der havde været konstateret antistoffer hos minkene, herunder hvor mange mink der blev testet i første og anden omgang og resultaterne af disse test?

Svar fra onsdag den 9. december 2020
Farm 4, som første gang blev testet positiv 11.8.2020, blev fritestet ved undersøgelse af 300 svaberprøver ved PCR med negativt resultat den 30.9.2020.

Ved undersøgelse af prøver fra døde mink udtaget den 2.11.2020 i forbindelse med ”Early warning” programmet blev der igen påvist SARS-CoV-2 ved PCR. På denne baggrund blev der udtaget mistankeprøver den 6.11.2020, og der blev påvist SARS-CoV-2 i 26 ud af 35 svaberprøver.

Seneste tidligere påvisning af SARS-CoV-2 i prøver fra mink i besætningen var udtaget den 31.8.2020 hvor 6 ud af 24 svaberprøver var positive i PCR.

Alle mink testet den 19.8 2020 (60/60), den 2.10.2020 (60/60) og nu igen den 6.11.2020 (30/30) var seropositive.

1 af 3 Ejeren oplyser, at han har observeret en nedgang i foderforbrug hos de hvide mink, ligesom det blev observeret da farmen var inficeret i august, og at de hvide mink har haft diarré som antibiotika ingen effekt har haft på.

Ved fritestning af 300 prøver, vil prævalensen med 95% sikkerhed have være mindre end 1% på tidspunktet for fritestning.

Det kan således ikke udelukkes, at der kan have været enkelte mink der har udskilt virus, men da seroprævalensen den 2.10.2020 var 100% i de testede mink (60/60) anses dette ikke for sandsynligt.

Da der ved undersøgelsen den 6.11.2020 blev fundet 26 ud af 35 prøver som var PCR positive (Ct 19-38), tyder det på at der er sket en ny spredning af virus på farmen. For 15 af de 26 positive prøver er der moderat til højt indhold af virus (Ct 19-29).

SARS-CoV-2 RNA fra 3 positive prøver modtaget 6.11.2020 er blevet fuldgenomsekventeret, og der er foretaget fylogenetisk analyse.

Den fylogenetiske analyse viser, at det nye virus (M_Farm4_Nov) er relateret til det farm 4 virus, som vi så i august (M_Farm4), med spikemutationen (A22920; Y453F), spike deletionen i det N-terminale domæne (H69/V70del), samt de to deletioner i ORF1a. I de nye sekvenser ses ikke yderligere aminosyreændringer i spike-proteinet, men der er 5-7 andre mutationer fordelt over genomet. Af disse er der to aminosyreændringer, som også blevet set i prøver fra Farm 4 fra august, så der ser ud til at kunne være et link mellem sekvenserne fra august og november. Fylogenien herunder viser at sekvenserne fra november er mere relateret til farm 4 sekvenserne end til nogen af de andre clustre. Dette resultat kan indikere at af 3
0:000:00