René Christensen
 svarer 
Lea Wermelin

René Christensen (DF) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om sikring af, at udtagningen af disse mindre arealer kan komme hurtigt i gang og ske så omkostningseffektivt som muligt

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 94, Spørgsmål 20
Ministeren nævnte i forbindelse med førstebehandlingen af forslaget, at Klimaskovfonden kan starte med at fokusere på de mindre arealer, der ikke er så komplekse at udtage.

Hvad vil ministeren, set i lyset af 2030-målsætningen og ikke mindst en kommende 2025-målsætning, gøre for at sikre, at udtagningen af disse mindre arealer kan komme hurtigt i gang og ske så omkostningseffektivt som muligt?

Svar fra onsdag den 16. december 2020
Det vil være op til Klimaskovfonden at beslutte hvilke arealer og projekter, den ønsker at arbejde med inden for lovforslagets rammer. Det vil givetvis være i fondens egen interesse at sikre konkrete resultater så hurtigt som muligt, så det dermed vises, at fonden kan levere klimaresultater. I øvrigt indgår det i den nye udtagningsindsats fra finanslov 2020, at der åbnes en ny tilskudsordning under Miljøstyrelsen, hvor man kan udtage arealer hurtigt uden jordfordeling. Endvidere er der med finanslovsaftalen for 2021 afsat yderligere 660 mio. kr. til udtagning jf. link.

(https://fm.dk/media/18330/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groengenopretning.pdf ).

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00