René Christensen
 svarer 
Lea Wermelin

René Christensen (DF) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om screeningskort til den foreslåede klimaskovfond vedrørende effekter, så klimapotentialet ved alle lavbundsarealer afdækkes

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 94, Spørgsmål 28
Klimarådet foreslår i sin analyse om lavbundsjorde fra 19. november 2020 bl.a., at der udarbejdes et nationalt screeningskort, der skal sikre, at vådlægningen af lavbundsjorderne sker på en koordineret måde. Vil ministeren sikre, at der stilles et sådant screeningskort til rådighed for den foreslåede klimaskovfond vedrørende effekter, så klimapotentialet ved alle lavbundsarealer afdækkes? Og vil ministeren bekræfte, at fonden kan trække på viden fra landets forskningsinstitutioner i den forbindelse?

Svar fra onsdag den 16. december 2020
Ministeriet arbejder med at udvikle et sådan screeningskort, og jeg ser umiddelbart ingen problemer i at fonden får mulighed for at benytte sig af et sådan kort, når det måtte foreligge.

Den rådgivning, som Miljøministeriet får fra univeristerne er i udgangspunktet offentligt tilgængelig på universiteternes hjemmesider. Klimaskovfonden vil være en uafhængig forvaltningsenhed under den statslige forvaltning, og det er ikke en del af konstruktionen, at Klimaskovfonden skal trække på Miljøministeriets forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00