Forskning skal være EU's vækstkatalysator

Den økonomiske situation lægger pres på forskningsbudgetterne i mange medlemslande, og det kan på længere sigt skade væksten i Europa.

Britta Thomsen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Af Britta Thomsen
Medlem af Europa-Parlamentet (S)

I krisetider er forskningsbudgetterne særligt udsatte, når der skal findes besparelser på budgettet. Men det er en kortsigtet og uklog strategi, fordi vi ved, at investeringer i forskning skaber vækst.

Studier fra Dansk Center for Forskningsanalyse viser, at virksomheder, som investerer i forskning, i gennemsnit har 40 procent højere værditilvækst end øvrige virksomheder. En lignende undersøgelse fra 2010 udarbejdet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen konkluderede, at en stigning i virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling på 5,5 milliarder kroner ville give 30.000 flere job og øge BNP med to procent. Og en ny rapport, ”Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst”, viser, at høje forskningsinvesteringer og høj velstand hænger sammen. Der er med andre ord god grund til at øge investeringerne i forskning og udvikling i en krisetid.

Uenighed om forskningsbudget
Forskningsrammeprogrammet Horizon 2020 bestemmer omfanget og uddelingskriterierne for EU's forskningsstøtte fra 2014 til 2020, og forhandlingerne om programmet er allerede godt i gang. Men Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet er langt fra enige om størrelsen på budgettet for forskning og udvikling. Europa-Parlamentet mener, at forskningsbudgettet skal hæves markant og har derfor foreslået, at der afsættes 100 millioner euro til Horizon 2020, mens Kommissionens budgetforslag kun er på 77,6 milliarder euro, og Rådets forslag er endnu lavere. Det betyder, at der er overhængende fare for, at EU ikke får afsat tilstrækkeligt med midler til forskning og udvikling. 

Danmark skal lægge pres på EU
Danmark er et af de lande i Europa, der investerer mest i forskning. Allerede tilbage i 2009 nåede Danmark Barcelona-målsætningen om at investere tre procent af BNP i forskning. Vi holder os stadig på de tre procent, hvor en procent finansieres af offentlige midler, og to procent finansieres af private virksomheder. Men selvom Danmark har sit på det tørre, må vi ikke glemme, at dansk vækst er afhængig er europæisk vækst. Den økonomiske situation lægger pres på forskningsbudgetterne i mange medlemslande, og det kan på længere sigt skade væksten i Europa. Derfor skal den danske regering fastholde, at EU som helhed skal øge investeringerne i forskning ved at afsætte flere midler til forskning og innovation under rammeprogrammet Horizon 2020.