Kostbar viden fryser inde på universiteterne

Hvor gode er vi i Danmark til at gøre brug af den viden, der frembringes på landets universiteter? Ikke ret gode, hvis man ser på de mange tal, der er tikket ind i løbet af den sidste tid.

Kun to procent af de danske virksomheder henter deres viden til innovation på universiteterne. Det er et markant fald siden 1998, hvor andelen var på 4 procent. Samtidig er universiteterne endnu ikke gode nok til at inddrage virksomhederne direkte i forskningen. Det viser en højaktuel rapport fra tænketanken DEA.

Det er kort sagt ikke særlig opmuntrende. Slet ikke fordi der siden 2006 er blevet investeret milliarder på området via globaliseringsmidlerne. Midler der netop skulle bidrage til at gøre Danmark til et førende vækst- og vidensamfund.

Kun 6 procent til videnspredning 
Mens der er satset massivt på at opbygge og styrke forskningskompetencer, så er midlerne til videnspredningskanalerne slet ikke fulgt med. Tværtimod. Kun 6 procent af midlerne er indtil nu blevet brugt til videnspredning. Dette alt imens dansk erhvervslivs innovationsevne dag for dag taber yderligere terræn til udlandet.

Uden resolut handling fra Christiansborg er det et faktum, at der er lagt op til stærkt faldende bevillinger i de kommende år.

Fælles debatindlæg
DEA, GTS, DI og Dansk Erhverv

I Danmark har vi allerede et system, der har vist sin værdi for de danske virksomheder. GTS-institutterne har lang erfaring i at sikre, at den generiske viden, der bliver skabt i konkrete FoU-projekter, bliver formidlet og stillet til rådighed for dansk erhvervsliv.

Hvert år hjælper systemet mere end 24.000 virksomheder med innovation og udvikling. Men der skal endnu mere til. Derfor vil GTS-systemet tættere på universiteterne og desuden skærpe sit strategiske blik på serviceerhvervenes videnbehov.

GTS-institutter har nøglen 
Sammen med universiteterne har GTS-nettet i de sidste år testet modeller for strategiske samarbejder, hvor forskere og GTS-konsulenter samarbejder på konkrete centre og forskningsprojekter. Det gælder for eksempel CAVI, der er et samarbejde mellem humanistiske forskere på Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet (GTS).

Samarbejdet udnytter den nyeste visualiserings-teknologi inden for erhvervsliv, oplevelsesøkonomi og kultur. Bl.a. er der udviklet et interaktivt LEGO-bord til legetøjsbutikker. Ved bordets skærm kan børnene lege med LEGO-figurerne uden at tage dem ud af boksen.

Styrken ved konceptet er, at forskere og konsulenter drager nytte af hinandens spidskompetencer og ekspertise inden for henholdsvis grundforskning, modning af forskning, kommercialisering og markedsføring.

Påkrævet med politisk handling 
Erfaringer fra CAVI er blot et blandt flere eksempler, der gør det oplagt at styrke samarbejdet mellem GTS og universiteterne. Men det kræver, at politikerne satser ambitiøst og målrettet, for uden resolut handling fra Christiansborg er det et faktum, at der er lagt op til stærkt faldende bevillinger i de kommende år.

Skal de mange milliarder, der siden 2006 er investeret i forskningen, komme samfundet til gode, er det afgørende, at politikerne benytter de igangværende finanslovsforhandlinger til at give innovations- og videnspredningsindsatsen et markant og tiltrængt løft.