Jeg kan godt forstå, at vælgerne har det på den måde. Jeg ser ærligt talt ikke nogle positive ting ved matchfonden.

Jesper Langballe
MF, Dansk Folkeparti

Et flertal af danskerne er imod en ordning, som den netop vedtagne matchfond, der belønner et universitet, hvis det er god til at tiltrække private midler.

Meningsmålingen, der er foretaget af analyseinstituttet A&B Analyse for Altinget.dk, viser, at 48 procent af befolkningen er modstandere, mens 31 procent er tilhængere af sådan en ordning.

DF ser ikke noget positivt i ordningen
Ser man på målingens undertal, er et flertal af Venstre og Konservatives vælgere faktisk for ordningen. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der netop har indgået en aftale med regeringen om en matchfond, har derimod et stort flertal af deres vælgere imod ordningen.

"Det synes jeg egentlig er godt. Jeg kan godt forstå, at vælgerne har det på den måde. Jeg ser ærligt talt ikke nogle positive ting ved matchfonden," siger Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe.

S er ikke overrasket
Hos Socialdemokraterne forstår man også godt vælgerne.

"Det kommer ikke bag på mig. Jeg tror, at der er mange danskere, der synes, at vi skal lade være med at lave alle mulige mystiske konstruktioner. Lad os nu have tillid til, at universiteterne selv kan finde ud af det," siger Socialdemokraternes Rasmus Prehn.

Men han mener ikke, Socialdemokraterne nødvendigvis går imod sine vælgere, når de stemmer for matchfonden.

"Vi er på bølgelængde med vores vælgere, for vi var jo imod. Socialdemokraterne gik til forhandlingerne som modstandere, og jeg tror nu nok, at de fleste socialdemokrater ved, at når man går til forhandlingsbordet, så får man ikke alt, hvad man peger på. Det ville jo også være et mærkeligt kompromis, hvis regeringen ikke fik noget af sit igennem," siger han.

Men vil I så ændre det, hvis I får muligheden?

"Matchfonden er ikke det, vi er allermest begejstret for. Men nu er vi med, og så må vi se, hvordan erfaringerne bliver med det. Viser det sig at blive en succes, så må vi også være store nok til at sige, at det har været godt, og at vi vil kigge nærmere på det i fremtiden," siger Rasmus Prehn.

Matchfond er regeringens sejr
Og forhandlingerne om fordelingen af globaliseringsmidlerne blev netop et eksempel på en bred aftale, lyder det fra de to ordførere.

"Det er et klassisk politisk kompromis. Vi fik flere penge til basismidler: fra 230 mio. kr. i regeringens oprindelige udspil, til 400 mio. kr. i den endelige aftale. Det var så regeringens betingelse, at de 100 mio. kr. af basismidlerne skal komme fra en matchfond. Vi havde helst set, at man ikke havde en matchfond, og det har vi sagt ret tydeligt. Men vi ved også godt, at man ikke kan få alt, når man sidder og forhandler. Det her har så været en af regeringens sejre," siger Rasmus Prehn.

Den udlægning deler man hos Dansk Folkeparti.

"Jeg er stadig modstander af ordningen, for jeg synes, det er en regulær dårlig ordning. Det var udelukkende ministeren, der var fortaler for matchfonden. Jeg kan godt sige, at jeg kæmpede til det yderste for at blive fri for matchfonden, men det lykkedes altså ikke. Man kan ikke få alt, hvad man vil have i en forhandling," siger Jesper Langballe.