Aalborg Universitet og DI: Humanister skal uddannes i it og teknologi

DEBAT: Det er afgørende for vores evne til at mestre den teknologiske udvikling, at også humanister og samfundsvidenskabelige kandidater uddannes med kompetencer inden for STEM - 'Science, Technology, Engineering and Mathematics', mener Aalborg universitet og DI.

Af Per Michael Johansen og Mette Fjord Sørensen
Hhv. rektor, Aalborg Universitet og chef for videregående uddannelser, forskning og mangfoldighed i DI

Humanister har også brug for teknologisk forståelse.

Det samme gælder kandidater fra de samfundsvidenskabelige uddannelser.

For hvis de skal kunne vurdere de etiske, moralske og sociale implikationer af fremtidens teknologier, er det nødvendigt at udruste dem med kompetencer inden for 'Science, Technology, Engineering and Mathematics' – STEM.

Med andre ord: Det er afgørende for vores muligheder for at mestre og styre implikationerne af den teknologiske udvikling, at også humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser udruster kandidaterne med grundlæggende STEM-kompetencer.

At STEM-kompetencer er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne skabe morgendagens velfærd og fremskridt, er de færreste vel efterhånden i tvivl om.

Den teknologiske udvikling er med til at forandre verden med hidtil uset hast og giver nye muligheder, som vi skal gribe, samtidig med, at den skaber nye udfordringer, vi skal tackle.

Om bare få år vil vores hverdag se markant anderledes ud end i dag, og udviklingen er global. Nye idéer og digitale løsninger skabes i hele verden – i Kina, Indien, Chile, USA og Europa.

Vi halter efter andre lande
I Danmark har vi desværre stadig stor mangel på medarbejdere, der har taget en STEM-uddannelse.

Årets optag til landets universitetsuddannelser er et lille skridt i den rigtige retning. Næsten 8.000 blev optaget på en STEM-uddannelse, hvilket er 38 procent flere end i 2011.

Men ifølge OECD's opgørelser halter vi stadig efter lande som Tyskland, Sverige og Finland.

Det kompetencegab er vi nødt til at lukke. Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejdede i forbindelse med arbejdet i 'Udvalget for bedre universitetsuddannelser' en undersøgelse, hvor 82 procent af de adspurgte virksomheder vurderede, at evnen til at anvende teknologi bliver vigtigere.

I samme undersøgelse vurderede endnu flere – 84 procent – at kreativ tænkning og udvikling af nye løsninger bliver vigtigere i fremtiden.

Det har fået nogle til at gribe ordet 'kreativitet' og begynde at tale om STEAM i stedet for STEM, hvor det tilføjede 'A' står for Arts.

STEM-uddannelse er kreativt
Men det er en farlig fejlslutning. I hvert fald, hvis det bruges som et argument for, at vi ikke behøver at prioritere STEM-uddannelserne.

For det første fordi teknologisk forståelse og digitale kompetencer som nævnt bliver vigtigere og vigtigere.

Hvis vi ikke bare vil sidde med hænderne i skødet og vente på, at teknologierne bliver udviklet andre steder i verden, har vi hårdt brug for at prioritere STEM-uddannelserne og de tilhørende midler til forskning.

For det andet er det en stor misforståelse at tro, at STEM-uddannede ikke er kreativt tænkende. Mange kandidater fra STEM-uddannelserne er netop kendetegnet ved at være kreative og innovative.

De kan udvikle nye løsninger, og en række af de største danske virksomhedssucceser er således grundlagt af mennesker med dyb teknisk indsigt. Af mennesker, der netop så mulighederne i teknologien.

På Aalborg Universitet har vi de senere år set flere af den slags eksempler.

For eksempe Gomspace, en børsnoteret producent af nanosatellitter og komponenter til blandt andet softwaredefineret radio, som i sin tid blev stiftet af tre AAU-studerende og nu har mere end 150 medarbejdere og kunder i 50 lande.

Eller Netcompany, der er grundlagt af en civilingeniør fra AAU og leverer forretningskritiske it-løsninger med udvikling, drift og vedligehold af digitale platforme og brugerflader.

Begge eksempler viser klart, at udvikling af nye løsninger ikke alene kræver dybe naturvidenskabelige, teknologiske og digitale kompetencer, men også fordrer stærk kreativ tankegang og evner til at samarbejde i teams – ofte tværkulturelle – og med forskelige deltagende fagligheder og dertil forretningsmæssige evner.

STEM-uddannede er kreative og skaber hele tiden nye løsninger.

Teknologien kalder på humanisterne
Det betyder ikke, at vi kun skal uddanne inden for STEM. Det betyder heller ikke, at humanister og samfundsvidenskabelige kandidater ikke er vigtige.

Tværtimod kalder den teknologiske udvikling på samfundsvidenskabelige kandidater og humanister, som kan vurdere de etiske, moralske og sociale implikationer af de nye teknologier.

For de nye teknologier er naturligvis ikke kun forbeholdt it- og teknologieksperter.

Samfundsvidenskabelige kompetencer er væsentlige i en ny teknologisk virkelighed, hvor udviklingen påvirker samfundsstrukturerne, informationsstrømme og juridiske aspekter.

Hvordan indretter man lovgivningen til selvkørende biler? Hvem har det endelige ansvar i relation til personlig medicin? Og hvor er opmærksomhedspunkterne, når beslutningsstøtte bliver en del af kunstig intelligens?

Ligeledes spiller de humanistiske fagligheder en stor rolle i en digital verden, for den menneskelige intelligens og kritisk tænkning er vigtige parametre i forhold til data.

Data giver os ingen svar uden fortolkning. Humanisterne skal kunne være medvirkende til, at vi ikke ender med, at en algoritmisk forståelse af verden er den eneste sandhed.

Alle uddannelser skal indeholde STEM-kompetencer
Derfor er det som sagt afgørende, at alle uddannelser – også de humanistiske og samfundsvidenskabelige – indeholder STEM-kompetencer, hvis vi skal kunne forstå og anvende de muligheder, som vi kan skabe med teknologien, og hvis vi skal tackle de udfordringer, som vores brug af teknologien kan skabe.

Som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) sagde til et topmøde hos Akademiet for de Tekniske Videnskaber i sidste uge: "Det er ikke alle, der skal kunne kode, men alle skal kunne afkode".

Det kræver en indsigt i og en forståelse af teknologien.

Og i den forstand kan STEAM-begrebet give mening, hvis det handler om, at STEM-kompetencer skal være en del af humaniora og samfundsvidenskab. For uden en fundamental og dyb forståelse for teknologien bliver vi ikke verdensmestre i at vurdere implikationerne af den.

Forrige artikel Oddershede: Få nu styr på hvad ”fri forskning” er Oddershede: Få nu styr på hvad ”fri forskning” er Næste artikel Aarhus Universitet: Karaktersystemet er bedre end sit rygte Aarhus Universitet: Karaktersystemet er bedre end sit rygte
Sommerdebat: Det gik du glip af

Sommerdebat: Det gik du glip af

DEBAT: Sommeren går på hæld, og Altinget: forskning samler op på debatindlæg med reaktioner på regeringsdannelsen og indspark til kommende forskningspolitik. Læs debattørernes vigtigste pointer her.