Aarhus Universitet: Vi politiserer ikke, men bidrager med løsninger på klimamål

REPLIK: Det er ikke politiserende at fremlægge oplagte løsninger på tidens klima- og naturproblemer, skriver Aarhus Universitets formand og rektor i et svar på kritik fra Bæredygtigt Landbrug. 

Af Connie Hedegaard og Brian Bech Nielsen,
henholdsvis bestyrelsesformand og rektor, Aarhus Universitet

Tirsdag den 29. september foreslog vi i en kronik i Altinget, at Aarhus Universitet i samarbejde med de andre universiteter og landbrugserhvervene bør etablere et nationalt center, der skal bidrage med løsninger til at understøtte overgangen til et mere bæredygtigt landbrug til gavn for vores klima og natur.

Dette forslag blev kommenteret i Altinget den 1. oktober af organisationen Bæredygtigt Landbrug, der blandt andet beskylder os for at politisere og komme med politisk baserede løsningsforslag på de kommende forskningsprojekters konklusioner.

Det må vi afvise, for ingen konklusioner er givet på forhånd. Ingen vil være bundne til at opnå specifikke resultater. Men forskningen vil være centreret om at danne grundlag for løsninger, der kan hjælpe vores land og landbruget med at imødegå de store udfordringer, vi står over for.   

Vi mangler viden om løsningerne
Det eneste sikre udgangspunkt er, at et bredt flertal i Folketinget har vedtaget meget ambitiøse mål, som ingen forestiller sig, at landet kan leve op til, med mindre der også kommer et markant bidrag fra landbruget - herunder at vi kommer til at udtage ganske meget landbrugsjord, hvis Danmark skal levere på de mål, vi selv eller sammen med EU har sat for klima, miljø og biodiversitet.

For at indfri de ambitiøse mål på nationalt og europæisk niveau har vi i vores forslag angivet en række sigtelinjer for at anskueliggøre mulige tiltag, og hvor vi mener, forskningen kan bidrage.

Men helt konkret hvilke metoder, der er de bedste for at opnå målene, hvilke ambitioner landbruget skal indfri, og hvordan man så samtidig kan producere mere på robuste jorde, er netop nogle centrale spørgsmål, der ikke er svaret på endnu.

Nyt center skal bidrage
Det er grunden til, at Aarhus Universitet foreslår dannelsen af et nationalt center, der samler alle de bedste forskningsmiljøer i landet om den overordnede opgave. Naturligvis i et tæt samarbejde med erhvervet og dets mange aktører.

Facit er så langtfra givet på forhånd - var det det, ville der ikke være brug for denne satsning. 

Centret kan blandt andet forske i løsninger, der bidrager til mindre klimagasudledning og løsninger, som muliggør styrkelse af biodiversiteten via frigørelse af marker til fri natur, i takt med at vi finder nye måder til at gøre landbrugsproduktionen mere værdifuld og effektiv.

Det er her, vi med forskning forventer, at vi kan medvirke afgørende – med nye metoder, nye afgrøder, ny teknologi og nye virksomheder, der bidrager med grønne løsninger.

Vi peger på løsninger - politikere vælger dem
Vi mener, der er behov for et højt ambitionsniveau, og derfor har vi formuleret vores bud på en række sigtelinjer – eller mål i vores kronik.

Om disse skal realiseres, er en politisk beslutning, men det er vores opgave at hjælpe med at belyse muligheder og pege på mulige løsninger.

Vores bud på disse sigtelinjer – især omlægning af 500.000 hektarer til fri natur - falder Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug for brystet.

Vi forstår godt den umiddelbare reaktion. Det lyder voldsomt at omlægge 20 procent af det nuværende landbrugsareal til fri natur. Men vi står midt i en skræmmende klima- og biodiversitetskrise, der fordrer markante og omfattende tiltag.

Forskningen skal intensiveres 
Ifølge EU’s biodiversitetsstrategi skal 30 procent af jorden skal være beskyttet natur i EU i 2030. For Danmark alene vil det svare til cirka 1,3 millioner hektar.

Selv om der er divergerende opfattelser af, hvad der kan defineres som beskyttede naturarealer, ligger Danmark langt under målsætningen – med flere gange 100.000 hektarer.

Et nationalt forskningscenter for bæredygtig omstilling af landbruget kan finde løsninger, som muliggør en omlægning af denne størrelse. Eksempelvis i form af nye teknologier og metoder, der kan øge værdien af produktionen på de resterende arealer.

På universiteterne forsker vi i løsninger, som fremmer grøn omstilling. Vi beslutter ikke målene. Vi ønsker, at forskningsindsatsen skal intensiveres og samles for at nå de politisk fastsatte mål. Vi stiller os til rådighed med stærk forskningskapacitet og dialog.

Det er ikke politik, men pligt.

Forrige artikel Akademikerne til regeringen: Hæv uddannelsesbevillingerne til 2015-niveauet Akademikerne til regeringen: Hæv uddannelsesbevillingerne til 2015-niveauet Næste artikel Aktører: Øget digitalisering i forsyningen kan bane vejen til reduktionsmål Aktører: Øget digitalisering i forsyningen kan bane vejen til reduktionsmål
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.