AU: Dyr danskundervisning truer vores vækst og konkurrencedygtighed

DEBAT: Regeringens forslag om deltagerbetaling på danskundervisning vil betyde, at danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner får sværere ved at tiltrække og konkurrere om international arbejdskraft, skriver John Westensee fra Aarhus Universitet.

Af John Westensee
Vicedirektør, AU Forskning og Eksterne Relationer hos Aarhus Universitet og formand for Executive Committee hos International Community.

Statsministeren lagde i nytårstalen i år vægt på at byde velkommen til dygtige udenlandske arbejdere, der "med vilje, mod og hårdt arbejde har taget Danmark til sig".

Danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner er enige – for vi har brug for dygtige internationale medarbejdere og studerende.

Sagen er bare, at regeringen med skatteaftalen trækker i den stik modsatte retning. På side otte i aftalen står der, at udenlandske studerende, medarbejdere og ægtefæller skal betale for danskundervisning. Det giver hver enkelt en ekstraudgift på 12.000 kroner for seks moduler af 2.000 kroner.

Når adgangsbilletten for de, der med "med vilje og hårdt arbejde" vil lære sproget, tilføjes en ekstraregning på 12.000 kroner er signalet, at udlændinge ikke for alvor er velkomne i Danmark.

Frygten er derfor, at konsekvensen af regeringens skattelettelser bliver, at danske virksomheder får endnu sværere ved at fastholde de dygtige medarbejdere og specialister, vi har investeret stort i at rekruttere og oplære.

Hver femte vil opsøge danskundervisning
Det er velkendt, at evnen til at tale dansk er en af nøglerne til at få fodfæste på arbejdsmarkedet og trives – socialt og professionelt – på en arbejdsplads og i fritiden.

Med tanke på ikke hurtigt at miste de dygtige udlændinge, vi rekrutterer, har tilbuddet om at lære vort knudrede modersmål også altid været en snusfornuftig investering. Men skatteaftalen lægger op til, at det nu er den enkelte udenlandske medarbejder, der skal til at gøre en større investering.

Ikke overraskende tyder meget på, at det ikke vil ske for en stor del af målgruppen.

En foreløbig undersøgelse fra Lærdansk har vist, at det blandt Aarhus Universitets internationale ansatte kun er hver femte, der vil opsøge danskundervisning, såfremt brugerbetalingen indføres.

Denne ændring i skattelovgivningen kan altså let komme til at betyde, at en stor gruppe medarbejdere ikke slår rod i Danmark, men rejser videre og vælger os fra som karrieredestination. Og det har vi ikke råd til i en global tid, hvor alle kæmper om at eksportere varer og viden.

Gør Danmark mindre attraktiv
Hvis vi forholder os til de danske uddannelsesinstitutioner, bliver situationen også klemt. Vi har som nation behov for at uddanne dygtige internationale studerende, som sidenhen kan omsætte deres viden til gavn for landets vækst og udvikling.

Men også for dem er mestringen af det danske sprog en nøglefaktor. Derfor hjælper regeringens skatteaftale bestemt heller ikke med at gøre Danmark til en attraktiv destination for udenlandske talenter. En gruppe, som statsministeren ellers også fremhævede positivt i nytårstalen.

Samlet set, er der ingen tvivl om, at egenbetalingen på danskundervisning tegner til at blive et bump på vejen mod økonomisk vækst og alt andet end en hjælpende hånd til danske virksomheder og uddannelsessteders succes i den globale konkurrence om arbejdskraft.

Forrige artikel Rasmus Willig: Lav en årlig undersøgelse af forskningsfriheden Rasmus Willig: Lav en årlig undersøgelse af forskningsfriheden Næste artikel Forsker til Djøf og DM: Hvor er jeres journalistiske etik? Forsker til Djøf og DM: Hvor er jeres journalistiske etik?
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.