AU-ledelse: Færre studieretninger vil styrke faglighed

DEBAT: Regeringen lægger med den nye gymnasiereform op til at reducere antallet af studieretninger til 49. Men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og reducere antallet til en lille håndfuld? Det vil styrke fagligheden i gymnasiet, mener Brian Bech Nielsen og Berit Eika, rektor og prorektor på Aarhus Universitet.

Af Brian Bech Nielsen
Rektor på Aarhus Universitet
og Berit Eika
Prorektor på Aarhus Universitet

Regeringen forhandler i disse dage om gymnasiereformen. Debatten har indtil nu i høj grad drejet sig om karakterkravet ved indgangen til en gymnasial uddannelse. Det er en vigtig diskussion, men lige så vigtigt er det at sætte fokus på de unge mennesker, der kommer ud med studenterhuen på hovedet. Sikrer reformen, at de studenter, der søger ind på universitetet, har den rette motivation og de nødvendige personlige og faglige forudsætninger for at blive optaget og gennemføre deres studier?

Udspillet indeholder gode aspekter set fra universitetets side. Det er især udmeldingen om større fokus på de unges faglige og studiemæssige kompetencer, det er værd at glæde sig over.

Mere målrettet undervisning er godt
På Aarhus Universitet har vi ved flere lejligheder argumenteret for, at fagligheden skal skærpes på de gymnasiale uddannelser. Stærke kernefagligheder i klassiske grundfag som matematik, fysik, kemi, dansk og fremmedsprog er helt afgørende, og selvom det kan lyde kedeligt, så er og bliver det en forudsætning for at opretholde en høj kvalitet på universitetets uddannelser.

Derfor ser vi frem til den mere målrettede undervisning mod videregående uddannelse, som reformen lægger op til. Jo større fagligt fokus, der er på de gymnasiale uddannelser, jo større er sandsynligheden for, at de kan klare sig godt i deres videre forløb.

Derfor er det væsentligt at diskutere antallet af studieretninger. Regeringen foreslår at reducere antallet af studieretningstilbud til 18 i stx, 13 i hhx og 18 i htx. Det er positivt, men 49 forskellige studieretninger er fortsat mange til at sikre et ensartet højt fagligt niveau. Hvorfor ikke tage skridtet fuld ud og reducere antallet af studieretninger helt ned til en lille håndfuld? Set fra vores side vil det for alvor styrke kernefagligheden i gymnasierne og i højere grad bidrage til, at flest muligt ender ud med fagligt stærke profiler – profiler, der giver de unge mennesker optimale muligheder for at gennemføre den videregående uddannelse, de har lyst til, når de er færdige med deres gymnasiale uddannelse.

Flere ind på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser
Et af regeringens mål med reformen er at øge elevernes mulighed for og lyst til at tage en videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige og tekniske felt. Et mål, vi bakker fuldt op om for at sikre en bedre balance på fremtidens arbejdsmarked. Forslaget om at gøre matematik B obligatorisk for næsten alle og indføre naturvidenskabelige fag på C-niveau på flere linjer er positivt set i forhold til den naturvidenskabelige dannelse. Men det bidrager ikke umiddelbart til et øget optag på universitetets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. På næsten alle af disse uddannelser kræves matematik A.

Det vil derfor være meget interessant at høre mere om, hvordan man i praksis vil arbejde med at inspirere og motivere langt flere unge til at vælge de stærkeste tekniske og naturvidenskabelige studieretninger på de gymnasiale uddannelser.   

Stigning i kvote 2
Uddannelses- og Forskningsministeriet kunne for nyligt fortælle om stor stigning i kvote 2-søgningen til ingeniøruddannelserne. Den tendens kender vi også på Aarhus Universitet. Men faktum er, at vi har brug for at optage langt flere højt kvalificerede studerende på området. For nyligt viste en rapport fra Engineer the Future, at hvert tredje almene gymnasium sender færre end hver tiende student videre til en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse inden for et år. Det må kunne gøres bedre.

Vi er særligt spændte på at følge, hvordan man konkret vil udvikle nye undervisnings- og eksamensformer i gymnasiet, som både sikrer fokus på høj faglighed og samtidig motiverer flere elever til at vælge den naturvidenskabelige vej. På Aarhus Universitet har vi selv været igennem en omlægning af vores grundlæggende matematikundervisning på de naturvidenskabelige uddannelser, så den i dag passer bedre til nutidens digitale unge – en omlægning, der har medført bedre eksamensresultater, større studietilfredshed og lavere dumpeprocent. Hvis flere i gymnasiet bliver dygtigere til matematik gennem en målrettet og motiverende undervisning, er der grund til at tro, at der i højere grad vil være et match mellem kvalifikationer og de universitetsuddannelser, samfundet efterspørger.

Vi skal fortsat dyrke sprogligheden
Og så må vi ikke glemme sprogligheden! Evnen til at forstå, fortolke og formulere sig på flere sprog både mundtligt og på skrift er nødvendig på en videregående uddannelse på tværs af alle fag. Samtidig er stærke sprogkundskaber afgørende på fremtidens globale arbejdsmarked. På Aarhus Universitet kunne vi også godt ønske os flere ansøgere med et højt fagligt niveau til vores sproglige uddannelser.

Ser man på de sproglige studieretninger i reformudspillet, er der lagt op til bedre rammer for elever med både tre og fire fremmedsprog. Det er godt. Men opretholdelsen af de mange linjer betyder, at det fortsat vil være nemt at vælge en ”blød” sproglig profil – både hvad angår niveau og antallet af fremmedsprog. Det er derfor rimeligt at spørge, om udspillet i tilstrækkelig grad sikrer, at vi samlet set får et stærkere sprogområde blandt danske studenter.

Reform skal sikre, at unge vælger stærke retninger
Så hvad er konklusionen? Det er uden tvivl positivt, at regeringen vil fokusere antallet af studieretninger. Men vi må samtidig konstatere, at de stærke sproglige og naturvidenskabelige linjer fortsat er ét tilbud blandt flere. Derfor står vi tilbage med et vigtigt spørgsmål. Hvordan vil reformen sikre, at flere unge vælger de stærkeste studieretninger?

Som en væsentlig aftager af studenter fra de gymnasiale uddannelser vil vi følge udspillet tæt. Og vi håber meget, at både kernefaglighed, fordybelse samt fokus på uddannelsesparathed og dannelse prioriteres højt, når reformen i den kommende tid skal forhandles på plads.

Forrige artikel S: SU-forringelser handler om topskattelettelser S: SU-forringelser handler om topskattelettelser Næste artikel Prorektor: Skab bedre rammer for videnbaserede virksomheder Prorektor: Skab bedre rammer for videnbaserede virksomheder
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.