Danmarks Akkrediteringsinstitution: AI kan frigøre ressourcer til at sikre kvaliteten af danske uddannelser

Er ChatGPT en opgraderet sproglig lommeregner eller en revolution af undervisning og de studerendes læring på universiteterne?

Det er for tidligt at svare på det spørgsmål.

En ting er dog sikkert. Kunstig intelligens vinder indpas i uddannelsessektoren såvel som på arbejdsmarkedet og i mange andre dele af samfundet med stor hast. Dermed kan der blive tale om en revolution af læringsrummet på de videregående uddannelser.

Om det er et potentiale eller en risiko afhænger af, hvordan man ser på det.  

Kunstig intelligens er kommet for at blive

I Danmarks Akkrediteringsinstitution deler vi den holdning, som flere andre debattører i denne temaserie har udtrykt og redegjort for.

Nemlig, at kunstig intelligens generelt og generative AI chatbots, som ChatGPT, specifikt er kommet for at blive. Spørgsmålet er derfor ikke, hvordan vi stopper de studerende og uddannelsesinstitutionerne fra at bruge det.

Vi skal nærmere se på, hvordan det kan bruges som et redskab og styrke de studerendes læring samt indgå i undervisning og prøveformer.

Samtidig skal vi se på, hvordan vi styrer uden om de faldgruber, der som med alle andre teknologier også er.

Hvordan gør vi så det?

Det er spørgsmålet, der vil være i fokus ved det kommende netværksmøde i det Learning Analytics Netværk, som vi tog initiativ til i 2017 og faciliterer i samarbejde med en styregruppe med repræsentanter fra forskellige dele af sektoren.

Netværket har fra start været optaget af, hvordan data og nye læringsteknologier kan understøtte kvalitetsudvikling og de studerendes læring på de videregående uddannelse.

Støtte til kvalitetssikring

Som ekstern kvalitetssikringsoperatør er det vores fornemmeste opgave at understøtte de videregående uddannelsesinstitutionernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på deres uddannelser.

Vi er særligt optagede af, hvilke potentialer kunstig intelligens har i forhold til det kvalitetsarbejde, der hele tiden foregår på institutionerne. 

Henrik Pedersen
Områdechef, Danmarks Akkrediteringsinstitution

Det gør vi primært via de institutionsakkrediteringer, som universiteterne og alle andre videregående uddannelsesinstitutioner skal igennem hvert sjette år

Derfor er vi også særligt optagede af, hvilke potentialer kunstig intelligens har i forhold til det kvalitetsarbejde, der hele tiden foregår på institutionerne. 

Det er et spørgsmål, der også bliver taget livtag med i de europæiske netværk, vi deltager i.

Det gælder for eksempel i Storbritannien.

Her har den britiske, eksterne kvalitetssikringsoperatør QAA allerede i foråret udgivet et vejledende dokument om muligheder og udfordringer ved kunstig intelligens, når det kommer til uddannelsernes kvalitet og sikringen af den.

Et af de emner, der sættes fokus på, er, hvordan institutionerne kan udforme interne politikker, som understøtter viden og færdigheder i forhold til kunstig intelligens.

Andre emner er tilgængelighed og lige adgang for alle studerende, samt hvordan kunstig intelligens på den korte bane påvirker progression i uddannelserne og eksamensformer.