Debat

Danmarks Evalueringsinstitut: Her er tre bud på, hvordan vi kan ændre optagelsessystemet

Her er tre bud på, hvad politikerne skal overveje at ændre i optagelsessystemet til de videregående uddannelser, skriver Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har i forlængelse af udflytningen af uddannelsespladser varslet en justering af optagelsessystemet, som skal modvirke en stigning i adgangskvotienterne og øget karakterpres blandt de unge.

Ud over denne overordnede målsætning er det tilsyneladende ganske åbent, hvilke konkrete ændringer regeringen har i tankerne, og hvilke udfordringer en eventuelt reform af optagelsessystemet skal adressere.

Temadebat: Færre studiepladser, højere gennemsnit?

I lyset af regeringens plan for reduktion af studiepladser i de store byer er der risiko for, at karaktergennemsnittene stiger på uddannelserne. Derfor har regeringen lagt an til "grundlæggende politisk at se på vores optagelsessystemer”.

I den anledning sætter Altinget Forskning spot på optagelsessystemet med spørgsmålene:

  • Hvad skal politikerne tage højde for, hvis der skal ændres på optagelsessystemet?
  • I hvilket omfang er karakter det rette parameter til at vurdere ansøgere?
  • Hvordan sikrer vi, at de mest kvalificerede og motiverede ansøgere, der bliver optaget på alle landets videregående uddannelser, uanset institutionens geografiske lokalisering?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du deltage i debatten om den grønne taksonomi? Indlæg kan sendes til [email protected].

Så hvad skal politikerne fokusere på, hvis de ønsker at reformere optagelsessystemet? Her følger tre bud.

1. Giv flere ansøgere en reel "second chance"
På mange uddannelser udgør kvote to en beskeden andel af optaget. I alt optages omkring en ud af fire ansøgere via kvote to. På universiteterne er det 13 procent. Langt størstedelen optages altså alene på baggrund af deres karaktergennemsnit.

Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af optagelsessystemet fra 2020 viser tilmed, at hele tre ud af fire uddannelser også anvender karakterer til at vurdere ansøgerne i kvote to.

Der tegner sig dermed et billede af, at ansøgere med et lavt karaktergennemsnit reelt har ret begrænsede muligheder for at få en "second chance". Hvor problematisk det er, afhænger naturligvis af øjnene der ser.

Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering peger på, at muligheden for en "second chance" i Danmark er ganske indskrænket sammenlignet med andre lande.

Ved at styrke ansøgernes mulighed for en reel "second chance" kan man formentlig også afhjælpe noget af det karakterpres, mange unge oplever.

Man kunne for eksempel beslutte politisk, at karakterer ikke må indgå i vurderingen i kvote to.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut

Man kunne for eksempel beslutte politisk, at karakterer ikke må indgå i vurderingen i kvote to, eventuelt kombineret med at øge andelen, der optages via kvote to. Eller man kunne basere en del af optaget på adgangsprøver, som man gør i Sverige.

Der er flere muligheder, men hvis man vil være sikker på, at det lykkes, bliver man formentlig nødt til at regulere det fra politisk side.

2. Lad karakterer i enkeltfag fylde mere
I dag kan uddannelserne se på karakterer i enkeltfag, når de optager ansøgere i kvote to. Men flere debattører har påpeget, at man bør lægge mere vægt på karakterer i enkelte gymnasiale fag i kvote et.

Undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere vist, at man på naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige uddannelser kan opnå en bedre udvælgelse, hvis man inddrager karakterer i enkeltfag sammenlignet med kun at bruge karaktergennemsnittet.

Det er især karakterne i matematik A, fysik A og kemi A, der kan styrke udvælgelsen af studerende, som i mindre grad falder fra og klarer sig bedre fagligt på disse uddannelser. Resultaterne fra uddannelser på andre hovedområder er til gengæld mindre entydige.

Øget brug af karakterer i specifikke fag ville imødekomme kritikken om, hvorfor det for eksempel kan være vigtigt med 12 i oldtidskundskab, hvis man vil læse til ingeniør.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut

Øget brug af karakterer i specifikke fag ville imødekomme kritikken om, hvorfor det for eksempel kan være vigtigt med 12 i oldtidskundskab, hvis man vil læse til ingeniør.

En ulempe kan på den anden side være, at karakterer i udvalgte fag lettere kan blive påvirket af tilfældigheder, for eksempel fordi klappen går ned, eller man trækker et særligt svært emne, sammenlignet med karaktergennemsnittet der er baseret på langt flere bedømmelser.

3. Investér i udvikling af kvote to
En tredje mulighed for at forbedre optagelsessystemet er at investere i udvikling af kvote to. Udover at de mange forskellige adgangskriterier i kvote to-systemet kan være vanskelige at gennemskue for de unge, eksisterer der kun begrænset viden om, i hvilken grad kriterierne virker efter hensigten.

Udover at de mange forskellige adgangskriterier i kvote to-systemet kan være vanskelige at gennemskue for de unge, eksisterer der kun begrænset viden om, i hvilken grad kriterierne virker efter hensigten.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut

Ministeriets evaluering dokumenterer, at de eksisterende kvote to-kriterier bidrager med noget andet end karaktergennemsnittet, ligesom Danmarks Evalueringsinstitut har vist, at kvote to formentlig er med til at nedbringe frafaldet, som generelt er lavere i kvote to sammenlignet med kote et.

Kvote to består dog af en myriade af forskellige kriterier. Ikke alle kriterier fungerer lige godt, for eksempel i forhold til at forudsige de studerendes frafaldsrisiko. Der er derfor god grund til at styrke fokus på at undersøge betydningen af de kriterier der anvendes, og bruge det til at udvikle tilrettelæggelsen af kvote to-optaget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Tarpgaard Hartkopf

Områdechef, Afdelingen for videregående uddannelse og voksen- og efteruddannelse, EVA
cand.scient.pol., (Aarhus Uni. (2012))

0:000:00