8. september 2023 kl. 05.00

Danske klima-målestationer står til lukning, hvis ikke politikerne handler

I årevis har danske klima-målestationerne leveret vigtige data til forskningen i klimaforandringer. Men de fleste af de danske målestationer står lige nu til at lukke, og Danmark står dermed til at blive det første land nogensinde, der kraftigt reducerer sin position i samarbejdet.

Klima-målestationen i Sorø står i en privatejet skov. Det er den tredjeældste af sin slags i verden, da den har leveret kontinuerlige målinger i 28 år. Foto: ICOS

Chris Lehmann

Redaktør

Morten Øyen

Redaktør

Da Nord Stream 2-gasledningen lækkede enorme mængder gas op fra havbunden i Østersøen, blev det opfanget af klima-målestationer i Norge og Sverige.

På Midtsjælland, i Midtjylland og i det nordlige Grønland står lignende danske målestationer, der leverer nogle af de bedste klima-data, vi har i verden - blandt andet fordi målestationerne har været i gang i meget lang tid, og fordi dataen er direkte sammenlignelig med de andre målestationer i det europæiske ICOS-samarbejde.

Den slags data er guld værd for forskere, men det kan snart være slut.

Finansieringen til at deltage i det internationale samarbejde bag målestationerne hører snart op, fordi de danske universiteter, der deltager i samarbejdet, skal betale beløbet af deres egne trængte budgetter. Og derfor står målestationerne nu til at lukke.

"Vi har forsøgt at få driften på finansloven. Vi har forsøgt de offentlige og private forskningsfonde. Men fordi det er en driftsopgave og forskningsinfrastruktur virker det ikke sexet at investere i, og har det hidtil været umuligt at skaffe midlerne," siger Thomas Friborg, Focal point for ICOS og professor på Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Dermed kommer de danske stationer også til at stoppe med at være leverandør af data til blandt andet FN's årlige IPCC-rapport, som danner grundlag for en stor del af klodens klimapolitik.

Danmark bliver dermed også det første land, der trækker de fleste af sine stationer ud af samarbejdet.

Læs også

Førende klimaforskere i opråb: Vigtige danske målinger af drivhusgasser risikerer at stoppe til nytår

Alle forsøg har slået fejl

I sommeren 2022 forsøgte de danske forskere i ICOS at skaffe driftsmidler til målestationerne - blandt andet forsøgte de efter regeringsdannelsen af få stationerne på finansloven.

Efter indledende møder med Klima-, Energi,- og forsyningsministeriet var Thomas Friborg forhåbningsfuld, og han meldte dermed til ICOS, at de danske stationer ville køre i 2023.

Der kom dog ingen penge på finansloven, og derfor driver KU i år sine tre stationer og DTU sine to station for egne midler.

Jeg har svært ved at forstå, at vi kan ende med at trække så meget ud af samarbejdet. Det er svært at forstå, at det kan blive konsekvensen, fordi jeg synes samarbejdet er så vigtigt for Danmark at være med i.
Thomas Friborg
Professor, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

De tre stationer, KU driver, kan ikke køre i 2024, hvis ikke der kommer flere penge. Og DTU's stationer kan på sigt heller ikke fortsætte i ICOS uden finansiering.

De fem Grønlandske stationer har finansiering gennem en særlig pulje for arktisk forskning.

Det er derfor de fem målere i Danmark, der står til lukning, og medfører at Danmark bliver det første land, der trækker de fleste af sine stationer ud af samarbejdet på en gang.

"Jeg har svært ved at forstå, at vi kan ende med at trække så meget ud af samarbejdet. Det er svært at forstå, at det kan blive konsekvensen, fordi jeg synes samarbejdet er så vigtigt for Danmark at være med i," siger Thomas Friborg.

Hvorfor kan I ikke drive den her infrastruktur selv?

"Infrastruktur er forskellig. Nogle stiller forskningsinfrastruktur til rådighed og tager så betaling fra forskerne, der bruger den. ICOS stiller modsat data til rådighed for alle i offentligheden, uden betaling. For at sikre udbredelsen og brugen af ICOS data er det fra europæisk side besluttet at data skal være gratis. Der er svært at sælge noget som er gratis," siger han.

En af pointerne fra forskerne er, at hvis Danmark skal have et egentligt måleprogram for landets drivhusgasudledninger, er ICOS-målestationerne det oplagte udgangspunkt at bygge videre fra.

En lukning af stationerne vil betyde, at de allerede investerede penge og opbyggede kompetencer vil gå tabt, mener Thomas Friborg.

Hvad er ICOS?

Integrated Carbon Observation System (ICOS) er et samarbejde mellem 14 europæiske lande, der med 150 målestationer laver systematiske målinger af drivhusgasser i luften.

På målestationerne observeres både udledningen og optagelsen af drivhusgasser. Den frit tilgængelige data herfra anvendes af forskere verden over og indgår blandt andet i arbejdet i FN’s Klimapanel

I Danmark findes fem målestationer, der drives i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Én af målestationerne på Sjælland er den tredje ældste i verden. Den måler på otteogtyvende år CO2-optaget i en skov, og cirka to gange hver dag er der forskere rundt i verden, som trækker på data fra denne station.

De danske målestationer har foruden viden om CO2-optag i skove blandt andet bidraget til at give viden om drivhusgasser fra affaldsdeponering, landbrugsjorder og metanudslip fra biogas.

Ligeledes var det ICOS-målestationer i Sverige og Norge, som kunne vise udbredelsen af metanskyen fra det store gaslæk fra Nord Stream 2 i Østersøen i september sidste år.

Træder Danmark ud af ICOS-samarbejdet vil det være det første land, der gør det. De senere år er kredsen af lande i ICOS ellers kun vokset. Det tager normalt 4-5 år at blive optaget i ICOS-samarbejdet, da målestationer og kompetencer skal opbygges, og man skal kunne vise, at man kan leve op til krav om datasikkerhed.

Universiteter kan ikke drifte infrastruktur

Udannelses- og forskningsministeriet indgik formelt kontrakten om samarbejdet med ICOS om målestationerne, og Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bidrog med halvdelen af de 40 millioner, det kostede at få infrastrukturen bygget op.

Resten blev betalt af universiteterne, og driften er siden ligeledes blevet betalt af universiteternes egne lommer.

Han pointerer, at forskningsinfrastruktur, der kræver så meget vedligehold typisk er selvejende eller på anden måde eksternt finansieret, og meget sjældent finansieret direkte af universiteternes budgetter.

"Vi kan ikke tage store driftsomkostninger på os på alle fagområder. Det er ikke noget, vi har råd til. Universitetet har et stramt budget, hvor vi bruger de fleste midler til lønninger til forskere. Det er ikke muligt i universitetets økonomi at drifte infrastruktur på den måde," siger Thomas Friborg.

Fordi det er en driftsopgave og forskningsinfrastruktur virker det ikke sexet at investere i, så har det hidtil været umuligt at skaffe midlerne.
Thomas Friborg
Professor, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Det vil koste i omegnen af 5-6 millioner om året at drive de fem danske målestationer. Pengene går hovedsageligt til teknikere og forskere, som skal udføre vedligehold på dem. Det er vigtigt arbejde for at møde standarderne i ICOS, som i sidste ende gør dataen sammenlignelig med andre landes, og dermed værdifuld for forskere.

Landbrugets grønne omstilling bliver ramt

Et af de værktøjer, der går tabt, hvis målestationerne må lukke, er troværdige og sammenlignelige data for eksempelvis landbrugets drivhusgasudledninger.

Som Thomas Friborg ser det, er en af nøgleudfordringerne for klimaomstillingen i landbruget, at man ikke har troværdige data for udledningerne. Det betyder, at man dårligt kan anslå et udgangspunkt og heller ikke følge med i, hvordan det går med at reducere udledningerne.

Men fordi data fra ICOS kommer fra certificerede og vedligeholdte målestationer, og kan sammenlignes med andre landes målinger direkte, kan de være grundsten for at udvikle gode målemetoder for klimaomstillingen i landbruget.

"Når vi taler omstilling af produktion i landbrug og andre dyrkede økosystemer, går det forholdsvis langsomt. Det er selvfølgelig fordi naturen er kompleks at arbejde med, men det er også fordi målingerne langt hen ad vejen ikke er sammenlignelige. Og det er også derfor de her målinger er så vanvittigt vigtige," siger han.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Det har ikke været muligt for ministeren at svare.

Tidligere i år svarede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagard på et folketingssvar om målestationernes lukning. Han svarede følgende:

"Data fra ICOS/DK anvendes ikke i de nationale opgørelser over det danske klimaregnskab, hvor Danmark opfylder de internationale standarder. Universiteterne har mulighed for selv at prioritere finansiering til ICOS/DK inden for egen ramme eller ansøge om ekstern finansiering for eksempel via fonde."

Du kan læse hele hans svar her.

Politik har aldrig været vigtigere