Danske Universiteter: Et ekstra ben er stadig mere bureaukrati

REPLIK: Ændringerne af akkrediteringsloven vil føre til dobbeltstyring. Universiteterne skal selv have ansvar for kvaliteten på de enkelte uddannelser, lyder det fra Danske Universiteters Uddannelsespolitiske Udvalg.

Af Hanne Leth Andersen og Per Holten-Andersen
Rektorer og hhv. formand og næstformand for Danske Universiteters Uddannelsespolitiske Udvalg

På baggrund af kritik fra Danske Universiteter udfolder direktør for Akkrediteringsinstitutionen, Anette Dørge, og formand for Akkrediteringsrådet, Per B. Christiansen, i et indlæg i Altinget deres forslag om et tredje ben i akkrediteringen, som de præsenterede første gang i Altinget den 29. august.

Direktør og formand bekræfter og anerkender, at deres forslag har affødt bekymringer på tværs af hele uddannelsessektoren, der ser forslaget som endnu en stor bureaukratisk mekanisme i et i forvejen tungt og overreguleret maskineri. De lader dog i det nye indlæg læseren forstå, at de blot har været uklare i deres formidling og er blevet misforstået. Vi mener, at vi forstod forslaget allerede i første ombæring, og vi fastholder, at det er et overflødigt og bureaukratisk ben.

Anette Dørge og Per B. Christiansen henviser i deres indlæg til ministerens tiltag på området, men det er værd at bemærke, at lovarbejdet endnu ikke er afsluttet. Danske Universiteter har f.eks. i høringssvaret til ændringer af lov om akkreditering udtrykt bekymring for de foreslåede ændringer, da vi i særdeleshed mener, at de vil resultere i mere bureaukrati og dobbeltstyring, selvom formålet angives at være det modsatte.

Skal garantere systemer, ikke detailstyre
Akkrediteringsinstitutionen foreslog sidste år, at størstedelen af den eksterne censur på de videregående uddannelser burde fjernes, og ressourcerne i stedet burde bruges på feedback til de studerende. Argumentet var, at institutionsakkrediteringssystemet har bidraget til en mere professionel evalueringspraksis.

Universiteterne mener nu som dengang, at ekstern censur er et vigtigt element i de studerendes retssikkerhed, og at det er med til at give et eksternt og aftagerperspektiv på både afholdelse af eksamen og det faglige indhold i den konkrete udprøvning. Men vi mener ikke, at en tværgående censorvurdering af uddannelser skal indgå i selve akkrediteringsprocessen, da denne er tung og bureaukratisk nok i forvejen.

Derudover handler institutionsakkreditering om at sikre, at de interne kvalitetssikringssystemer på universiteterne er tilstrækkelige, og de skal derfor i sagens natur ikke forholde sig konkret til kvaliteten af de enkelte uddannelser og deres indhold.

Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet skal fortsat gøre det, de er sat i verden for: sikre, at systemerne omkring kvalitetssikring af uddannelserne er tilstrækkelige. Universiteterne skal, når de har opnået positiv institutionsakkreditering, selv have det fulde ansvar for kvaliteten af de enkelte uddannelser.

Forrige artikel Det Unge Akademi: Svært at få bedre undervisning i disse sparetider Det Unge Akademi: Svært at få bedre undervisning i disse sparetider Næste artikel S-kandidat: Udflytningslobbyismen er gået over gevind S-kandidat: Udflytningslobbyismen er gået over gevind
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.