DEA: Giv forskningen længere snor

Dygtige forskere skal kunne se, at der er rimelig chance for at opnå finansiering. Ellers er der risiko for, at de søger ud af forskningsverdenen.

Maria Theresa Norn
Analysechef i Tænketanken DEA

Af Maria Theresa Norn
Analysechef i Tænketanken DEA

I en ny ekstern evaluering får Det Frie Forskningsråd (DFF) topkarakterer. Evalueringen konkluderer blandt andet, at DFF spiller en vigtig rolle i et overvejende velfungerende dansk forskningsrådssystem og advarer mod en sammenlægning af DFF og Danmarks Grundforskningsfond, som nogle har foreslået.

DEA tilslutter sig, at DFF skal bestå som et selvstændigt råd og ikke fusioneres med Grundforskningsfonden. De to organisationer opererer forskelligt, og det bidrager med en vigtig alsidighed i det forskningsfinansierende system.

Succesraten skal løftes
Vi er desuden enige i evalueringens påpegning af behovet for at løfte andelen af ansøgninger, der opnår støtte, fra de nuværende omtrent elleve procent til gerne mindst det dobbelte. Dygtige forskere skal kunne se, at der er rimelig chance for at opnå finansiering. Ellers er der risiko for, at de søger ud af forskningsverdenen.

Lave succesrater øger også de i forvejen alt for store incitamenter til at spille på "sikre" projekter, der garanterer resultater og publikationer, i stedet for mere risikofyldte projekter og uprøvede idéer, der på sigt kan føre til nye videnskabelige gennembrud og styrkepositioner.

Spørgsmålet er, hvordan succesraten løftes uden at kompromittere kvaliteten? En mulighed er at begrænse antallet af mindre kvalificerede ansøgninger, som kræver unødvendige ressourcer at bedømme. Man kan for eksempel sætte forskere, som har indsendt en ansøgning af utilstrækkelig kvalitet, i karantæne i en periode.

Øgede bevillinger og politisk armslængde
Evalueringspanelet foreslår desuden at øge bevillingerne til DFF efter en årrække med stagnation. Det er en rigtig god anledning til at sikre, og ikke mindst tage en diskussion om, hvorvidt vi i dag har et godt balancepunkt mellem de midler, som er øremærket politisk prioriterede forskningsområder - ofte inden for eksisterende styrkepositioner og erkendte forskningsbehov - og de såkaldte frie midler, som er afsat til at støtte nytænkning, mangfoldighed og fremspirende dagsordener. Eller om der er behov for et løft i de frie midler.

DEA tilslutter sig i øvrigt evalueringspanelets forslag om at øge længden af nogle bevillinger til fem år for at give forskere arbejdsro, forudsat at bevillingsmodtagere består en midtvejsevaluering. Det vil kræve kompetencer og ressourcer til opfølgning, men vil til gengæld give plads til både fordybelse og eksperimenter og dermed potentielt føre til større risikovilje og mere nyskabende forskning.

Evalueringspanelet anbefaler også, at DFF etableres som en selvstændig organisation, udskilt fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Der er bestemt stærke argumenter for et forskningsråd, der er uafhængigt på lige fod med Grundforskningsfonden og Innovationsfonden. Dels bidrager det til at sikre politisk armslængde, og dels giver det rådet mulighed for at disponere over egne ressourcer og selv sætte det team af medarbejdere, som skal understøtte rådets arbejde.

Debat om dansk forskning anno 2030
Startskuddet til evalueringen af DFF kom med den politiske aftale om etableringen af Danmarks Innovationsfond i oktober 2013. Med offentliggørelsen af evalueringsrapporten er der nu banet vej for en politisk drøftelse af, hvordan vi sikrer de bedst mulige fremtidige vilkår for dansk forskning.

Og det er en vigtig og tiltrængt drøftelse, som ikke kun handler om DFF, men om robustheden af det danske forskningssystem i sin helhed og på lang sigt. I den forlængelse har DEA netop lanceret et nyt debatoplæg om dansk forskning anno 2030, som vi håber kan sætte gang i en bred diskussion om, hvordan vi bedst muligt understøtter dansk forskning.

Dansk forskning er i dag i verdensklasse, men der er ingen garantier for, at det varer ved.