DEA: Uddannelse er et privilegium og ikke en ret

Vi vil nuancere de politiske beslutningstageres forståelse for, hvordan universiteterne bidrager til innovation i erhvervslivet. 

Stina Vrang Elias
Administrerende direktør for DEA

Af Stina Vrang Elias
Adm. direktør i tænketanken DEA 

Lige om lidt er det sikkert og vist, at det meste af Danmark tager familien i hånden og går rundt om træet. Og lige så sikkert og vist er det, at ugen efter står den på nytårsraketter, champagne og nytårsforsætter. I DEA har vi tyvstartet og taget hul på, hvad vi ønsker os af 2014.

Uddannelse af høj kvalitet og relevans er velfærdssamfundets bedste livsforsikring mod kriser, innovationsfælder og et liv i lediggang.

I 2014 vil vi i DEA fortsætte ufortrødent med at tage livtag med horden af hellige videnpolitiske køer, der står i vejen for, at Danmark kan blive et konkurrencedygtigt vidensamfund.

Arbejdsmarkedsrelevante uddannelser
Vi vil lægge os i selen for at skabe grundlaget for et revitaliseret ungdomsuddannelsessystem, som bedre matcher de unges evner og motivation og arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft.

Vi skal tage alvorligt, at alt for mange unge ikke kan finde fodfæste i uddannelsessystemet, falder fra, shopper rundt eller slet ikke kommer videre fra folkeskolen – og når de så gør det, fravælger erhvervsuddannelserne trods deres gode jobmuligheder.

Vi har også brug for at se på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Spiller folkeskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse godt nok sammen? Er fagligheden på retur, og er de unges motivation god nok?

Vi vil bidrage til en nuanceret debat om uddannelseskvalitet og om, hvad god uddannelse anno 2014 er på både de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Vi vil arbejde for, at regeringens nedsatte kvalitetsudvalg bliver katalysator for en debat, hvor vi ikke blot diskuterer antallet af undervisningstimer eller polariserer forståelsen af forsinkelse i studierne som enten dovenskab eller fordybelse.

Uddannelse som kilde til innovation
I stedet bør vi debattere, hvad undervisningstimerne bør indeholde, og hvordan vi sikrer, at et studie gennemført på normeret tid er arbejdsmarkedsrelevant, så de studerende ikke skal jagte ekstra-curriculære aktiviteter gennem studiet.

Vi vil kigge nærmere på, hvordan Danmarks Innovationsfond kan blive en mere enkel og overskuelig indgang for især de små og mellemstore virksomheder til det offentlige forsknings- og innovationssystem.

Politikerne bør sikre, at fondens sekretariat etableres i politisk og administrativ armslængde fra ministeriet for at sikre uvildighed om fondens arbejde.

Det nuværende system har indbyggede risici, idet embedsmænd både skal servicere minister og udvalg med bevillingskompetence, der er underlagt instruktionsbeføjelse af selvsamme minister.

Vi vil analysere forudsætningerne for et markant højere innovationsniveau i det offentlige og private erhvervsliv, der understøttes af et uddannelsessystem, der fra vugge til grav klæder fremtidens arbejdskraft på med entreprenørielle og innovative kompetencer.

Vi vil nuancere de politiske beslutningstageres forståelse for, hvordan universiteterne bidrager til innovation i erhvervslivet. Hvis ikke signalet er klart, risikerer universiteterne at fokusere på politiske målsætninger med begrænset samfundsmæssig værdi.

Selvom der er kommet lidt gang i universiteternes kommercialisering, bliver teknologioverførsel aldrig en cash cow. Den vigtigste kilde til innovation i erhvervslivet er og bliver uddannelsen af gode kandidater.

Opgør med uddannelsessnobberiet
Vi vil italesætte uddannelse som et privilegium snarere end en rettighed. Uddannelse er efterhånden blevet en naturlig del af vores beskæftigelsessystem.

Men i vores iver efter at presse de unge kontanthjælpsmodtagere ind på uddannelserne skal vi undgå at skabe en kultur, hvor uddannelse er en sur pligt, som blot skal overstås. Dertil er det ganske enkelt for kostbart.

Endelig vil vi gå forrest og evidensbelægge de løsninger, som må overvejes. Det handler om, hvorvidt vi har de rigtige incitamenter – både for de unge og de institutioner, som skal uddanne de unge.

Her er vi godt hjulpet af Produktivitetskommissionens seneste rapport, som peger på, at vi ikke nødvendigvis skal presse så mange som muligt gennem uddannelsessystemet.

I stedet bør vi fokusere på, at de studerende, der kommer ud på den anden side, har de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Det indebærer et opgør med et af de helt store danske dogmer: uddannelsessnobberiet.

For hvorfor er det lige, at det er finere at være forsker end faglært, nu hvor det op til flere gange er dokumenteret, at erhvervslivet kommer til at mangle dygtige håndværkere?

Det handler i al sin enkelthed om at sige højt, at hånd er lige så god som ånd. Og så vise det i praksis. Især fra politisk hold. Politisk mod bliver det nye sort i 2014.

Med håb om et spændende og udviklende år. Godt nytår til alle kloge hoveder og dygtige hænder.