DEA: Vi har enorme mængder data om de videregående uddannelser, der ikke bruges

Hvis vi skal arbejde målrettet med kvalitet på de videregående uddannelser, bør flere centrale aktører bruge de data, der er til rådighed, mere ambitiøst og nuanceret, skriver Lukas Hidan og Tobias Lindeberg fra DEA.

Det er oplagt, hvis institutionernes paraplyorganisationer i samarbejde med ministeriet går forrest og igangsætter et koordineret og målrettet arbejde med at undersøge kvaliteten på de videregående uddannelser, skriver Lukas Hidan og Tobias Lindeberg fra DEA. — Det er oplagt, hvis institutionernes paraplyorganisationer i samarbejde med ministeriet går forrest og igangsætter et koordineret og målrettet arbejde med at undersøge kvaliteten på de videregående uddannelser, skriver Lukas Hidan og Tobias Lindeberg fra DEA.Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Lukas Hidan og Tobias Høygaard Lindeberg

Hhv. seniorøkonom og underdirektør, Tænketanken DEA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der har aldrig været mere data tilgængeligt om de videregående uddannelser i Danmark.

Data om alt lige fra de studerendes sociale baggrund, hvordan de vurderer deres undervisning – til hvilken løn de får efter studiet. Men der kan tvinges meget mere viden ud af den indsamlede data, end vi gør i dag. Og det vil kunne give et stærkere afsæt for udvikling af kvaliteten på uddannelserne.

Når man eksempelvis diskuterer kvalitet ved at kigge på frafald og dimittendledighed, er det ofte sådan, at alle uddannelser anskues ens. Uanset om hovedparten af de studerende er fra uddannelsesfremmede eller -vante hjem, eller har flest 12-taller eller 4-taller på deres karakterbeviser.

Hvis vi ikke er opmærksomme på i tilstrækkelig grad at koble data på de videregående uddannelser, risikerer vi at der bliver lagt et unuanceret billede til grund for vurderinger og beslutninger.
Lukas Hidan og Tobias Lindeberg
DEA

Men i DEA har vi tidligere vist, at der er markante forskelle på sammenlignelige uddannelsers gennemførsel, når man tager højde for social baggrund.

Vanskeligt at bruge rå data

Vi har eksempelvis lavet en undersøgelse, der viste, at der for udbud af læreruddannelsen var stor forskel på, i hvor høj grad studerende fra lavindkomst familier fuldfører uddannelsen.

På det udbud, der løftede mest, var der 14 procentpoint flere studerende, der fuldførte, end hvad man kunne forvente ud fra deres baggrundskarakteristika. Mens det udbud, der løftede mindst, havde 19 procentpoint færre, der gennemførte, end det kunne forventes. Det er et godt eksempel på, hvor vanskeligt det kan være at bruge rå data til at belyse uddannelseskvalitet.

På gymnasie- og grundskoleområdet er opmærksomheden omkring vigtigheden af baggrundsfaktorer en helt anden. For eksempel offentliggør Børne- og Undervisningsministeriet årligt oversigter over karakterer fra de gymnasiale uddannelser.

Her er den socioøkonomiske reference tydelig, og det er let at se, om et gennemsnit er over eller under det forventede i forhold til elevsammensætningen. Lad os håbe at det også bliver praksis på de videregående uddannelser.

Læs også

Forskere og ansatte: Videregående uddannelser skal gå ind i klimakampen nu

Debat

Find nysgerrigheden frem

Men at tage højde for de studerende baggrundskarakteristika bør kun være første skridt. Kvalitet i uddannelse er mangefacetteret og sammenhængene mellem forskellige aspekter af kvalitet er kompleks.

Forhåbentlig vil også de enkelte institutioner og forskningsmiljøer bidrage, så vi får en rig og levende samfundsdrøftelse af kvalitet
Lukas Hidan og Tobias Lindeberg
DEA

Det kan vi blandt andet se i en ny analyse, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, hvor vi ser på sammenhængen mellem, hvordan de kandidatstuderende vurderer kvaliteten af deres uddannelse, og hvordan de klarer sig efterfølgende på arbejdsmarkedet. Og det viser sig, at dem, der afslutter en kandidatuddannelse, hvor kvaliteten er vurderet lavt, også får en lavere løn og er lavere grad er i beskæftigelse.

Så hvis vi ikke er opmærksomme på i tilstrækkelig grad at koble data på de videregående uddannelser, risikerer vi, at der bliver lagt et unuanceret billede til grund for vurderinger og beslutninger i studienævn og i mere generelt i ledelsen på institutionerne.

Lad os derfor udvikle en nysgerrighed på, hvad vi kan med den information, som allerede er til rådighed. Det er oplagt, hvis institutionernes paraplyorganisationer i samarbejde med ministeriet går forrest og igangsætter et koordineret og målrettet arbejde med at undersøge kvaliteten på de videregående uddannelser.

Men forhåbentlig vil også de enkelte institutioner og forskningsmiljøer bidrage, så vi får en rig og levende samfundsdrøftelse af kvalitet – der baserer sig på mest mulig viden om de data, vi allerede har til rådighed.

Politik har aldrig været vigtigere