Forskere og ansatte: Videregående uddannelser skal gå ind i klimakampen nu

Danmarks universiteter og professionshøjskoler spiller en nøglerolle i kampen mod klima-, miljø- og biodiversitetskrisen.

Som uddannelsesinstitutioner besidder begge en unik mulighed og ansvar for at klæde fremtidens beslutningstagere og eksperter på til at håndtere den grønne omstilling.

Men hvis de videregående uddannelser for alvor skal løfte denne opgave, er der behov for en mere målrettet, koordineret og missionsdrevet tilgang til at få bæredygtighed ind i de enkelte uddannelser, end det for øjeblikket er tilfældet.

De studerende selv har længe efterspurgt øget fokus på klima og bæredygtighed på de videregående uddannelser.

Både som elementer i de traditionelle, tekniske uddannelser og i form af tværgående uddannelser, der forbereder de studerende på den komplekse tværfaglighed, som den grønne omstilling indebærer.

De studerende har med rette peget på, at den grønne omstilling kalder på ny viden og nye kompetencer, der går på tværs af traditionelle fagskel.

Vi mener at kunne se en begrundet frygt for, at hvis de enkelte undervisere efterlades med ansvaret for at implementere bæredygtighed i deres kurser, så risikerer den grønne omstilling at blive en multiple-choice øvelse, hvor de studerende præsenteres for eksempelvis FNs Verdensmål flere gange gennem studiet uden at komme til en dybere forståelse af, hvad det reelt set har med deres faglighed at gøre.

Enkelte ildsjæles indsats er ikke nok

Ansvaret for bæredygtig uddannelse må ikke blive et ledelsesmæssigt spørgsmål om at kunne vinge af i boksen og sige, at nu har man dækket bæredygtighed på en given uddannelse ved at udsætte de studerende for eksempelvis et generisk 1 ECTS-point online forløb med afsluttende multiple-choice test som udprøvning.

Tiden kalder derimod på seriøs fagdidaktisk undervisningsudvikling på alle fakulteter.

Det kan eksempelvis være lægestuderende, der i farmakologi undervises i klimapåvirkningen af de HFC-gasser, som visse astmapræparater udleder, samt sundhedsøkonomien bag et skift til anden medicin.

Eller ingeniørstuderende som i materialelære undervises i, hvad forskellige materialers drivhusgasudledninger har af konsekvenser for både klimaet og folkesundheden. Eller studerende i uddannelsesvidenskab som undervises i, hvordan børns og unges vilje og lyst til at passe på naturen ledelsesmæssigt kan understøttes på institutionsniveau.

For nu bare at nævne tre eksempler.

Hvis de videregående uddannelser skal gøre en forskel i klimakampen, kræver det mere end enkeltstående ildsjæle, som arbejder på egen hånd.

Ansatte på de videregående uddannelser
Se faktaboks

Hvis de videregående uddannelser skal gøre en forskel i klimakampen, kræver det mere end enkeltstående ildsjæle, som arbejder på egen hånd.

Det er nødvendigt at ledelserne kommer på banen og får iværksat støttestrukturer for den uddannelsesudvikling, som den grønne omstilling kalder på.

Eksempelvis i form af intern efteruddannelse af undervisere, så de opbygger den nødvendige faglige ballast for at kunne undervise i bæredygtighed inden for deres specifikke fagområde(r).

Der er brug for en koordineret og missionsdrevet tilgang, hvor de videregående uddannelser aktivt arbejder på at integrere bæredygtighed og grøn omstilling i det samlede uddannelsesudbud.

Løsningerne findes derude

Flere uddannelser har allerede udviklet uddannelser, der har bæredygtighed og grøn omstilling som hovedfokus, eller hvor miljøaspekter er integreret som centralt element.

Desværre er der stadig lang vej igen, før alle videregående uddannelser har bæredygtig udvikling som del af deres faglige fokus.

For eksempel har Den Grønne Ungdomsbevægelse for nylig kritiseret Københavns Universitet for at udelade bæredygtighed fra deres 2030-strategi.

Og det på trods af, at over 200 forskere få uger forinden havde skrevet under på en fælles indstilling til universitetsledelsen om, at bæredygtighed burde være en central del af strategien.