Debat

DEA: Vi kan stadig lære af Stanford

DEBATPANEL: Når det kommer til entreprenørskab og innovation, kan vi i Danmark lære meget af det amerikanske universitet, Stanford University. Det mener Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA.
Foto: www.dea.nu
Researcher på portalerne Altinget | Forskning & Innovation, Altinget | By & Bolig samt Altinget | Transport. Studerer politisk kommunikation og ledelse på CBS.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør i tænketanken DEA

I Danmark er der iværksat mange gode initiativer for at fremme innovation og entreprenørskab på de danske universiteter. Men vi har stadig til gode, at mere forskning bliver kommercialiseret, og at de studerende bliver mere tilbøjelige til at starte egne virksomheder. 

Hvis vi skal styrke innovationsmiljøerne i Danmark, bør vi vende blikket mod USA. Det gjorde en af DEA's medarbejdere, der netop er vendt hjem efter et halvt års praktikophold hos Uddannelsesministeriets forskningsattaché i Silicon Valley. Han gjorde mig opmærksom på en ny rapport (Eesley og Miller, oktober 2012), der undersøger det eftertragtede Stanford Universitys innovationskapacitet og økonomiske indvirkning på det omgivne samfund.

Her tydeliggøres det, hvor stort et potentiale et universitet har som vækstskaber, og hvor lang vej vi har igen her i Danmark. 

Fakta
I december 2012 lancerede regeringen den nye nationale innovationsstrategi "Danmark - Løsningernes land". Altinget | Forskning & Innovations debatpanel diskuterer innovation i Danmark, og nogle af aktørerne inden for området kommer med deres bud på, hvordan vi styrker de innovative miljøer i Danmark.  

Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

50 gange så mange spinout-virksomheder
Stanford University har fra 2006-2010 skabt hele 2.770 spinout-virksomheder. I Danmark blev der i samme periode kun etableret 55 spinout-virksomheder - vel at mærke fra alle Danmarks universiteter tilsammen. Siden 1930'erne er der skabt 39.900 stadigt aktive virksomheder, der har rødder, som kan spores tilbage til Stanford University. Disse virksomheder beskæftiger i dag 5,4 millioner mennesker og har en samlet årlig omsætning på 2,7 billioner dollars. 

Ud over at Stanford af mange bliver udråbt til at være den vigtigste faktor i opblomstringen af Silicon Valley, er udviklingen et fantastisk eksempel på, hvordan universiteter kan indtage en helt central rolle i en regional økonomi og sende effektfulde bølgevirkninger både nationalt og internationalt. Stanford har uden den store offentlige indblanding fået opbygget en stærk entreprenøriel kultur, der skinner igennem i alle universitetets aktiviteter og tilgodeser øget innovationskapacitet og entreprenørielle kompetencer hos både studerende og forskere.

Der er iværksat mange gode initiativer for at fremme innovation og entreprenørskab på de danske universiteter, men vi har stadig til gode at se mere potente kulturændringer på universiteterne, der kan føre til, at mere forskning bliver kommercialiseret, og at de studerende bliver mere tilbøjelige til at starte egne virksomheder.


Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør i DEA

På Stanford ses det i høj grad som en merit for forskere og undervisere, hvis de på et tidspunkt har forladt universitetet for at starte deres egen virksomhed. De erfaringer, en forsker kan få med sig fra en start-up, kan være essentielle i forhold til at få tænkt innovation og entreprenørskab ind i undervisningen, særligt positionen som rollemodel og vejleder for de studerende taget i betragtning.

Vi kan i Danmark også lade os inspirere af de mange tværfaglige initiativer og programmer, der findes for de studerende på Stanford. På Stanford samarbejder studerende fra forskellige uddannelsesretninger om konkrete udviklingsprojekter, der sigter mod at designe nye innovative løsninger til bl.a. industrien. Desuden findes et utal af foreninger, hvor studerende fra forskellige studieretninger mødes på kryds og tværs omkring iværksætteri. 

Behov for kulturændring
I Danmark har entreprenørskab været på dagsordenen i en årrække. Der er iværksat mange gode initiativer for at fremme innovation og entreprenørskab på de danske universiteter, men vi har stadig til gode at se mere potente kulturændringer på universiteterne, der kan føre til, at mere forskning bliver kommercialiseret, og at de studerende bliver mere tilbøjelige til at starte egne virksomheder. 

I rapporten om Stanford anføres det, at hele 55 procent af de tidligere studerende, der er blevet entreprenører, valgte Stanford på grund af det entreprenørielle miljø. Man kan godt være bekymret for svaret, hvis vi stillede danske studerende det samme spørgsmål. Med tallene for det californiske universitets betydning for det amerikanske samfund synes jeg, det er lysende klart, at vi stadig har meget at lære af Stanford.

I DEA er vi ved at gennemføre en evaluering af de seneste 10 års erfaring med kommercialisering af forskningsresultater i Danmark. Der bliver gjort rigtig meget ude på universiteterne for at styrke overgangen fra forskning til vækst, men der er stadig langt til, at vi kan måle os med de bedste i verden. Det må vi kunne gøre bedre.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Lundager Jensen

Direktør, Efterskoleforeningen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00