Debat: Danske studerende skal rejse ud i verden

Af Stina Vrang Elias, Palle Steen Jensen, Charlotte Lundblad og Victor Schannong Hatami.

Adm. direktør, Tænketanken DEA, direktør, EDU Danmark, formand for Danske Erhvervsakademier og formand for Danish Students Abroad.

Flere og flere danske studerende læser eller tager praktik i udlandet. Næsten hver femte studerende, der i studieåret 2016/2017 fuldførte en videregående uddannelse, havde været på et studieophold under deres uddannelse.

Men studieopholdene bliver af kortere varighed, og måler man på andelen af et lands studerende, der læser en hel videregående uddannelse i udlandet, er vi den absolutte bund i OECD.

I Sverige, Finland og Norge tager over dobbelt så mange unge ud for at læse en hel uddannelse.

Danskerne skraber bunden
I Bologna-målsætningen fra 1999 har EU-landene forpligtet sig til at komme op på en mobilitetsfrekvens på mindst 20 procent i 2020.

Det er ikke godt nok, at vi er bundskraber i OECD, for flere og flere undersøgelser viser, at det er en god forretning, at et lands studerende rykker teltpælene op og tager et eller flere semestre under fremmede himmelstrøg.

Stina Vrang Elias, Palle Steen Jensen, Charlotte Lundblad og Victor Schannong Hatami
Adm. direktør, Tænketanken DEA, direktør, EDU Danmark, formand for Danske Erhvervsakademier og formand for Danish Students Abroad

I den seneste danske opgørelse ligger vi under måltallet. Taget Danmarks størrelse og afhængighed af relationer til omverdenen i betragtning, økonomisk såvel som politisk, burde vi ligge langt højere.

Det er ikke godt nok, at vi er bundskraber i OECD og heller ikke opfylder Bologna-målsætningen, for flere og flere undersøgelser viser, at det er en god forretning både samfundsøkonomisk, for den enkelte studerende, for uddannelsesinstitutionerne og for forskningens impact, at et lands studerende rykker teltpælene op og tager et eller flere semestre under fremmede himmelstrøg.

Ifølge studier af britiske dimittender, der har læst i udlandet, får denne gruppe 6,5 procent mere i løn end dimittender, der ikke havde et udenlandsk studieophold. Og ser vi på ledighed, er der også forskel: Blandt de ikke-mobile dimittender var ledigheden 4,4 procent, mens den kun var 3,6 procent for de unge, der læste i udlandet. 

Det skal gøres lettere
Hvad gør vi ved det? Danmark er et af de få lande i Europa, der ikke har en internationaliseringsstrategi og mål for hvor stor en andel, der skal prøver kræfter med udlandet under studierne. Her kunne vi starte.

På en konference om værdien af international uddannelse på Christiansborg i midten af januar, som vi deltog i med EDU Danmark og Danish Students Abroad som arrangører, var der bred politisk opbakning til at hjælpe flere danske studerende med at få erfaringer fra international uddannelse.

Uddannelsesordførere fra hele det politiske spektrum gav tilsagn om, at det skal være lettere for danske studerende at komme på studie- og praktikophold i udlandet, ligesom det skal være lettere at få merit for udenlandske studier.

Flere af politikerne bakkede også op om, at Danmark følger de fleste andre europæiske lande og formulerer en strategi for at hjælpe flere studerende på udlandsophold.

Lad os bevise, at danske unge har mod på livet
Det er at fortsætte debatten om at synliggøre den samfundsmæssige værdi, som international uddannelse af danskere skaber.

Som Lars Løkke indledte med i sin åbningstale for Folketinget i oktober 2017:
"Danske unge har mod på verden. Det er godt. Og det er bedst, hvis de kommer hjem igen med nye erfaringer og mod på livet. Vi har brug for dem.”

Lad os tage statsministeren på ordet og få gang i debatten om danske studerendes internationale muligheder.

Gennem en ambitiøs politisk målsætning og et klart signal til ungdommen kan vi nedbryde mentale, kulturelle og administrative barrierer for at få danske unge ud i verden og blive klogere på sig selv og hvor de kommer fra, inden de vender hjem og giver tilbage til det samfund, der har givet dem muligheden.