Debat: Er danske universiteter klar til open science?

Af Jakob Wested
Forskningsassistent, Københavns Universitet, Centre for Advanced studies in Biomedical Innovation Law & Bestyrelsesformand i Collaboratorium S/I

Universiteters patentering har længe været et hedt debatemne. Blandt andet har det igangværende patentslagsmål mellem to prominente amerikanske universiteter om patenter på den nye og banebrydende genredigeringsteknologi CRISPR/cas9 igen kastet brænde på bålet i debatten.

I 1999 implementerede Danmark lovgivning, der skulle regulere universiteternes patentering inspireret af den amerikanske Bayh-Dole act fra 1980.

Dette opdrag til universiteterne synes at svinge ude af takt med den institutionelle rolle og ideer om open science og ansvarlig forskning, som der lægges op til fra forskningsmiljøer såvel som fra EU.

Universitetsloven giver mulighed for fri forskning
Aarhus universitet har annonceret for nyligt, at de vil etablere en ”patentfri legeplads” for forskningssamarbejder mellem universitetet og industrien.

De juridiske rammer for universiteternes virke findes i Universitetsloven (UL) og for deres patentering i Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (LOOF).

Innovation og alt, hvad dertil hører af forskning, udvikling og ideer, sker i tiltagende grad i et samspil mellem mange aktører, der motiveres af forskellige ting og derfor prioriterer vidt forskelligt.

Jakob Wested
Forskningsassistent, KU

UL giver universiteterne i Danmark et bredt mandat til at praktisere fri forskning og varetage forskningsbaserede uddannelsesforløb samt ”bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet [og] som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund (…).”

Hvad der skal gøres med opfindelser, der udspringer af universiteterne, reguleres i LOOF.

Forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler skal nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse. 

Samfundsansvar til salg
Med LOOF reduceres samfundsansvaret (i UL) til erhvervsmæssig udnyttelse. Denne tilgang til universiteternes vidensressourcer svinger ude af takt med ideen om open science og det komplekse samspil med samfundet, videnskaben indgår i.

Blandt andre Harvard-professoren Yochai Benkler peger i en nylig artikel på, at forskning og innovation i dag er netværksbaserede og hverken fungerer lineært eller er specielt homogene størrelser – tværtimod.

Innovation og alt, hvad dertil hører af forskning, udvikling og ideer, sker i tiltagende grad i et samspil mellem mange aktører, der motiveres af forskellige ting og derfor prioriterer vidt forskelligt.

Motivationen er forskellig, men læring på tværs af aktørernes kompetencefelter er en vigtig forudsætning for at komme frem til et innovativt og brugbart resultat, der skaber samfundsværdi.

Offentlige institutioners viden skal selvfølgelig omsættes til praksis for at skabe en samfundsmæssig nytte. Men dette kan ske på mange måder.

Nogle gange ved at gøre forskningen lækker for erhvervslivet ved at krydre det med et patent, andre gange ved at gøre forskningen tilgængelig og anvendelig for en bredere flok, der måske har andre incitamenter og motivationer til tage udviklingen videre. 

Universitetet bør tænke på bred samfundsnytte
Universiteterne bør spørge sig selv, hvilken rolle de og deres forskning har og tage oplyst og kritisk stilling til, hvilken brug (eller ikke-brug) af patenter, data og licenser, der bedst understøtter denne rolle og formål.

LOOF levner desværre kun plads til en ensidig overvejelse af den erhvervsmæssige udnyttelse.

Denne snævre tilgang hæmmer forskningens bidrag til samfundsnytten i bredere forstand, der kan involvere et komplekst samspil af aktører, hvor patentet hurtigt kan blive en elefant i en glasbutik eller blot spild af tid og penge.

Der skabes plads til nuancer og kompleksitet ved, at temaer som patentering, adgang til data og publicering af forskning i højere grad adresseres ved hjælp af ”bløde” instrumenter som guidelines, krav om formulering af policies og incitamenter i form af forskningsmidler med et tilhørende normativt, socio-økonomisk program.

Dette giver mere albuerum til at indrette frugtbare innovationssystemer og håndtere rettigheder, så de tager højde for den kompleksitet og de motivationer, der er på spil i hvert system.

Det er også disse vinde, der har blæst fra EU det sidste årti.

Universiteterne bør med deres afsæt i viden og læring i særdeleshed tage den brede tanke om samfundsnytte på sig, når de overvejer deres tilgang til data, patenter og andre immaterielle rettigheder.

En start ville være, at danske universiteter lagde en mere ambitiøs og langsigtet strategi for, hvordan patenter og data skal skabe læring og få viden til at blomstre Danmark.

Når LOOF er lagt i graven, vil det endda kunne ske med øje for potentialerne i open science, der fint understøttes af de rammer, Universitetsloven opstiller for universiteternes virke.