Debat: Gode kontrakter skal sikre effektiv læring på universiteterne

Af Jens Tofteskov og Jan Trzaskowski
Henholdsvis chefkonsulent, CBS Teaching og Learning, og professor, ph.d., CBS LAW

1. september begyndte 32.000 nye studerende på universiteterne. De fleste har sikkert nogle forestillinger om, hvad universitetet tilbyder, hvad det vil sige at være universitetsstuderende, og hvad der forventes af dem, hvis de skal gennemføre deres uddannelse med succes.

Imidlertid kan de næppe være sikre på, at de hurtigt og præcist finder ud af, hvad der skal foregå, og hvad de skal gøre for at komme kompetente ud af deres uddannelse. Vi argumenterer for, at samfundet, universiteterne, underviserne og de studerende kan få meget ud af at klargøre de gensidige forventninger.  

Mange studerende har sikkert en forestilling om, at de nu skal modtage foredragslignende undervisning, hvor der præsenteres forskning fra fronten – og hvor den studerendes opgave er at høre efter og tage noter. Regnskabets time kommer så (igen og igen) til eksamen, hvor den enkelte studerende bliver bedømt på, i hvor høj grad den studerende opfylder de på forhånd givne læringsmål.

Denne form for undervisning bygger på et statisk system, hvor kompetencebeskrivelser og læringsmål på forhånd beskriver de overordnede vilkår for undervisningens indhold, og hvordan eksamen tilrettelægges.

Studerende bliver ikke klar til arbejdslivet
For at tage stilling til, hvorvidt denne form for universitetsundervisning er hensigtsmæssig, er det nødvendigt at diskutere, hvilke kompetencer de (nye) studerende skal udvikle gennem deres uddannelse.

I mangel af klare forventninger og forpligtelser i undervisningslokalet må man forudse mange og modstridende opfattelser af, hvem der skal gøre hvad.

Jens Tofteskov og Jan Trzaskowski
Henholdsvis chefkonsulent, CBS Teaching og Learning, og professor, ph.d., CBS LAW

Langt de fleste studerende vil på arbejdsmarkedet blive mødt af en virkelighed, hvor de skal arbejde og lære i fællesskab med kollegaer, og hvor det at tænke og arbejde innovativt er en forudsætning.

Et sådant arbejdsmarked bliver man ikke kompetent til at deltage i ved at sidde i et auditorium, klinet til en skærm, og ellers holde sin mund.

Effektiv undervisning kan tilrettelægges, så den fordrer et samarbejde – mellem underviser og studerende og mellem de studerende indbyrdes. En del undervisning på universiteterne er i dag anlagt som aktiverende undervisning. Her forventes det, at de studerende deltager i diskussioner, stiller spørgsmål, samarbejder og muligvis producerer kortere bidrag enten enkeltvis eller i grupper.

Ingen krav til forberedelse og deltagelse
De studerendes forberedelse før undervisningen og aktivitet i selve undervisningen er en afgørende forudsætning for, at undervisningen kan fungere, men forberedelse og aktiv deltagelse er imidlertid ikke en pligt. De studerende kan vælge at betragte undervisningen som et tilbud, der kan vælges til og fra.

I mangel af klare forventninger og forpligtelser i undervisningslokalet må man forudse mange og modstridende opfattelser af, hvem der skal gøre hvad. Underviserne kan ikke regne med, at de studerende er velforberedte, og at de er parate til at deltage i diskussioner.

De studerende kan på den anden side heller ikke regne med, at undervisningen bygger videre på det, de burde have forberedt og er rede til at diskutere. Vi mener derfor, at der er behov for at formalisere de gensidige forventninger.

Første gang en underviser møder de studerende indgås en vigtig kontrakt – “læringskontrakten”. Denne kontrakt regulerer forholdet mellem underviser og studerende og fastlægger vilkårene for undervisning.

Desværre er denne kontrakt usynlig for mange, og den indgås således oftest stiltiende og uden forudgående drøftelse af parternes forventninger og forpligtelser.

Studerende har behov for forståelse, ikke blot viden
Den foredragslignende undervisning vil altid blot formidle viden. Muligvis formidles underviserens forståelse, men for modtageren er dette blot viden og ikke forståelse. Gennem diskussion og forklaring absorberes stoffet med fokus på forståelse og anvendelse. Uden denne bearbejdning bliver tilegnelsen af viden i mange tilfælde overfladisk og uanvendelig til andet end Trivial Pursuit.

Vi lever i en tid, hvor viden aldrig har været lettere (og billigere) tilgængelig. Viden kan tilegnes uden for undervisningslokalet gennem læsning, eventuelt suppleret med audiovisuelle hjælpemidler.

Viden er i mange sammenhænge ligegyldig, hvis den, der besidder viden, ikke forstår eller kan anvende denne viden.

Der må derfor være et fælles mål blandt både studerende og undervisere om at fokusere på forståelse og anvendelse i undervisningen. I undervisningslokalet skal der fokuseres på den form for læring, der ikke kan gøres bedre med andre formater.

Derfor bør man som studerende tilegne sig viden forud for undervisningen – og herefter (berettiget) kræve, at underviser er i stand til at tilrettelægge aktiviteter, der bringer denne viden i spil.

Lav kontrakter mellem underviser og studerende
Det enkelte universitet bør have et klart værdisæt for, hvad den professionelle underviser skal kunne præstere, og de studerende skal ned fra tilskuerpladserne og ind i kampen, som også er en kamp for, at hverken studerende eller undervisere spilder deres tid og skatteydernes penge.

Gode kontrakter indgås, når parterne har fælles mål og interesser. Det, mener vi, er tilfældet her. Læringskontrakten vedrører roller og forventninger, som der i dag er stor usikkerhed omkring. Så der skal hermed lyde en opfordring til, at studerende og undervisere italesætter læringskontrakten – ved første møde.

Både studerende, underviser og samfundet som sådan har en interesse i, at vores unge borgere får den bedst mulige uddannelse ved de danske universiteter. Om kontrakten skal være social, psykologisk og/eller juridisk kan naturligvis diskuteres.