Debat

Debat: I Danmark findes der stadig kvinder, som ikke har ret til uddannelse

DEBAT: Udlændingelovgivningen forhindrer cirka 5.000 flygtninge – de fleste kvinder – i at tage en gratis uddannelse på lige fod med andre. Det er både skadeligt og diskriminerende, skriver Abdullah Sakka.

Opholdstilladelse er ikke lig med adgang til gratis uddannelse. Det går alvorligt ud over integrationen for et stort antal flygtningekvinder, mener Abdullah Sakka
Opholdstilladelse er ikke lig med adgang til gratis uddannelse. Det går alvorligt ud over integrationen for et stort antal flygtningekvinder, mener Abdullah SakkaFoto: Olafur Steinar Gestsson
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Abdullah Sakka
Bestyrelsesmedlem, Dansk Flygtningehjælp Ungdom

I Danmark er vi så stolte af det samfund, vi har skabt. Vi er stolte af vores demokrati, de rettigheder, vi har, og vores velfærdssamfund. Danmark er et af de mest lige lande i verden, hvor vores universelle velfærdsmodel giver alle adgang til gratis uddannelse.

På søndag den 8. marts fejrer vi Kvindernes Internationale Kampdag, hvor vi sætter fokus på kvinders position i samfundet. Kampen for lige værdighed og rettigheder er igangsat for mange år siden, men der er desværre stadig ulighed i vores samfund, som skyldes nogle regler i lovgivningen.

Personer med opholdstilladelse efter paragraf 7.3 har ikke mulighed for at tage en gratis videregående uddannelse i Danmark. Loven gælder for cirka 5.000 flygtninge, hvor de fleste af dem er kvinder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det vil sige, at i dagens Danmark er der kvinder, der ikke har mulighed for at tage en uddannelse ligesom alle andre. Hvordan skal disse kvinder udvikle sig og være på lige fod med alle andre, når de ikke har de samme muligheder og rettigheder?

Det handler om sammenhængskraft
Uddannelse er nøglen til arbejdsmarkedet. Uddannelse giver os mere forståelse for omverdenen, gør os klogere, stærkere og mere selvstændige. Det er faktisk ikke kun det, som uddannelse gør; på vores uddannelsessteder møder vi mennesker, som har de samme interesserer og drømme som os, men vi møder også folk, der ikke ligner os, altså folk fra forskellige samfundsklasser og med forskellige baggrunde.

I dagens Danmark er der kvinder, der ikke har mulighed for at tage en uddannelse ligesom alle andre. Hvordan skal disse kvinder udvikle sig og være på lige fod med alle andre, når de ikke har de samme muligheder og rettigheder?

Abdullah Sakka
Bestyrelsesmedlem, Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Det udvider vores horisont og gør os klogere på det samfund, vi er en del af. Ikke mindst styrker det sammenhængskraften og forhindrer opdeling af samfundet.

I mange år har man opfordret kvinder til at blive en aktiv del af samfundet ved blandt andet at tage en uddannelse, men i dag er der en lov der begrænser disse kvinders muligheder for fremtiden. I mine øjne er loven ikke andet end ulighed og social kontrol.

Vores lovgivning må aldrig være med til at skabe ulighed og social kontrol – lovgivningen skal derimod forebygge netop det.

Uddannelse motiverer
Da jeg kom til Danmark for fem år siden, kunne jeg ingenting. Jeg kunne ikke et ord på dansk, og jeg kendte ikke nogen. Min motivation for at lære sprog var min tro på, at sproget var vejen til uddannelse og arbejde, som igen er nøglen til et selvstændigt og værdigt liv.

Hver gang jeg møder modstand, bliver træt eller skuffet, holder mit håb om at få en uddannelse mig oppe og giver mig lyst til at gennemføre sprogskolen og integrere mig i det danske samfund.

Hvis jeg dengang havde fået at vide, at jeg ikke havde muligheden for at tage en uddannelse i Danmark, ville jeg have følt, at jeg ikke var på lige fod med andre. Det ville have fjernet min lyst til at lære sprog og integrere mig i samfundet.

Jeg er så heldig, at jeg har mødt samfundsfagslæreren Bente, som har smittet mig med sit engagement og interesse for samfundet. Bente har motiveret og inspireret mig til at blive interesseret i samfundet og foreningslivet, hvilket har gjort, at jeg blev engageret i frivilligt arbejde, og at jeg i dag sidder i Dansk Flygtningehjælp Ungdoms landsbestyrelse og bidrager til samfundet.

Læs også

Loven skal ændres
Kampen for ligestilling, lige rettigheder og ligeværdighed er ikke kvindernes kamp; det er i høj grad vores alles kamp at sikre, at vi opnår ligestilling. For ingen er mindre værd end andre, og vi skal alle sammen sikre, at kvinder, mænd, unge og gamle har lige rettigheder. Regeringen bør afskaffe den ulighed i uddannelsessystemet.

Jeg synes slet ikke, at det er i orden, at der er nogle unge mennesker, som er vores medborgere, men som samtidig ikke har ret til uddannelse, på trods af at de allerede er en udsat gruppe og har så meget brug for at blive inkluderet i samfundet.

Det er dybt dobbeltmoralsk, at vi har politikere, der hele tiden taler om socialkontrol og forskelsbehandling, samtidig med at de har stemt for en regel, der forskelsbehandler folk i velfærdsstaten.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde i juli 2019: “Vores ambition er, at alle de flygtninge, der er her, uanset type ophold, har de samme muligheder for at uddanne sig”. Jeg opfordrer Mattias Tesfaye og regeringen til at sørge for, at ændre denne lov, som fastholder unge i ulighed.

Det er så vigtigt, at unge, der bor i Danmark, bliver behandlet med ligeværdighed, og at de får lige muligheder, så de kan få en sund udvikling, uddanne sig og blive selvstændige og gode samfundsborgere. Alle skal kunne drømme, ligesom Bente opfordrede mig til at drømme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00