Debat

FH: Skab fair, fleksibel og lige adgang til de videregående uddannelser

DEBAT: Det videregående uddannelsessystem trænger til nytænkning og flere vitaminer, skriver FH's næstformand, Nanna Højlund.

De videregående uddannelser skal indrettes, så der altid er en attraktiv og fleksibel vej videre til næste uddannelse, skriver Nanna Højlund.
De videregående uddannelser skal indrettes, så der altid er en attraktiv og fleksibel vej videre til næste uddannelse, skriver Nanna Højlund.Foto: Pressefoto/FH
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nanna Højlund
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

I udlandet bliver vi gang på gang fremhævet. Hvordan kan man i Danmark have lav arbejdsløshed, en velfærdsstat og en sund økonomi samtidig.

Et af de vigtigste svar er uddannelse. Uddannelse af unge. Uddannelse af medarbejdere. Uddannelse af arbejdsløse. 

Uddannelse spiller en central rolle i forhold til at håndtere store samfundsmæssige udfordringer og gribe de muligheder, der følger med.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Tag som eksempel den nye klimalov, som vil forandre mange ting i vores samfund. Men vi må erkende, at vores videregående uddannelsessystem trænger til nytænkning og flere vitaminer.

Som jeg ser det, står vi over for tre store udfordringer.

Det er afgørende at vide, at man altid kan bygge videre på sin uddannelse. Det gælder, uanset om man vælger at blive murer, markedsføringsøkonom eller pædagog.

Nanna Højlund
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Mange kan ikke bruge deres uddannelse
Den første udfordring er, at der er for mange unge, der ikke kan bruge deres uddannelse på arbejdsmarkedet. Vi skal leve af at være dygtige. Det viser alsidigheden i vores produktion af for eksempel vindmøller, smør eller velfærd.

Det kræver en bredt uddannet befolkning. Det kræver produktionsteknologer og industriteknikere, som kan håndtere avancerede maskiner. Og det kræver sygeplejersker, der kan tage sig af os, når vi bliver syge, og lærere, som kan forberede vores børn på livet.

I dag har næsten alle arbejdsfunktioner en stærk kernefaglighed, der kræver uddannelse – ofte på videregående niveau. Men for få unge har et forhold til de mange jobmuligheder, der findes. Ved du for eksempel, hvad en produktionsteknolog konkret laver? Hvis ikke, er der en stor sandsynlighed for, at dine børn heller ikke ved det.

Det skal vi have ændret. Det er trist, når unge uddanner sig til arbejdsløshed. Og så er det dyrt for samfundet, når virksomhederne og den offentlige sektor mangler bestemte faggrupper.

For få efter- og videreuddanner sig
Den anden store udfordring er, at for få medarbejdere efter- og videreuddanner sig.

Vi ved, at den bedste medicin mod arbejdsløshed er efter- og videreuddannelse. Det gælder medarbejdere i alle aldre og på tværs af brancher og uddannelsesniveauer.

Jeg mener derfor, at vi i endnu højere grad skal anerkende værdien af løbende at dygtiggøre sig. For nok går det godt med dansk økonomi.

Men konkurrence fra udlandet, nye teknologier eller økonomisk afmatning kan give modgang. Her vil den enkeltes kompetencer være afgørende for, om man finder et nyt job.

Politikerne skal se i øjnene, at efter- og videreuddannelsessystemet trænger til et gevaldigt løft. Det skal være billigere og nemmere for medarbejdere at dygtiggøre sig. 

Og så skal vi skabe en kolossal kulturændring hos både medarbejdere og ledere. Lad os være ærlige: Der er et pænt stykke vej endnu.

Gør det muligt at bygge videre på sin uddannelse
Den sidste store knast er, at det er for besværligt at bygge videre på sin uddannelse. Det skyldes især, at der mangler anerkendelse af praksisfaglige kompetencer i det videregående uddannelsessystem. 

Min drøm er, at vi skaber en motorvej, der i højere grad forbinder ungdomsuddannelserne over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser til kandidat- og masterniveauet. For som 15-årig ved de færreste, hvad de vil arbejde med de næste 45 år. Heldigvis.

Det er afgørende at vide, at man altid kan bygge videre på sin uddannelse. Det gælder, uanset om man vælger at blive murer, markedsføringsøkonom eller pædagog. Man skal altid kunne køre videre på uddannelsesvejen.

Kommende generationer kan fortsætte kedelig tendens
Ellers vil de kommende generationer fortsætte en kedelig tendens. Nemlig, at mange tager gymnasiet og en femårig kandidatuddannelse for at holde mulighederne åbne. Eller at mange tager en gymnasial uddannelse for så bagefter at tage en erhvervsuddannelse alligevel. 

Men det problem kan vi komme ud over, hvis vi indretter vores videregående uddannelsessystem som byggeklodser, hvor du aldrig rammer en blindgyde eller en endestation. Et system, hvor der er en attraktiv og fleksibel vej videre til næste uddannelse. 

Hvis jeg skal sammenfatte FH's vision for det videregående uddannelsessystem, vil jeg sige: Vi skal have mere fair, fleksibel og lige adgang til videregående uddannelse og mere fleksibel uddannelse gennem hele arbejdslivet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nanna Højlund

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet, formand, Arbejdermuseet
pædagogmedhjælper, Master i public administration (CBS 2013)

0:000:00